Arbejdsweekenden er hermed skudt igang. Der var rimlig stille og roligt på arbejdet i dag, så jeg gik en halv time før. Det var meget fedt da jeg lige kunne nå at handle lidt ind så. Meningen var at jeg skulle have købt nogle bedrollers til at pakke mit tøj ned i, da jeg alligevel kommer til at skulle have det meste af mit tøj i bedrollers under min seng i lejligheden, men der var ikke nogen i en ordentlig størrerlse, så det blev desværrer ikke til noget. Desuden viste det sig at der heller ikke var jul på, og det nytter jo ikke noget hvis jeg kommer til at ridse gulvet, ved at trække dem frem hver morgen, når jeg flytter. Men jeg fik købt 3 pinke skåle (30 kr), en marineblå jakke (200 kr), et par leggins (75 kr – som forresten viste sig at sidde så super flot, at jeg tror jeg køber et par mere i morgen, bare i en mørk grå/sort farve i morgen). Det var alt i alt nogle rigtig gode køb.
Egentlig ville jeg bruge denne blog til at gøre lidt status over mit liv og alt muligt andet. Men nu ved jeg ikke rigtig. Jeg føler egentlig mest for bare at tømme hjernen ud på ‘papiret’ og se hvad det hele bliver til. Først og fremmest vil jeg egentlig gerne gøre status over hele 2009, bare sådan overordnet ^_^ … Ved denne lille… skal vi kalde det, nytårstale? … Er lidt forsinket XD men bedre sent end aldrig!
Jeg følte virkelig at år 2009 forsvandt skræmmende hurtigt. Min 18 års fødselsdagsfest står stadig krystalklart for mig i mit hovede, og det føles som om det var lige for nylig. Det er allerede snart et år siden, og der er utroligt meget der har forandret sig siden da. Jeg kan huske alle de bekymringer jeg havde for den selvstændighed der forventedes af mig når jeg blev 18. For at være helt ærligt mærkede jeg ikke store forandringer. Jeg vælger at tolke det som atjeghavde meget ansvar og selvstændighed i forvejen ;D. Der kom selvfølgelig mange flere udgifter da jeg blev 18 år, men det samme gjorde der med indtægt. Udover jeg selvfølgelig steg i løn da jeg blev 18, begyndte jeg også at få SU. Faktisk skete der ikke den store ændring. Det kommer der tilgengældt til i år 2010. Jeg har som tidligere nævnt besluttet mig for at flytte for mig selv i en lejlighed i centrum. Det er noget jeg ser utroligt meget frem til. Det virker ikke så skræmmende som man skulle tro; jeg kan kun mærke spænding og glæde over at skulle flytte lige nu. Alt hvad der hedder ‘transport’ til skole, arbejde, og venner bliver så meget nemmere i fremtiden, for hovedsageligt vil jeg kunne komme til at nå mine destinationer til fods eller på cykel (jeg skal have købt mig en cykel, det er 500% sikkert).
2009 var året jeg fik kørekort. Gud hvor blev der skrevet mange blogs om de små teoriprøver man lavede til teoriundervisning. Men det var også en fed oplevelse. Ikke kun det at have kørerkortet, men det ved at opleve succesoplevelse på succesoplevelse, fordi der var noget jeg så lynhurtigt følte mig næsten god til. Så selv om 2009 også var et år hvor jeg i over 1 måned følte mig konstant svimmel, og flæbede over sygdom i op til 2 uger, var 2009 på flere måder også en succesoplevelse for mig. Et godt 2009 har jeg kunne takke en masse mennesker for, hvilket har resulteret i at 2009 har også været det år, hvor der er postet flest “en stor tak til…” på Microcut.dk, så det kan alle der har været en støttepæl, eller en forlængelse af min arm, klappe sig selv på skulderen for, og være mere end tilfredse med. Tak.
Men sørgelige ting skete også i år 2009. 2009 har været plaget af uholdbare venskaber, og venskaber der af så mange grunde ikke har funkeret som de burde. 2009 har været plaget af stress og udmattelse. Selv død var 2009 plaget af. D.26 Februar 2009 døde Bette. Mit lille hamster døde. Mange vil måske syntes at det er latterligt at syntes det er sørgeligt at et så lille væsen som et dværghamster overhovedet har kunne gøre nogen forskel, men det er kun fordi de ikke har oplevet hvor dejligt det kan være at komme hjem fra en hård dag, som ikkehar været fuldt med andet end negativitet og tage dette bette skrøbelige dyr op til sig. Det gjorde mig rolig, og det gjorde mig glad. Bette var et herligt kæledyr.
Mange af mine penge blev der også brugt i år 2009. Men ikke nødvendigvis af mig. 2009 blev det år jeg uofficielt blev lånehaj. Nok har jeg måtte klippe et par fingre af nogle idioter der ikke ville betalge tilbage osv, men ellers har det været et smertefrit job… Nå den er der ingen der tror på? … Men 2009 har faktisk været et år hvor jeg lånte mange penge ud. Faktisk har jeg til alene to personer haft lånt tilsammen 2000 kr ud i nogenlunde samme tidsperiode. Det er vildt. Især taget i betragtning af at det ikke har været helt gennemtænkt fra min side af, da jeg altid er en fattigrøv, og lever ret sparsommeligt i al almindelighed. Men så meget er der heller ikke der har forandret sig fra 2009 til 2010, da jeg har en veninde der har taget sit lån hos mig på 800 kr med ind i det fantastiske nye år ;D haha! Men nu hvor vi er ved penge, syntes jeg også at det er nævneværdigt at tilføje at 2009 også var året jeg fandt ud af hvor mange penge man kunne sparer ved at købe tøj fra henholdsvis Japan og Korea på nettet – Og endda super fedt tøj. Havde aldrig troet at man kunne købe så sygt fedt tøj for bare 11 kr Ö Så kom fragten dog stadig oveni, men det var stadig ikke galt for en top/kjole at løbe op i de 50 kroner.
Det var i år 2009 Microcut fyldte 2 år. For at være mere præcis så var Microcut.dk’s 2årig fødselsdag d. 11/04-09. Planen havde været at jeg skulle have lavet nogle størrer ændringer på siden da den fyldte år, men da jeg på daværende tidspunkt var i Frankrig blev det ikke til noget. Dog kom der nyt til siden fx. i form af “sektion Japan”, som jeg forøvrigt regner med at udvide i år 2010! (Og denne gang skal det ikke bare være tomme ord. Siden trænger til en STOR opdatering). I 2009 og ny formåede Microcut forøvrigt at have 10 layouts, hvilket egentlig har været et ganske udemærket snit, og en ting der helst ikke skal ændre sig så meget i år 2010.
Taget i betragtning af hvor meget jeg virkelig har forsøgt, blev år 2009 ikke året jeg tabte mig det vilde. Eller det gjorde jeg tekniskset op til flere gange, men tror det er endt ud i det samme som det var fra starten. Tænk engang hvor forfærdelig suppekuren som jeg startede på d. 18 April 2009 var, og ikke mindst hvor tæt den var på at slå mig ihjel natten til d. 18 (overdrivelse fremmer forståelse). Jeg orker næsten ikke at sige at 2010 bliver bedre. For min viljestyrke er elendig inden for det felt ^^, men jeg kan da sige at jeg vil PRØVE, og så må vi jo tage et tilbageblik engang i år 2011…
Noget meget vigtigt at fortælle der skete i år 2009 var at jeg startede til Japansk d. 28 Semptember. Jeg lærte noget, men ikke meget. 10 gange var simpelthen ikke nok. Men jeg har ikke haft så mange hyggelige mandage i træk før. Jeg glædet mig faktisk til mandag hver evig eneste uge. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at det var hér jeg mødte Nicki, og at hans selvskab helt klart var med til at gøre hver mandag bare lidt bedre! Derfor er det også vigtigt at nævne at 2009 var året jeg blev kærester med Nicki… Men endnu engang håber/tror jeg ikke at der kommer mange ændringer i 2010 på dét punkt… Jeg har ihvertfald ikke i år 2010 brug for et nyt kærlighedsliv ;D Jeg kunne ikke være mere end tilfreds… (Puttebøf er fantastisk)…
… Og så er vi vidst nået til fremaf synet på år 2010… Jeg kan ikke sige andet end jeg ikke har andet end gode forventninger til det kommende år, og 2010 skal være det år hvor jeg tager tingene som det kommer. 2010 skal være et år fyldt med positivitet, og hvis andre ikke kan gøre det positivt, skal jeg selv… 2010 bliver godt! 2010 bliver det bedste ^_^ …