Browsed by
Kategori: Rejser

The secret hike in Kyoto

The secret hike in Kyoto

Endnu en dag er gået i Kyoto, og den har budt på lidt af hvert må man sige! Vi har gået intet mindre end 35.000 skridt (ca. 25 km). Spørg mig lige om det dumme ben er død – Ja! Ja det er det! Lige nu ligger jeg med benet hævet, og håber på at det opfører sig pænt inden vi skal videre i morgen.

Vi sov egentlig ret længe i dag. Vi stod op omkring kl. 8:30. De andre dage er vi senest stået op kl. 7:00-7:30. Jeg tror vi begge bare havde brug for at nyde at vi kunne sove længe, og nyde at vi havde vores eget værelse, uden lyde fra andre der skal det ene eller det andet i løbet af natten. Desuden var det lækkert at vi kunne stå op, og ordne vores vasketøj (der er egen vaskemaskine i lejligheden vi bor i lige nu!), så vi igen har stakkevis af rent tøj til resten af turen. (Forøvrigt er der en awesome tørrefunktion til tørring af tøj ude på badeværelset! Det kunne vi virkelig godt få indført i DK, i stedet for larmende tørretumlere!)

Vi havde en klar plan om at vi skulle til Arashiyama og se bambusvejen. Det bød på turens første bustur – og efter at være gået i panik over jeg troede vi skulle af, og for første gang set en japaner sur (fordi jeg overhalede hende i køen ud, for så at finde ud af at vi bare holdt for rødt lys og slet ikke skulle af endnu), gik det egentlig ok. Jeg fik da også sagt undskyld til den stakkels japanske dame, selvom det nu ikke så ud til at gøre betydeligt ved situationen. Buschaufføren virkede til gengæld forstående, og grinede bare lidt med/af mig.

Da vi nåede frem til Arashiyama kunne vi ikke helt finde vejen og endte af små omveje – hvor vi fik set smuk natur, men ingen bambus. Til sidst fandt vi den famøse bomboo grove; og sikke en skuffelse. Det VAR smukt! Virkelig smukt! Men vi havde nok ikke sat os helt ind i tingene, for vi begge havde egentlig fået et indtryk af at det var et meget større område, og at det ikke lå helt oppe af byen. Desuden var der mange mennesker. Så mange at man næsten ikke kunne komme den ene eller den anden vej, men bare snegle sig af sted med resten af horden af mennesker.

Turen igennem bambussen var hurtigt overstået, så vi kiggede på et nærliggende shrine, og opdagede så en trappe som førte op af bjerget. Nogle Japanske unge mænd var på vej ned, og jeg spurgte om de snakkede engelsk. Det gjorde de desværre ikke, men da vi kiggede nærmere på trappen, sagde de noget der mindede om “tempel” og pegede op. Vi besluttede os for at gå på eventyr, og begav os op af trappen. Nogle andre vestlige turister fulgte efter, men vendte hurtigt om igen. Da vi nåede toppen af trapperne var der et skilt, hvorpå der stod, at man kunne bestige bjerget mt. Ogura. Det så i følge kortet ud til at være ret simpelt. En lille hike – formentlig op til det tempel de unge mænd nævnte…

Her kommer mit ultimative hiking tip; lige meget hvor kort du tror en hike bliver, og uanset hvor nem du tror den bliver, så MEDBRING vand. Vi havde en forventning om at denne hike var en lille gåtur op af en bakke. Det viste sig at være en ret intens hike, op af et relativt stejlt bjerg.

Vi besteg Mt. Ogura – en oplevelse vi kun delte med meget få andre (vi mødte kun 3 andre på bjerget, hvoraf de 2 var japanere) – og nødt virkelig den smukke natur, og ikke mindst de helt fantastiske view points. Det var som om at det var en hemmelig hike, som kun få kendte til. Ruten var da også ringe afmærket, og der var flere gange vi gik forkert. Det var fantastisk at nyde roen, og naturen, efter det konstante menneskemylder der ellers er overalt i Japan (især ved turistattraktionerne!). Bestigningen af Mt. Ogura kan virkelig anbefales hvis man kommer et smut forbi Kyoto!

Mit ben gjorde pokkers ondt under hele turen op, og især ned, men det var det værd; og lægerne har jo også sagt at jeg skal lære at leve med smerterne, og jeg vil simpelthen ikke lade mig begrænse af dem, resten af mit liv!

Da vi nåede ned af bjerget igen (og havde drukket en pæn slat væske), gik vi turen igennem Bamboo grove igen – hvilket denne gang var noget mere fantastisk da det var begyndt at stilne lidt af hvad angik mængden af mennesker i området. Denne gang var der virkelig plads til at vi kunne stoppe op og nyde udsigten.

Vi tog toget tilbage til lejligheden vi bor i, og tog et bad. Vi begge var våde af sved (det er halv varmt at hike i knap 35 grader!). Vi smuttede i nyt tøj, og kl. 17:30 var vi så ude af døren igen for at drage imod Gion. Vi så ingen Geishaer eller Maikoer, men vi så en virklig smuk bydel, og helt fantastiske templer (som jeg ikke på stående fod kan huske alle navnene på). Det var virkelig en oplevelse jeg heller ikke ville have været foruden.

Selvom klokken nu kun er 22:30, er jeg mere træt end jeg længe har været, og vil smutte i seng! Vi skal være klar til at tage toget videre i morgen. Denne gang går turen til Osaka!

Vi fandt forøvrigt aldrig templet på toppen af Mt. Ogura, og jeg tvivler på at det findes. Vi fandt et lille ensomt shrine, og et par religiøse tavler på vej op af bjerget – men intet tempel.

Altid til tiden

Altid til tiden

Vi tager mod Kyoto. Knap så mange mennesker og alting i lidt mere moderat tempo. Vi er efterhånden blevet ret gode til at tage metroen rundt omkring i Tokyo, men nu går turen altså hastigt videre til Kyoto. Og med hastigt, mener jeg med over 300 km/t med Shinkansen, Japans “bullet train”. Når man i Japan skal med toget kl. 12.03, ja så kører toget præcis kl. 12.03 og ikke et sekund før eller efter. Jeg er generelt imponeret over japanernes effektivitet og indstilling til mange ting – ikke kun tog til tiden uden forsinkelser, men også f.eks. almen høflighed og 0 affald på gaden. Det kunne Danmark lære noget af! Men det er en hel anden historie og den gider Simone ikke have på sin blog ved jeg, så videre til Kyoto!

Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne oplevelse, men må sige at jeg blev en lille smule skuffet, da man sidder så komfortabelt i toget med ingen rystelser, at det ikke føles som 300+ km/t. Dog blev man ikke skuffet over den natur som man blev mødt med på vejen. Her kunne man godt fornemme at man var på vej væk fra storbyen. Landskabet var fyldt med bjerge, som var tildækket af grønne skovområder.

Vi stod af på Kyoto Station og tog udfordringen op med fuld oppakning på gåben til vores næste overnatningssted guesthouse River East Nanajo. Vi overlevede den 20 minutters gåtur i 33 graders varme og svedskjolder på ryggen og fandt vores hostel.

I forhold til de to forrige steder vi indtil videre har været er dette ren luksus. Jeg må desværre ikke ligge billeder op pga. gæstehusets politik. I kan dog få en beskrivelse: Opgangen ligner lejligheder og vi har vores egen indgang til værelset. Værelset består af stort soveværelse med 2 senge, computer, spisebord og altan. Eget køkken og vaskemaskine. Badeværelset med karbad og med en lille fin detalje med et indbygget tv.

“Fushimi Inari-taisha” blev vores første seværdighed i Kyoto. Over 10.000 porte er stillet op på den 4 km lange tur man kan gå op til toppen (233 m). Det tager et par timer hver vej, men det er det hele værd. Fin udsigt over Kyoto på toppen og på vejen derop og en speciel oplevelse at gå mellem de mange porte hele vejen. Jo længere man kom op, des mere tyndede det sjovt også ud i menneskemængden. Så godt tip til andre besøgende: Vær tålmodig de første 100 m., for der myldrer det med mennesker!

En ny dag venter i morgen, så nu skal der plejes vabler og myggestik.

Ømme fødder og sure tæer

Ømme fødder og sure tæer

Vi er trætte i stængerne i dag! Jeg har først og fremmest haft lidt bøvl med det dårlige ben, så vi har måtte ind og sidde lidt oftere end i går. Jeg har nu også været helt imponeret over at det ikke var kommet noget før – men nu kom smerterne så også i sin fulde styrke. Træls men sådan er vilkårene. Heldigvis havde vi jo gjort op med os selv inden afrejse at vi var nødt til at vise hensyn til mit ben. Uanset hvad havde vi nok brug for lidt ekstra pauser i dag. Vi går gået mange km de sidste par dage (i dag inklusiv), og vores fødder er efterhånden ret ømme (og noget sure, da skoene kom af her til aften!!).

Vores morgen startede egentlig stille og roligt ud med morgenmad på det hostel vi boede på. Det var egentlig en udmærket buffet som man kunne vælge fra; især taget i betragtning af at det kun kostede omkring 25 kr pr. person. Japan har et ry for at være meget, meget dyrt. Det syntes jeg egentlig er synd, for det er ikke korrekt, når bare man kan nøjes med mere moderate forhold.

I dag har vi være forbi Tokyo station, for at få aktiveret vores railpasses. Det er altid en fuldkommen kaotisk station – dog lidt bedre her til morgen, end da vi ankom til Tokyo i midt i rushhour. Vi fik også bestilt en billet med den famøse shinkansen. I morgen vil vi nemlig videre til Kyoto!

Dagen i dag er blevet brugt i Shinjuku, Harajuku, og Shibuya. Jeg fik genset den fine hund Hachikõ (statue), og Rene fik set ham for første gang. Der var rigtig, rigtig mange mennesker i Shibuya i dag, og vi var faktisk heldige med at kunne komme til at tage et billede af Rene og statuen, uden for mange andre på billedet.

Selvfølgelig fik vi også set det kæmpe store, meget befærdede, kryds i Shibuya. Det var en af de ting Rene rigtig gerne ville se. Faktisk fik vi set det både fra jorden, og oppefra. Der kom nemlig en kæmpe regnbyge på 30 minutter, hvilket i kombination med mit dårlige ben, fik os til at søge ly på en Starbucks som havde udsigt til krydset.

Egentlig startede vi slet ikke vores seightseeing i Shibuya i dag; den startede i Shinjuku. De fleste butikker åbner dog først omkring kl. 11, og efter at have kigget lidt omkring konkluderede vi, at der nok var lidt for mange dyre mærkebutikker til hvad vi egentlig var interesseret i. Vi smuttede derfor videre til Harajuku, hvor vi besøgte Takeshita-dori. Den smalle gade var lige så intenst befærdet som sidst jeg var der, og lige så meget en oplevelse som nogensinde! Man får virkelig fuldstændig sanse/indtryks overload når man besøger den gade, men samtidig er der virkelig en unik og speciel stemning.

Selvom områderne vi besøgte primært er shopping områder, fik vi ikke købt det store. Faktisk endte vi kun ud med at købe et par øreringe til mig (som jeg købte nogen der lignede af, for 3 år siden, som for nyligt er gået i stykker), og en fødselsdagsgave til en af mine veninder, som hun skal have når jeg kommer hjem.

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan