Nu hvor jeg forsøger at nedskrible lidt om mine håb, drømme, planer, og mål for 2019, kommer vi ikke udenom bloggen her. Det fjerde indlæg i min lille ‘blogserie’, som er udsprunget af idéen om nytårsforsætter (dog gjort lidt mere abstrakt, og formentlig også detaljeret), skal derfor handle om mine tanker omkring bloggen i år 2019.

Året er startet ud med at jeg har skiftet layout på bloggen. Det var tiltrængt. Jeg var godt træt af at kigge på det gamle, selvom det kun var 1 år gammelt (to the day, faktisk!). Jeg er stadig ikke helt færdig med det nye layout, og når jeg har tid og overskud til det, sidder jeg stadig og roder med farver, og opsætninger. De vigtigste funktioner er dog efterhånden oppe at køre.

Læs også: Mine ønsker for år 2019 #1 Den der om vægten

I 2018 skrev jeg ikke mange blogindlæg. Året startede ellers lovende ud, og faktisk skrev jeg relativt jævnligt blog frem til oktober, hvorfra det så nærmest døde helt ud. De sidste 3 måneder har jeg faktisk stort set slet ikke blogget. Jeg har sågar ikke engang skrevet ét eneste indlæg, om julen eller nytåret. Faktisk tror jeg udelukkende mine indlæg i november og december var mine ugentlige vægt-updates. Det er selvfølgelig mit mål rette op på dette i år 2019!

Læs også: Mine ønsker for år 2019 #2 Håb for det dumme ben?

Jeg har som sådan ikke en plan for hvordan jeg skal opnå at blive bedre til at skrive blog i år 2019, men har et par idéer. Min første tanke var egentlig at lave en lille notesbog hvor jeg skriver ned i, hvis jeg får en idé til et blogindlæg. Ofte er problemet jo i en presset hverdag, at når man så endelig sætter sig foran skærmen for at formulerer noget, så er inspirationen borte.

En anden stor del af mit problem med at få blogget ligger også i, at jeg har måtte erkende nogle ting. Jeg har måtte erkende at den skade jeg har fået i benet, som det ser ud lige nu, ikke rigtig bliver bedre, og at de begrænsninger den medfører, altså er mit liv nu. Ofte når jeg skal skrive et blogindlæg, tænker jeg, ‘gider man virkelig høre mere om det skide ben?’, ‘Er det virkelig spændene at jeg i dag kunne gå 10 skridt mere end jeg kunne for 1 år siden?’, ‘Er det virkelig spændene at skrive om mit liv, når halvdelen af det lige nu forgår på sofaen?’. Det er tanker jeg simpelthen er nødt til at smide ud af vinduet, for når alt kommer til alt, så startede jeg i tidernes morgen, bloggen for min egen skyld! Jeg startede bloggen for at have et frirum. Et sted jeg kunne skrive mine tanker (positive og negative), følelser, og oplevelser ned. Det frirum skal bloggen blive ved med at være, også selvom at det er nogle andre ting der fylder i mit liv i dag.

Læs også: Mine ønsker for år 2019 #3 Drømmehuset

Jeg skal kort og godt tilbage til at skrive om de små finurlige ting i min hverdag. De små glæder (og sorger). Et mål for bloggen i år 2019, er derfor, at lave den til mit frirum igen, hvor jeg deler hvad jeg lyst til at dele, og ikke hvad nogen på den anden side af skærmen måske har lyst til at læse. Dermed ikke sagt at jeg ikke sætter pris på hver eneste læser der sætter sig ned og læser de indlæg jeg skriver! For det gør jeg virkelig! Men modsat tror jeg også at mine indlæg bliver mere autentiske og fra hjertet igen, hvis jeg giver mig selv plads til at finde passionen for bloggen igen – og så tænker jeg at mine eventuelle læsere sagtens kan navigerer i hvilke indlæg de finder spændene, og hvilke de egentlig helst bare springer over.

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.