Opskrift: Kartoffel/porre suppe

Tilbage i 2013 delte jeg min opskrift på kartoffelsuppe. I går prøvede Rene og jeg, så at lave en anden version. Rene havde fået retten til frokost på arbejdet for leden, og havde syntes det smagte super godt. Vi forsøgte derfor at nærme os smagen på det han havde fået serveret. Jeg havde ikke noget imod at suppen ikke blev lavet ud fra den opskrift jeg ellers havde delt herinde, da jeg efterhånden har spist så meget af den i årenes løb, og godt kunne brug lidt fornyelse.

Kartoffel/porre suppe

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

Let

Kategori

Hovedret, suppe


Suppen kan fryses ned – men tilføj da lidt ekstra salt, da den taber smag af at være frossen.

Antal personer

10 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

30 minutter 40 minutter 1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 120 g smør
  • 2 løg
  • 800 g porre i skiver
  • 800 g kartofler i små tern
  • Salt efter smag
  • Pebermix efter smag (alm. peber kan bruges, men giver ikke samme varmende effekt)
  • 1 grøntsags boullion
  • 1 hønse boulion
  • 1 dl mælk
  • 1 dl fløde (Køb nok til at du kan hælde 1-2 spsk fløde på suppen som pynt, pr. anretning)
  • Purløg til pynt
  • 200 g bacon

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne. Hak løg, porre (husk at skylle dem grundigt), og kartofler i små stykker.
  2. Smelt smøren i en stor gryde, og tilsæt løg, porre, og kartofler. Steg i 10 minutter. Tilsæt salt og pebermix (jeg brugte ca. 4 spsk af hver), og bland godt.
  3. Boullionen udblødes i en skål – jeg brugte 1.5 liter vand, til 2 boullionterninger, hvilket er mindre end de anbefalede 2 liter vand, da jeg ønskede en kraftigere smag.
  4. Tilsæt boullionvæsken til suppen, og bring retten i kog. Lad simre under i låg i omkring 5 minutter (eller til kartoflerne ikke længere er hårde).
  5. Blend retten (jeg brugte en blender, men en stavblender kan også bruges).
  6. Tilsæt mælk og fløde til suppen, og rør grundigt.
  7. Anret i en dyb skål. Hæld suppe i skålen, hæld 1-2 spsk fløde på suppen (vær ikke bekymret for at det forsvinder – det bliver flot og synligt igen, når du forsætter). Tag en spsk bacon, og hæld oveni. Tilsæt 1-2 tsk puløg. Server med et godt stykke brød til.
04

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top