“I need to vomit”

Efter en hård uge fyldt med en masse indtryk, synes vi, at vi trængte til luftforandring – bogstaveligt talt. Vi havde hjemmefra talt om, at vi godt kunne tænkte os at paraglide, så det gjorde vi! Vi var blevet fortalt, at vi skulle være klar kl. 9. Dette blev dog rykket til 11.30, som endte med at blive kl. 13. I Nepal går man ikke så meget op i punktlighed, hvilket er noget vi lige skal vænne os til. Men i bund og grund er …

7 dage sprængfyldt med oplevelser!

Så er der bestilt oplevelser, til 7 dage! Tre dages safari tur, og 4 dages trekking tur. Derudover er vi ved at planlægge noget riverrafting på Lines fødseldag. Vi får et presset program, når vi først er færdige på sygehuset – men det handler jo om, at få udnyttet de muligheder vi har hernede, og få flest mulige oplevelser med os hjem. Vi kan slappe af når vi bliver gamle!

Tingene bliver altid lidt bedre

Endnu et par dage på neonatal afdelingen, er nået til ende. Vi har haft rigtig mange op og nedture siden vi er kommet til Nepal, og har haft vores møde med deres sundhedsvæsen. Generelt er vi faktisk blevet mødt med utrolig meget “modstand”, trods vi har forsøgt at være ydmyge og åbne for ny læring. Det har været som om, at sygeplejerskerne har følt sig lidt truet over vores tilstedeværelse. Patienterne og deres pårørende har modsat været meget glade for vores tilstedeværelse, og har flere …

Så kom der (lidt) billeder!

Vores indlæg her på bloggen har hidtil manglet billeder, grundet dårlig internetforbindelse. Vi tog dog til Lakeside for, at få noget andet mad end det vi får ved vores søde værtsfamilie (aka. ris og karry, morgen, middag og aften), og for at komme os ovenpå i går, få snakket tingene igennem, og klaret hovederne – hvilket betød, at vi også kunne komme på noget wifi, der er lidt bedre end det, vi ellers er vant til hernede. Vi uploadede derfor lidt billeder, til et par …

En overvældende dag

I dag har været overvældende. Vi har været det meste af følelsesregistret igennem og har virkelig fået prøvet os selv af. Vi er som nævnt i forrige indlæg, på neonatalafdelingen i denne uge. I dag skulle vi deltage i morgenplejen af børnene – en opgave vi egentlig var rimelig trygge ved. Jeg fik en af de lidt større børn på 3 kg, mens Simone fik en lille dreng på omkring 800 g. Vi havde i går observeret, at denne dreng havde apnøperioder (en periode uden …

Så startede vi på neonatal afdelingen

I dag havde vi første dag på neonatal afdelingen. Der var lidt forvirring omkring, hvem vi var, og hvad vi lavede her (no shit Sherlock?!), lige da vi kom. Vi er dog ved at vende os til, forvirringen omkring, hvad søren vi laver på et offentlig sygehus i Pokhara. Trods vi fortsat møder meget stilhed, og meget lidt information, når vi kommer til afdelingerne, fik vi da i det mindste vist et omklædningsrum, og fik endda fortalt hvornår der var pause i dag. Det var …

Status fra Nepal: Fridag! og alt det andet…

I dag har vi fridag. Selv om vi på mange måder har nydt hele ugen med frivilligarbejdet på sygehuset, glæder vi os vidst, alligevel, lidt til, at have en fridag. Det bliver dejligt, at komme ud og se noget mere af Nepal, og opleve de kulturelle forskelle. I morgen skal vi med familien til noget festival, og se noget de kalder ”kulturdans”. Så vidt jeg har forstået, er det faktisk en dansekonkurrence. Det bliver meget spændene, at se… Og varmt. Allerede fra morgenstunden er der …

Vi skabte glæde på børneafdelingen

Vi besluttede, at vi i dag ville medbringe noget af det sygeplejeudstyr vi havde med hjemmefra samt en masse legetøj til børnene. Sygeplejerskerne virkede i første omgang lidt forundrede over, at vi gav dem sprit, masker og handsker, men de fandt hurtigt ud af, at vi rent faktisk mente, at de måtte få det. Den ene håndsprit blev ret hurtigt placeret på bordet der bliver brugt til stuegang. De var alle noget forundrede over, hvor “stærk” en sprit vi havde med, og de duftede alle …

Vi har spredt lidt smil på børneafdelingen

Så er endnu en dag gået her I Nepal. Endnu en dag som frivillig I Pokhara, på Western Regional Hospital. Som beskrevet i går, så var vores første dag, ikke ligefrem den bedste start på vores frivillige arbejde. Faktisk følte vi os ikke rigtig velkommen. Ikke fordi folk ikke var søde ved os – vi blev da pænt vist hen hvor vi kunne sidde, og belure det hele på afstand – men fordi der slet ikke var overskud til at inddrage os bare det mindste. …

Back to Top