Det er blevet tid til at dele noget fra mit hjem igen, som jeg elsker. Igen er det noget jeg samler på (…Jeg har ikke samlermani, selvom man efterhånden skulle tro det. Alt mit samleri er med måde). Denne gang er det mine spisepinde.
Alle der har fulgt min blog i noget tid, ved at jeg er fuldkommen pjattet med Japan – og det har jeg faktisk været så langt tilbage jeg husker. Det er nok på baggrund af denne fascination at jeg begyndte at samle på spisepinde. Mange er blevet smidt ud igen igennem tidernes løb når de er blevet for slidte, men jeg har stadig nogle fine nogle i gemmerne – og endda nogen jeg nærmest ikke nænner at bruge. Her tænker jeg selvfølge på mine helt fantastiske smukke spisepinde som jeg købte på Miyajima, med smukke geishaer på.
Pindene er stadig i æsken. De er meget turistet, og ikke særlig autentiske, men jeg er glad for dem alligevel. De bringer et dejligt minde med sig, og så syntes jeg simpelthen de er så flotte. På et tidspunkt bliver de jo nok taget i brug ligesom alle de andre, men for nu, får de lov til at forblive lidt i æsken. Måske når jeg har været i Japan engang igen, og købt en ny pakke spisepinde, bliver det geisha pindene som bliver taget i brug?
Men det hele startede jo ikke i Japan. Jeg har stadig mine første spisepinde. Et par rædselsfulde, nærmest firkantede spisepinde, i hård plastic, fra en kinesisk restaurant i Tyskland. Dengang syntes jeg, at de var så fine, og sjove, at forsøge at spise med. Der er ikke noget at sige til, at det var svært at lære at spise med pinde, når det var den her type man lagde ud med.
Jeg har dog ikke kunne nænne at smide dem ud. Der er mange minder i dem, og de står da også i krukken med de andre spisepinde.
Der er en del andre pinde at vælge imellem når der bliver serveret sushi herhjemme – det kan være at nogen af dem bliver vist frem en anden god gang. Jeg har lidt flere pinde fra Japan (importeret af min søde venindes mor), og ellers en del af den billige slags fra Tiger, og hvor de ellers dukker op af og til.
Pingback: Ting jeg købte i Japan #1 – Microcut