Et smut forbi lægevagten, røntgen, skadestuen og o-kir

Jamen dog. Sikke en torsdag jeg havde i denne uge. For det første havde jeg en træls dag i praktikken, for det andet, så tog jeg ud i stalden, bagefter, hvor det hele heller ikke lige kørte som det skulle. Jeg faldt nemlig af Largo. Min søde ‘lille’ hest på knap 2 meter. Egentlig gik det rigtig godt. Jeg var oppe at skridte på ham, for første gang i omkring 1 år, men desværre blev han forskrækket, og det resulterede i at jeg faldt af, og slog mig ret meget. Jeg steg dog op lige bagefter, da der lige var kommet ro på igen, så alting endte godt på den front. Dog måtte jeg kontakte lægevagten bagefter da jeg oplevede store smerter i bækkenet, og låret.

IMG_0577

Lægevagten ville gerne se mig, så jeg måtte jo derind omkring. Heldigvis havde jeg Rene med ude i stalden, så han kørte mig. Vagtlægen sendte mig i røntgen. Herefter kom jeg over i skadestuen, hvor jeg kortvarigt var, inden jeg blev sendt videre til ortopædkirurgerne. Heldigvis viste det sig, at intet var brækket, og jeg kunne tage hjem igen efter knap 4 timer på sygehuset.

Desværre tog smerterne til i løbet af natten, og jeg fik faktisk ikke sovet ret meget. Desuden konstaterede de allerede på skadestuen, at jeg da også lige havde hentet mig en lille feber ind, samtidig. Jeg måtte tage fri fra praktikken fredag, da jeg simpelthen ikke kunne gå, og hele dagen forløb faktisk på sofaen, og i løbet af dagen begyndte jeg ligeledes at mærke kraftige smerter fra ribbenene i højre side, og nakken.

Her til morgen havde jeg ligeledes ondt, men nu havde jeg da trods alt formået at smertedække mig selv sufficient, og vurderede derfor også at jeg kunne tage med til arbejdsdag i stalden, så længe jeg ikke lavede noget der som sådan var fysisk hårdt. Det klarede jeg da også fint – men da jeg kom hjem, var mit ben ikke længere blot hævet (hævelsen havde ellers lagt sig rigtig meget siden torsdag), nu var det sørme også fuldstændig misfarvet…

FullSizeRender


Så ja – nu render jeg rundt med et rigtig smukt, og blåligt lår… Lækkert… Siden billedet blev taget, har jeg allerede set forværring. Faktisk er det blevet en hel del mere misfarvet allerede. Nu må vi se om det ikke falder til ro lige straks, og snart bliver bedre, at se på .

12 Comments

  1. Trine

    Av av av..men jeg har set heste ulykker før og det kunne være gået meget værre. Godt det ikke var ryggen, nakken eller hovedet. Du skal jo snart afsted, så nu skal du ikke skrabe dig ulykker til. :p Men rigtig synd for dig og Largo, jeg er sikker på han ikke havde til hensigt at gøre dig fortræd, men heste kan være nogle spøjse nogen og letpåvirkelig til tider.

    Den farve havde hele mit underben efter jeg var blevet påkørt af en bil, intet brækket men et blå, hævet stift ben. Jeg fik at vide jeg skulle være påpasselig med ikke at belaste det for meget, da hævelserne så ikke ville gå ned og det kunne give iltmangel i musklerne og det ville være meget slemt. Så jeg håber du passer godt på og plejer dig selv.

    Pas rigtig godt på dig selv Simone, jeg håber du snart er ovenpå igen. <3

  2. Pingback: Jeg føler mig lidt svagelig | Microcut

  3. Pingback: Vi nærmer os reboot-time! | Microcut

  4. Pingback: Så mange smerter – Microcut

  5. Pingback: E-n-d-e-l-i-g lidt fremgang med benet! – Microcut

  6. Pingback: Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men… – Microcut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top