Dag 02 : 10 fakta om dig

Jeg er gået i gang med en blog challenge: 30 days blog challenge. I andet indlæg skal jeg skrive 10 fakta om mig. Oprindeligt hedder punktet “10 fakta om dig, som ingen ved”. Med; 1. hvis ingen ved det, er der nok en grund til der. 2. jeg kan ikke finde på noget som ingen ved XD

309

01 – Jeg savner at have flere nære veninder.
Jeg har altid haft rigtig svært ved at få veninder (piger), som jeg forbliver veninder med, siden de helt små klasser. Jeg har masser af venner (drenge), som jeg holder meget af, og som jeg ses med i dagligdagen. Jeg har de sidste mange år, aldrig mærket et afsavn til veninder, da jeg har haft få nære veninder, som jeg stort set alle sammen har kendt siden jeg gik i børnehaven (enkelte nære veninder er kommet til siden). Men siden mange af disse veninder nu er flyttet (eller altid har boet langt væk), mærker jeg pludselig et afsavn til at have nære veninder, som man jævnligt ser.

Jeg har aldrig troet det ville være noget jeg ville savne, da jeg ofte har oplevet venskaber med andre piger, som værende unødvendigt dramatiske – noget jeg heldigvis aldrig har oplevet i mine venskaber med drenge. Det har for det meste også været når denne dramatik har opstået i et venskab, at jeg har valgt at trække mig ud. Det er også langt fra denne dramatik jeg savner! Den må godt holde sig væk for evigt, og jeg oplever heldigvis heller ikke unødvendig drama med de veninder jeg har nu – men jeg savner at have en veninde at kunne tage hen og snakke med – for kvinder, er bare anderledes at snakke med. Men når det er sagt; så vil jeg ikke bytte mine kære venner væk for 1000 nye veninder ;)

02 -Nyser altid 3 gange i træk!:
Når jeg nyser, nyser jeg altid 3 gange i træk! Der er ingen undtagelser! Det kan være ret pinligt, at jeg ikke bare kan nyse én gang – da jeg ret ofte nyser ^^” Og altid gør det, når der skal være stilhed, eller jeg møder nye mennesker… Måske jeg er allergisk overfor de to ting? ;D Bonus info! Jeg nyser altid hvis jeg får meget sol i øjne!

03 – Jeg har en drøm om en flot lejlighed…
Jeg har en drøm om en lejlighed som er flot indrettet. Jeg ved præcis hvordan den skal se ud! Jeg ønsker mig inderligt en tapetvæg, med et flot mønster, og meget andet. Jeg har endda købt mange fine ting – fx. et nyt spisebord, og spisestole dertil… Men jeg vil gerne have stolene malet i 4 forskellige farver, og har ikke fået det gjort, selv om jeg har stolene længe. Vi har boet i vores nye lejlighed i over et halvt år, og har stadig ikke fået hængt hverken spejle eller lamper op… Min pointe er at jeg drømmer meget – men får meget lidt gjort i den henseende. 

04 – Jeg er in the zone når jeg sidder foran computeren.
Når jeg sidder foran computeren, tv’et. eller på anden måde koncentrerer mig, hører eller ser jeg intet omkring mig. Nicki kan sidde og snakke til mig i 10 minutter, og selv om jeg fornemmer at han snakker til mig, kan jeg ikke finde ud af at flytte fokus hen på ham, i mens jeg laver noget som føles meget vigtig på netop det tidspunkt ^^” Nogen gange til stor latter for Nicki – andre gange til stor irritation.

05 – Jeg elsker at gå i bad!
Og engang var det faktisk helt en besættelse for mig! Engang kunne jeg gå i bad inden jeg skulle i skole om morgnen, igen når jeg kom hjem, efter jeg havde været ude og ride om eftermiddagen, og igen om aften inden jeg skulle i seng. Min hud havde slet ikke godt af det, men jeg følte jeg havde brug for det, for at føle mig ren. I dag er begrænset til 1-2 bade om dagen :D

06 – Jeg har været sukker afhængig…
De sidste par år, har jeg været hvad jeg selv vil kalde sukkerafhængig. Ikke kun af sukker i søde sager, men i særdeleshed også den glukose man indtager når man spiser meget hvidt brød. Jeg har stadig i dag en enorm sukkertrang, men efter jeg har tabt 10.5 kg, og ændret min livsstil radikalt, har jeg fået større kontrol over mit sukkerindtag. Men det er virkelig hårdt. Jeg hungre konstant efter hvidt brød, sukker, og søde sager. Jeg håber trangen går væk, des længere tid jeg lever sundt.

07 – Når jeg elsker det, elsker jeg det for evigt!
Når jeg elsker et spil… Sådan rigtig elsker et spil… Så er det for evigt! Det behøver ikke at være et spil, som overgår alle håb og drømme om hvad et spil kan. Nej, jeg tror faktisk det er ret tilfældigt hvordan min kærlighed ender på netop dét spil. Jeg har fx. spillet Diablo II siden år 2000, og spiller det gladelig stadig! Jeg har også spillet 1’eren og 3’eren, men med dem er det ikke blevet en lang kærlighedsaffære ;D Ligeledes kan et simpelt (og gratis) flash spil, som Naruto Arena, nævnes. Det har jeg spillet siden 2008 – og jeg spiller det stadig.

08 – Jeg har ritualer som skal følges…
Jeg er nok et vane menneske. Jeg har nogle ritualer jeg gør i hverdagen – ellers har jeg det ganske enkelt ikke godt. Jeg tjekker altid postkassen når jeg forlader min opgang, og tjekker den for det meste igen når jeg kommer hjem. Når jeg er steder henne forsøger jeg altid at komme til at sidde det samme sted jeg sad sidst – og hjemme hos mig selv, hos mine veninder, og mine forældre, har jeg en fast plads jeg altid sidder på, når jeg er der. Hvor jeg har min hest opstaldet har jeg en fast plads hvor jeg altid tøjre min hest når vi strigler. Når Nicki og jeg løber, skal jeg altid løbe yderst (mod vejen)… Men udover det er jeg helt normal og afslappet XD Haha! (like if).

09 – Jeg er det mest stædige mennesker jeg kender!
Åh hvor ville jeg bare ikke diskuterer med mig selv! Jeg er det mest stædige æsel der findes. For det meste, er det fordi jeg på grundlag af diskussionen/situationen inderligt føler at jeg har ret – men sommetider er det da også fordi jeg bare ikke vil tabe XD Men min stædighed, har også vist sig på mange gode måder. Jeg kæmper for dem jeg holder af, og intet kan køre mig træt når det gælder deres ve og vel – på grund af min stædighed, og viljen til aldrig at give op!

10 – Jeg elsker mit arbejde meget højt.
Jeg har arbejdet i Føtex i snart 5 år (deltid) – og jeg elsker forsat mit arbejde. Ja, selvfølgelig er der dage hvor jeg ikke gider, og heller ville være hjemme, men jeg må oprigtigt indrømme at jeg elsker at have et arbejde, og i særdeleshed det jeg har. Jeg ved ikke hvad det er, som gør det til sådan et godt arbejde, men det føles bare godt at komme ud og lave noget, og give kunderne en god service :D

Husk at deltage i min give-away hvor du kan vinde et par smukke øreringe fra LoveAble!

8 Comments

  1. Hvor er det sjovt, vi har rigtig mange af dine punkter til fælles! Både det med veninderne, computeren, ritualerne og stædigheden :D Og på en måde nysene – dog nyser jeg “kun” 2 gange, men til gengæld er den stensikker HVER gang :P

    • admin

      Hahaha ej hvor sjovt! Her gik jeg og følte mig så underlig XD Det er da rart at vide, at der er nogen andre mennesker der har det lidt på samme måde ^_^

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top