Karma har ramt mig! Jeg har i perioder været rigtig dårlig til at svare, alle de søde mennesker, som sidder og kommenterer på mine indlæg. Jeg har altid fået det gjort i sidste ende – men sommertider først efter flere dage! Jeg har egentlig tænkt, at det nok var ok, da det nok var de færreste som kiggede tilbage udelukkende for at læse min reaktion på kommentaren… Men jeg har måtte erkende at jeg tror jeg tog fejl.
Sagen er den, at jeg for omkring en uge siden, skrev en kommentar på en anden blog. En blog som egentlig ikke havde et tema der interesserede mig synderligt, men fordi personen bag bloggen virkede sympatisk og behagelig, alligevel godt kunne finde på at kigge tilbage på. Jeg fandt bloggen tilfældigt via en facebookgruppe. Det nyeste indlæg på bloggen interesserede mig rigtig meget. Det omhandlede depression, og det faktum at vi burde skabe opmærksomhed omkring det at være depressiv. Jeg valgte at bruge lang tid på at skrive en dybtfølt kommentar, som forholdte sig til indlægget. Faktisk gav jeg meget af mig selv i kommentaren, på trods af at det ikke var en blog jeg havde besøgt før.
Nu står jeg så bare i den situation, at bloggeren ikke har reageret på min kommentar, på trods af at personen har skrevet adskillige indlæg siden da. Der er ikke tale om en blog med mange besøgende, og ej heller mange kommentarer pr. indlæg – så det er tvivlsomt at kommentaren skulle være blevet væk i mængden.
Først blev jeg rigtig skuffet, men så måtte jeg stoppe op og se ind af. Mon andre har følt det samme når de har skrevet en kommentar her på min blog? Det har i hvert fald givet mig en “lærestreg” – og jeg vil i fremtiden gøre meget mere ud af at få svaret dem som er søde at efterlade en kommentar på bloggen, frem for at sprøjte nye indlæg ud på siden.
Hvordan har du det, med når bloggere ikke reagerer på de kommentarer du efterlader på deres blogs?
Jeg synes det er rigtig vigtigt, at bloggeren svarer læserne. Jeg gider personligt ikke kommentere på en blog, hvor jeg ved jeg ikke får en repsons tilbage. Fair nok at der ikke bliver svaret på alle kommentarer, hvis der er mange – men kan man se, at der kun kommer et par stykker, synes jeg faktisk det er lidt flabet at lade være.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå og acceptere, at man har travlt og så får det gjort lidt senere – men dem der konsekvent ikke svarer tilbage, bruger jeg ikke tid på at skrive til. Jeg synes det er lidt ‘utaknemmeligt’ af bloggeren. :-)
Men jeg synes du plejer at være god til at svare tilbage – og jeg håber da, at mine læsere synes det samme om mig. :-)
Jeg er fuldstændig enig! Jeg syntes også det er vigtigt at man besvarer læsernes kommentarer. Jeg gider heller ikke bruge min tid på at kommentere på en blog, hvor der ingen reaktion er overhovedet. Men jeg er samtidig enig! Der er nogle blogs med 100 vis af kommentarer om dagen, og der ville jeg på ingen måde forvente en reaktion på min kommentar!
Lige som dig, kan jeg også SAGTENS forstå at svaret ikke kommer med det samme. Jeg har heller ikke tid til at læse, og besvarer kommentarer hver dag. Det betyder jo ikke at man ikke sætter pris på det. Men jeg syntes det er underligt, konsekvent ikke at svarer – så kunne bloggeren lige så godt have skrevet sit indlæg i et worddokument, og gemt det på sin egen computer….
Og tusind tak! Jeg syntes også du plejer at være god til at svarer :D
Jeg synes du skal tænke på det på en helt anden måde. Du havde noget på hjertet, denne gang ikke på din egen blog, men en andens. Det fik du så sagt der hvor du mente det ville gøre godt og det kan jo sagtens være, at det har også selvom ingen har synligt reageret.
Jeg forstår godt du kan føle skuffelse, vi vil jo gerne alle mærke vi ses, at vi ikke bare står og råber ud i et tomt mørke, men anerkendelsen er jo kun glasuren på kagen, den ekstra bonus, ikke? Selvom der kan være flere blogindlæg, hvor du ingen kommentarer får, så skriver du jo alligevel, for du skriver jo ikke kun for andre menneskers skyld, men for din egen først og fremmest. Du har noget på hjertet og så skriver du. Lægger nogen mærke til det og kommentererpå det, er det bare et plus, men ikke årsagen til du skrev til at begynde med, vel? :) Medmindre du har stillet et direkte spørgsmål, for så har man lidt afkrævet læseren at deltage og så bliver det en debat.
Og at svare på andres kommentarer, jo jeg forsøger at svare selv, men jeg ved også fra folk der følges af mange, at de kan have svært ved at nå omkring alle. Der kan også være andre grunde, måske har din kommentar sat nogle tanker igang. Nogle gange, når jeg ikke svarer er det fordi jeg enten stadigvæk tænker over, hvad jeg egentlig vil svare eller ikke ved hvad jeg skal svare. Der har været gange jeg har svaret med et “jeg aner ikke hvordan jeg skal svare på det.” efter at have tænkt og tænkt. Og de helt bevidste trolls, eller dumheder svarer jeg ikke på. Det ved jeg så godt dit ikke er. :)
Jeg har oplevet at få en af mine kommentarer til en ung models nøgenbillede af sig selv på DeviantArt “gemt”. Modellen skjulte min kommentar for andres øjne, fordi hun nok ikke synes om det, om det så var venligt ment. Kort fortalt havde hun taget et nøgenfoto af sig selv i vindueskarmen på sit hotelværelse i forbindelse med et job i Dubai! Jeg advarede hende bare om det ukloge i den manøvre, noget som også andre gjore, men jeg fulgte mit op med at sige noget i retning af skik følge eller land fly. Altså hav respekt for de love og kultur der findes der hvor du befinder dig. At hun gemte min kommentar viste dog hun havde læst den og budskabet var forstået, for hun var mere forsigtig derfra af, men hun svarede ikke tilbage og valgte at gemme den kommentar, hvor nogen rådede mildt kritiserede hendes opførsel.
Jeg vil fortælle dig noget jeg ikke har delagtiget andre end Dem i endnu. Jeg er igang med at afvikle min Facebook, det samme er Dem. Ikke sådan at forstå, at vi nedlægger vores accounts, for vi har begge venner og familie langt væk, som vi holder kontakt med via Facebook, men skåret ind til benet og nedproriteret. Jeg ved godt det er oppe i tiden lige nu, men jeg har drømt og dette i flere år. Når jeg ikke har gjort noget ved det, er det fordi jeg skulle have en løsning på alle dem jeg kun rimelighedsvis kan holde kontakt med via Facebook. Det har ikke noget med privat holdningerne på Facebook, jeg er bare træt af at netværke om ligegyldigheder. Jeg har en veninde der smider mindst 5 videoer af hendes hunde der leger op på sin væg om dagen. Og selvom jeg har installeret Social Fixer til min Facebook og masser af tweaks af individuelle venner for at bremse floden af ligegyldigheder må jeg give op. For Facebook er ligegyldighedernes højborg og jeg er træt, mega træt.
I den sammenhæng misunder jeg dig din blog, hvor man skriver mere og følges af dem der mener man har noget at sige, men om jeg laver en blog selv ved jeg ikke rigtig. Jeg overmandes af internet dovenskab fra tid til anden og kan ikke mande mig op til regelmæssige indlæg hele tiden. Jeg lider af lette depressioner nu og da, som æder mit engagement helt i perioder. Så jeg bliver ikke nem at følge på en blog medmindre man er meget tålmodig og interesseret. :p
Nå, det blev en mega smørre, måske jeg skulle overveje det der blog noget lidt mere, hmm hmm.
Jeg har fuld forståelse for, at der er blogs der simpelthen modtager for mange kommentarer til at kunne nå at svare på alle. Jeg har også fuld forståelse for, at der kan gå en uge eller to, inden bloggeren har tid til at svare, men på en blog, som bliver nævnt i det konkrete eksempel forstår jeg simpelthen ikke reagerer på min kommentar. Det er rigtigt at det kan være personen har taget det til sig alligevel – i dette tilfælde var min kommentar omkring hvor flot det var at hun skrev omkring emnet depressioner – men hvis man vælger at have en blog som ligger offentlig på nettet, med en kommentar funktion, så syntes jeg kun det er almindelig respekt at man besvarer de kommentarer man får, når det ikke er i et større omfang (min kommentar var den eneste jeg kunne finde på hele bloggen).
Det er selvfølgelig bloggerens eget valg. Jeg vil ikke slå hende i hovedet med det på nogen måde, og jeg er ej heller vred. Selvfølgelig er jeg lidt skuffet når jeg bruger min tid og energi på at skrive en dybtfølt kommentar til hendes indlæg. Jeg behøver ikke at få en 180 km lang kommentar, men et tegn på at kommentaren er blevet læst ville være dejligt. Når man vælger at skrive sin blog på nettet, i stedet for i et worddokument på sin egen computer, må man forvente at verden omkring en reagerer. Derfor syntes jeg kun der er almindelig respekt at man anerkender deres eksistens. Derfor går jeg heller ikke ind for at slette andres kommentarer på min blog (og er også imod at andre sletter på deres – men det har jeg skrevet meget mere om her: http://microcut.dk/2014/02/01/haters-gonna-hate/).
Når alt det så er sagt, så er det jo bare min opfattelse af hvad en blog skal bruges til. Der findes jo ikke noget regelsæt over hvorledes man er en god blogger. Det kan være at hun er langt bedre end mig, og virkelig har knækket koden, og det i virkeligheden er mig der er helt ude at sejle. Det er jo faktisk en af de fantastiske ting ved at blogge. Man kan gøre det på sin helt egen måde. Vi må så også bare acceptere at den måde vi agerer på vores blog kan støde læsere til og fra. Den omtalte blog har i hvert fald mistet min interesse.
Jeg sætter virkelig pris på din kommentarer! Jeg elsker at blive rusket lidt op i, og udfordret på mine holdninger! For mig er det hvad det hele handler om, når man skriver et indlæg der ligger op til debat!
Ang. at starte en blog selv, syntes jeg lyder som en fantastisk idé! Du har meget at dele! Både dine holdninger, oplevelser i livet, og dit kunst. Jeg ville da helt klart kigge forbi! Og skidt da med at man ikke konstant blogger. Som jeg skrev tidligere så blogger vi alle forskelligt, og det skal der også være plads til! :D
Jeg prøver konsekvent at svare alle der skriver til mig og helst inden for 1 døgn. Jeg synes man skylder at svare alle der skriver til en.
Jeg lader mig ikke irritere over hvis en anden blogger ikke svare på mine kommentare. Jeg plejer at tjekke 2-3 gange om de skulle ha svaret og er der ikke svaret inden for en uges tid, så glemmer jeg ofter hvor det var jeg skrev hvilket indlæg også.. Jeg bruger faktisk bloglovins like knap til at holde styr på hvor jeg har skrevet til folk.. ;) Jeg ved vi alle kan ha perioder hvor der er for meget at se til og det er okay hvis personen ikke lige når at svare..
Der er en helt anden ting og det er hvis en blogger konsekvent ikke svare på ens kommentare men alle andres.. Det kan godt irritere mig lidt.. ofte mister jeg så lysten til at komme igen.
Jeg er helt enig Jeanette. Når tiden er til det, forsøger jeg også altid at svare hurtigst muligt. Der kan være enkelte kommentarer som har så meget indhold, eller så rammende indhold, at man simpelthen lige er nødt til at summe lidt over det, inden man svarer. Sommetider er tiden bare heller ikke til at svare med det samme – men svar det fortjener dem som skriver! Det kan jo bare være et lille “tak for din kommentar”, så man anerkender personens tilstedeværelse på bloggen.
Ja et enkelt tak er nogen gange nok.. og nogen gange kan men evt også skrive at man har set beskeden men lige svare når man har fået udtænkt det rigtige svar.. :P
Ja det er rigtigt :)