Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg lige i tiden er lidt skør efter, at få fingrene i nogle flere planter til mit hjem! Jeg er især stor fan af at have planter som ikke blot tjener sit formål som flot pynt, men samtidig er brugbare i den ene eller anden form – så jeg fortrækker altså helst spiselige planter. Jeg har jo som sagt ikke nogen have selv, og planerne om en altankasse (eller to) er sådan set på plads, og tingene hertil blot indkøbes, så jeg er nu i stedet gået i gang med at finde på holdbare løsninger til placeringen af mine krydderurter, som jeg har indendørs. Indtil videre står disse krydderurter blot i vinduet, og er “plantet” over i en gammel tallerken, og en potteskjuler. Jeg har på nuværende tidspunkt kun en purløgsplante, en persille, og en basilikum, men når jeg kommer i gang med mit nye krydderurte-projekt, skal repertoiret udvides betydeligt!
Jeg ved endnu ikke helt hvordan mit krydderurte-projekt skal udforme sig, men jeg er begyndt at søge lidt inspiration på nettet. Jeg har allerede besluttet mig for, at der skal gøres brug af træ, gamle dåser eller gamle sylteglas. Jeg har da også fundet mig en favorit indtil videre, som også ser ud til at være overskuelig for en så handy person som mig at lave (så uhandy er jeg nu heller ikke! Jeg samlede da selv min himmelseng!).
Der er i hvert fald fin inspiration at finde på nettet, og jeg hælder helt klart til det første billede jeg har postet – dog med lidt personlige ændringer dertil. Det er jo også det der er så fedt ved DIY ting; man kan lave det således at det passer præcis til ens personlige smag!
Udover de ophængte sylteglas, er jeg virkelig vild med idéen om at lave en gammel trappestige, om til en slags reol til planter, eller at lave en form for svævehylder der kan holde planterne. Det er også en interessant idé at bruge noget af en palle, som planteskjuler/holder. Mulighederne er uendelige, og jeg må virkelig få sorteret i, hvad jeg syntes er mest passende i min lejlighed.