Som jeg skrev forleden (Noget på hjertet…), så har jeg noget på hjertet, som jeg gerne vil dele… Jeg har været en smule fraværende på bloggen det sidste stykke tid, og det skyldes at der har været nogle ting i mit liv, som jeg har været nødt til at få styr på. Først og fremmest er jeg droppet ud af mit studie som Webudvikler. Jeg er allerede uddannet Multimediedesigner, så jeg har heldigvis en uddannelse med i rygsækken, selv om jeg er droppet ud nu… Men det er jo en kæmpe omvæltning, at tage denne beslutning. Først følte jeg enormt skam, over at måtte droppe ud – men det handler jo på ingen måde om at jeg ikke kan klare studiet; for det kan jeg godt. Det handler der imod om en forandring i min prioritering her i livet. Jeg elsker helt afgjort at kode, og kunne som sådan også godt se mig i et job som frontend programmør… Men inde i mit hjerte har noget ændret sig, og jeg ved nu at det er noget andet jeg skal.
Det kan nok ikke forklares på et par linjer, hvorfor jeg har ændret prioriteringer her i livet. Som jeg har skrevet om før, blev min mor for lidt over et år syg, meget syg, med hjernebetændelse. Dette har i det lange løb betydet, at min mor nu lider under en mindre hjerneskade. I forbindelsen med min mors sygdom, har jeg set hvordan vores sundhedssystem virker, eller rettere, ikke virker. Jeg har mødt nogle søde og meget kompetente mennesker – men desværre også en del, hvor man tænker; “Hvad i alverden fik dig til at vælge dette fag?!”. Jeg har oplevet at skulle hjælpe min mors “rumbo” på sygehuset, med at komme hen til toilettet, og sørge for at hun fik noget at drikke – fordi der enten ikke var tid til at sygeplejerskerne kunne gøre dette, eller fordi nogen af dem simpelthen prioriterede deres egne behov over. Det var sørgeligt at se på. Men hele denne oplevelse har sat mine tanker i gang.
Ikke alene, i den mere akutte del af min mors sygdomsforløb, har jeg betragtet systemet, sygdommen, og de ting min mor har måtte give (delvist) afkald på, pga. sygdommen. Ved at forsøge at være en konstant støtte for min mor i forløbet, har jeg fået et indblik i, hvor hårdt det er at tage hånd om, og hjælpe et menneske, som pludselig ikke kan alt det de kunne før, og i den mere akutte tid, været en venlig hånd at holde i. Det har fået mig til at tage beslutningen – jeg skal arbejde med mennesker.
Jeg skal ikke sidde foran en skærm hele dagen (selv om jeg også elsker dét), men skal i stedet ud i verden og hjælpe! Men der er jo mange måder, man kan gøre dette på – men jeg tror, at den vej jeg skal gå, er at uddanne mig til sygeplejerske. Jeg er rimelig hærdet hvad angår ulækre ting (Jeps… Jeg har arbejdet på McDonalds på Nytorv i Aalborg, så er man nødt til at være vant til lidt af hvert), undtagen spyt/savl. Men jeg tror på, at jeg kan overvinde denne frygt jeg har for savl og spyt – eller i hvert fald holde mig fra børneafdelingen XD
… Men beslutningen om at droppe ud af min uddannelse har selvfølgelig nogle økonomiske konsekvenser for mig. Jeg står nu uden SU, og på trods af at jeg har et arbejde, er det ikke mange penge der kan være tilovers hver måned. Derfor har jeg selvfølgelig også anskaffet mig al det arbejde jeg kan få det kommende stykke tid – men det kan desværre betyde lidt stilhed på bloggen. Men nu ser vi. Det kan også være jeg har en masse spændene ting at dele, fra mit nye liv med flere vagter i Føtex ;)
Husk at deltage i min give-away hvor du kan vinde et par smukke øreringe fra LoveAble!
Det synes jeg er et super godt valg, når det er det du føler du helst vil. Der er ikke nogen grund til, at færdiggøre en uddannelse du aldrig ville komme til, at bruge.
Jeg håber du kommer godt igennem det og kan komme ind på sygeplejer-studiet eller hvad du vælger. Masser af kærlighed i din retning, vi ses snart. :)
Nu ser vi, hvilken retning jeg tager.
Jeg kunne godt se mig selv, med den uddannelse jeg var ved at tage – men jeg kan bare mærke at der er noget andet jeg skal gøre med livet. Jeg har så meget kærlighed jeg gerne vil give videre – og det tror jeg at jeg nemmere kan gøre som sygeplejerske ;D haha
Det lyder som en god beslutning for dig. Jeg var selv sikker på, at jeg skulle uddannes inden for noget multimediedesign, indtil jeg pludselig fik opdaget arbejdet med børn.. Og pludselig var jeg – ligesom dig – sikker på, at jeg er nødt til at arbejde med mennesker. Selvfølgelig er du kommet frem til din beslutning på en meget mere sørgelig måde (alt det bedste til din mor!), men jeg kan garantere dig, at arbejdet med mennesker er helt fantastisk og SÅ givende, så det kan du godt glæde dig til! :)
Glæder mig til at følge dit forløb! :)
Tusind tak for at dele det med mig! :D Det giver mig så meget mere mod på at komme i gang med noget nyt og spændene. Jeg har altid betragtet mig selv som et meget introvert menneske, og det er nok også derfor at jeg har været meget tiltrukket at arbejdet foran computeren, med meget lidt menneskekontakt. Men jeg har bare fundet ud af, at selv om jeg kan være genert i sociale sammenhænge, er det noget helt andet når man skal yde en service og en hjælp :) …
Og tusind tak! Jeg er sikker på, at min mor sætter stor pris på, at der er nogen derude i verden, som håber det bedste for hende :)
Wow. Jeg er, kort sagt, imponeret. Du er virkelig sej.
Al held og lykke med sygeplejestudiet !
Tusind tak søde :D
Jeg syntes det er fedt at du har overskuddet til at sige til dig selv hvilken du bør prøve og tage.
Tusind tak :) Det var rigtig svært at finde overskuddet til det, men jeg kan mærke på mig selv at jeg er glad for at jeg tog beslutningen. Jeg var psykisk på vej ned i et sort hul, af fortvivlelse, da jeg vidste at det bare ikke var rigtigt det jeg lavede. Det er som om der er blevet flyttet en sten fra mine skuldre :)
Pingback: Nytårstalen 2013/14 – Microcut