Da jeg var lille, var jeg en del af en lille klikke. Vi var tre veninder, som hang sammen, som siamesiske tvillinger. Vi lavede alt sammen, og legede sammen alle de dage vi kunne komme til det. Vores forældre kaldte os grevinderne. Jeg er ikke sikker på hvorfor (formentlig fordi vi er nogle små forkælede prinsesser?), men det har bare hængt ved lige siden. Sarah som jeg rejste til Japan med i sommers, er en af grevinderne – og så er der der Marie (Aka. Mox).
I dag ses vi ikke så ofte. Grevinderne altså. Vi bor i henholdsvis Aalborg, Århus, og København. Alligevel er vores venskab ikke løbet ud i sandet. Vi ses når vi kan, og når vi ses er det som om vi aldrig har været væk fra hinanden. Det er hyggeligt at have veninder helt tilbage fra børnehaven. Der er altid et barndomsminde i den ene eller den anden sammenhæng, som kan hives frem, og grines af.
I går havde jeg de to øvrige grevinder på besøg. Vi prøver altid at ses i julen. Ikke nødvendigvis til julehygge, men så om ikke andet, for at få sagt godt nytår til hinanden.
I går var i spilleaftenens tegn. Vi spillede både Dixit, Ludo og Disney trivial pursuit. Sidste nævnte spil, tabte jeg noget så grusomt i, da de to andre er ret så skarpe i deres Disneyviden. Nu ved jeg hvordan Rene havde det, da vi spillede det sammen. Ludo derimod vandt jeg!
I var grevinder… Piger med jeres egen meninger og holdninger – heldigvis er denne evne også bibeholdt ?
Dejligt I kan blive ved at afse tid til at ses.. ❤️??
Haha noget godt er der heldigvis at sige om os ?
Det er fantastisk med sådan nogle venner :D