I havde da vel ikke troet at I slap for et indlæg om det famøse dumme ben? Nej vel? Det er heller ikke fordi det helt er til at undgå, da det jo har så kæmpe indflydelse på hele mit liv – hvilket det jo formentlig også vil have det nye år.
Læs også: Mine ønsker for år 2019 #1 Den der om vægten
Jeg har mange ønsker og drømme for hvad der skal ske med mit ben i år 2019. Knap så meget håb. Selvfølgelig ved jeg at jeg også er nødt til at holde fast i håbet, og jeg har da heller ikke helt sluppet det endnu.
Indtil videre er der ikke meget der er forandret. Jeg går stadig troligt til behandlinger ved min fysioterapeut, og følges ligeledes fortsat ved Idrætsklinikken på sygehuset. Men året er jo også lige begyndt! Der kan nå at ske en hel masse på et år.
Mit helt store ønske for 2019 er selvfølgelig at mit ben kommer i orden, eller i hvert fald bliver betydeligt bedre. Der er så mange ting i min hverdag jeg savner.
En af de ting jeg virkelig føler mig begrænset i, er selvfølgelig mine primære hobby – hestene. Et af mine nytårsforsæt er at komme mere i stalden, og ikke mindst ride mere! To ting der i høj grad afhænger af mit ben.
Som situationen er nu, rider jeg kun i 10-15 minutter af gangen, i damesadel, eller med benet hængende slapt ned langs hesten side. Jeg rider udelukkende dage hvor jeg ikke har arbejdet, eller skal arbejde – da mit arbejde virkelig opbruger alle kræfter jeg har i benet.
Mit mål for 2019 er derfor at mit ben bliver godt nok til at jeg kan ride 30 minutters afslappet tur på mine fridage og 10 minutters afslappet ridning på dage hvor jeg har arbejdet. Det ville være en kæmpe fremgang med mit ben såvel som min ridning!
Pingback: Mine ønsker for år 2019 #3 Drømmehuset – Microcut
Pingback: Mine ønsker for år 2019 #4 Microcut – Microcut