Browsed by
Kategori: Rejser

Kongerne af Ueno

Kongerne af Ueno

Vi er i dag taget fra Okinawa, og tilbage til Tokyo. Flyvturen gik fuldkommen uproblematisk, og uden nogen forsinkelser. Jeg endte faktisk med at sove det meste af flyveturen, så det gjorde ikke noget at vi skulle tidligt op i morges. Vi endte med at vælge at tage en taxi ind til lufthavnen fra vores hotel i Naha. Det var meget rart at jeg kunne spare kræfterne, for de sidste mange dage har jeg haft en del problemer med det dumme ben.

Vi havde besluttet at vi ville bo et andet sted i Tokyo denne gang, og valget var faldet på Ueno. Til dels fordi det er ret nemt at komme til og fra lufthavnen herfra, og til dels fordi jeg husker det som et ret spændene område. Det jeg husker bedst ved Ueno fra min tur for 3 år siden, er den store park, som ligger i bydelen. Jeg kunne også godt huske at vi nemt fik en hel dag til at gå bare i Ueno – men jeg kunne ikke huske at vi shoppede her; det kunne jeg så pludselig huske, da Rene og jeg tussede rundt og kiggede på butikker efter vi havde checket in på vores hotel. Pludselig stod vi en butik hvor jeg kunne huske jeg både havde købt tøj, og keramik i sidste gang. Keramikken stod det samme sted som sidst, og endnu engang endte jeg med at bruge lidt penge her. Det var helt en dejlig, og lidt underlig fornemmelse pludselig at kunne huske butikkens layout.

En af charmerne ved Japan jeg virkelig godt kan lide, er at man kan gå rundt i et virvar af butikker – både markedsagtige popup butikker, store varehuse der har et indgangsparti på størrelse med en hoveddør (men er 8-9 etager højt), små snævre (nærmest hemmelige) stier mellem butikkerne hvor der befinder sig endnu flere butikker – og så lige pludselig; bom, så er der et shrine eller et tempel midt i det hele. Det er lidt utroligt at det moderne Japan kan leve side om side på så harmonisk vis med den ældre kultur.

Vi ankom først til Ueno omkring kl. 14:30, så det var ikke fordi vi havde forfærdelig meget tid at gøre med i løbet af dagen. Det var nok også grunden til at vi forfaldt til at gå og kigge lidt på butikker. Da klokken nærmede sig 18:00 besluttede vi os for at vi hellere måtte tage ind og spise i ordentlig tid i dag. De sidste mange dage har vi først spist ved 19-20 tiden, og der har det primært været færdigretter fra div. convinencestores (tag ikke fejl! Det er faktisk ganske udmærket mad, til en fornuftig pris her i Japan!). Vi begge er vilde med Yakiniku, og da det ikke er noget man sådan lige kan få i Danmark besluttede vi os for at finde et godt sted, der serverede netop dette.

Jeg kan lige så godt afsløre at her til aften har vi spist som konger! Det var simpelthen så godt mad, og vi sparede heller ikke på noget! Vi fik alle de drikkevare vi kunne drikke, det bedste kød på menukortet, og massere af salat og grøntsager. Det har været vores hidtil dyreste aften ude at spise, men da vi langt fra har spist ude alle dage på vores ferie, syntes vi godt vi kunne flotte os lidt til aften. Jeg syntes dog at prisen var ret fair, i forhold til kvalitet og mængde. 800 kr måtte vi af med. Vi kunne på ingen måde have fået noget tilsvarende i Danmark til den pris.

Billederne gør ikke maden til fyldest. Det var virkelig lækkert. Det kræver dog at man nok er kødelsker hvis man skal kunne elske Yakiniku, selvom man også kan få massere af svampe osv. til grillen. Selv spiser jeg næsten aldrig oksekød – mest fordi kvægproduktionen virkelig er belastning for miljøet, men jeg er helt pjattet med det, og derfor tillader jeg mig engang i mellem at spise det… Nu har vi ferie, og så må man sige at vi har givet den los hvad angår oksekødsindtaget!

Det var blevet mørkt da vi igen trådte ud på gaden. Ueno – og tokyo i det hele taget – er virkelig betagende når mørket falder på, og alle de mange lys tændes. Vi gik den relativt korte tur hjem igen, og ligge nu på hotellet, og nyder at sengen er noget bedre hér end den var på Okinawa!

I morgen regner vi med at tage et kig forbi Ueno park, samt tage en smuttur til Asakusa for at købe de sidste (planlagte) souvenirs! Jeg skal i hvert fald have købt et sakesæt til mig selv, hvis jeg kan finde det igen.

Kan vi finde vej til Mibaru Beach?

Kan vi finde vej til Mibaru Beach?

Før vi ankom til Japan, havde vi bestilt SIM-kort til vores mobiltelefoner, så vi blandt andet kan finde vej til de steder vi skal hen. Det er langt hurtigere og nemmere via telefonens GPS end at gå med et fysisk kort i hånden. Men i dag udløb vores SIM-kort. Så fra morgenstunden gik vi hen til nærmeste turistinformation for at spørge til råds. Den flinke dame viste på et kort, hvor der fandtes en butik i Naha, hvor vi kunne købe et.

Vi fandt stedet og rigtigt nok havde de i elektronikbutikken, ude bag ved på lageret, et SIM-kort… som gælder i 30 dage og med alt for meget data, som vi ved vi ikke får brugt. Da vi har under en uge tilbage i Japan og prisen på kortet er ca. 500 kr. kommer nærigheden på i os og vi takker pænt nej-tak til kortet.

Det eneste sted vi er 100% sikker på, at der også findes SIM-kort, er lufthavnen. Så vi beslutter os at tage en taxi hen til lufthaven, som ligger ca. et kvarter fra hvor vi var. Vi ankommer til lufthavnen og finder hurtigt en automat med SIM-kort. Vi sætter kortet i telefonen og følger guiden. Ingen internet. Prøver igen. Stadig intet. Halvanden time senere (!) giver vi det et sidste forsøg – bare lige for sjov at skrive et kodeord, selvom der står i vejledningen, at det skal være “set-up not required”. Så virkede det! Amen…

Vi har efterhånden bøvlet med det l*** i mange timer, så det er allerede middag og vi havde planer om at tage på stranden. Vi nåede lige akkurat ikke en bus der passede, så vi havde lige halvanden time mere vi skulle få til at gå. Og det gøres selvfølgelig på bageriet lige uden for det busstoppested vi skulle på.

Bussen ankommer og vejret er med os i dag. Vi kører mod stranden Mibaru Beach, som ligger på den modsatte (østlige) side af Naha, hvor vi bor. Busturen tager ca. en times tid og slutningen af turen derhen giver lidt flashback til Mt. Fuji, med de snævre, bakkede veje og en bus der lyder som om den godt kunne trænge til en kærlig hånd.

Vi har de seneste par dage besøgt rigtig flotte strande, men det her må siges at være den flotteste af dem vi har besøgt. Klipper ude i vandet og ca. 1 km strand. Vandet var noget mere klart her og vandtemperaturen føltes også lidt varmere end de forrige strande vi havde været på. Man kan lidt sammenligne det med “lunkent” vand fra hanen og lufttemperaturen er næsten det samme som vandet. Vi lejede et sted med parasol og to liggestole og fik nogle skønne timer på stranden.

Ved 17-tiden pakker vi sammen og går op ad mod busstoppestedet. Det begynder at regne og vi får det obligatoriske “skyl”, når det endelig regner her. Perfekt timet, for vi var alligevel på vej hjem.

Hvis vi engang kommer tilbage til Okinawa igen – så overnatter vi nok nær denne fantastiske strand!

Når bølgerne går for højt

Når bølgerne går for højt

Dagen i dag er ikke gået helt som forventet, og startede egentlig lidt træls ud. Vi havde egentlig på vores første dag her på Okinawa reserveret billetter på færgen der sejler mellem Zamami og Naha. I dag var så dagen hvor disse billeter skulle indløses, og vi skulle besøge Zamami. En ø der er omtalt mange steder på nettet, som værende øen. De bedste strande. Massere af smuk koral, og tropiske fisk. Total krystalklar vand.

Vi var klar ved billetlugen til tiden, men fik os her lidt et chock. Vi kunne sagtens købe vores billetter til Zamami, men vi kunne ikke købe nogen hjem, da disse afgange var aflyst grundet høj bølgegang. Vi havde allerede på forhånd undersøgt hotelstatus på øen, da vi havde overvejet at tage en overnatning – men på alle booking sider, og alle vi kontaktede privat, var optaget… Mulighederne for os var derfor 1. Ta’ til Zamami og sov på gaden, og lev med uvisheden om hvornår vi kunne komme hjem. 2. Lad være med at tage til Zamami. Det var rigtig øv, men vi var nødt til at vælge den fornuftige løsning, som selvfølgelig var, at aflyse turen til øen.

Jeg havde mega øv på, over situationen. Jeg kunne mærke at Rene også var ærgerlig over det, men han tog det nu alligevel noget pænere end mig. Vi blev dog ret hurtige enige om at der ikke var noget at gøre ved det, og at vi måtte få al det ud af dagen som vi kunne, og sørge for at dagen stadig blev god. Vi besluttede at nu havde vi pakket strandtaske mv. så selvfølgelig skulle vi ud og bade!

Vi slog op på nettet, og fandt en strand der lå lidt over en time væk fra Naha med offentlig transport. Nishihara Kira Kira beach. Vi satte hurtigt kursen imod informationscenteret, hvor vi fik en flyer, omkring hvordan vi kom til stranden, og så hoppede vi ellers på en bus.

Da vi hoppede af bussen, havde vi knap 15 minutters gang til stranden. Det var en tur af hyggelige små gader, med flotte blomster, en flod langs vejen, og i det hele taget ret afslappede omgivelser. Jeg kunne mærke at tristheden over at være gået glip af Zamami langsomt lettede, ved glæden over at vi nok havde fået et meget rart sted at bruge dagen, alligevel.

Vi nåede frem til stranden, og der var ligesom ved den sidste strand vi var ved, brusemuligheder, toiletter, butikker, og ikke mindst en rigtig fin sandstrand! Vandet var smukt allerede på afstand, og vi glædet os over at vi havde fundet end god strand at bruge dagen på. Indtil videre havde vejret også været med os i dag!

Rene gik ned for at skifte, og jeg satte mig på stranden for at læse en smule. Jeg havde allerede mit badetøj på indenunder tøjet, så jeg kunne lige så godt gøre mig det lidt mageligt mens jeg ventede på Rene. Ud af ingenting, kom der pludselig en dråbe på min bog – og så en til. Jeg gjorde klar til at pakke tingene sammen, men pludselig væltede himlen ned! Et kæmpe regnskyl ramte uden det store varsel. Jeg løb op i læ! Jeg var gennemblødt, men der er jo heldigvis min. 30 grader her, så jeg frøs ikke. Jeg fandt paraplyen frem som vi havde købt i går, og begav mig ned til opklædningsbygningerne. Før jeg overhovedet var nået helt der ned (og der er ikke langt), var det allerede klaret op igen og stoppet med at regne.

Jeg fandt Rene, som også lige havde været inde i en af butikkerne og købe lidt at spise til os, og lidt at drikke. Vi satte os op ved et af bordene bag stranden (som forøvrigt bliver flittigt brugt af japanerne til at grille ved fra tidlig formiddag, til… Ja vi har ikke set dem gå hjem før os endnu!), men bordet var allerede reserveret af nogle andre (det kan man åbenbart), så vi skyndte os tilbage på stranden.

Der kom ikke mere regn resten af dagen, og vi endte faktisk med at have en rigtig skøn dag, til trods for div. udfordringer først på dagen! I morgen har vi snakket om at tage på en 3. strand her på Okinawa, men nu må vi se hvad det bliver til. Det er nemlig gået op for os at vores prepaid simcards er udløbet her til aften, og vi står derfor uden data. Sarah og jeg klarede os uden internet sidst vi var her, men det krævede meget planlægning, og var i det hele taget ret besværligt – så Rene og jeg skal have fundet ud af hvor vi kan købe nogle nye i morgen. Én ting er dog sikkert! Uanset hvad, så får vi en rigtig dejlig dag igen i morgen; ligesom alle vores andre dage på ferien!