We’re going to the mountaaaains!

Efter et fantastisk bryllup, havde vi på forhånd hjemmefra aftalt med vores rejsepar, Maja og Dennis, at vi skulle se noget oppe i bjergene. “Bjergene” er et temmeligt stort område i North Carolina og ved en tilfældig snak inde i en make-up forretning i et storcenter, fortalte den flinke ekspedient at området Boone skulle være et smukt sted. Så… Boone it is!

Næste morgen (mandag) efter en groomsmen-night-out søndag aften, var det tidligt op, afsked med nok NC’s bedste airbnb, også afsted mod en 3 timers lang køretur til Boone!

Efter ca. 1 times kørsel faldt himlen ned, mildest talt, og var der overhovedet nogen der havde checket dagens vejrudsigt? Nope. Vi blev nødt til, at holde ind hos ved et diner-sted (åh nej dog ;-) ) for det regnede så meget, at man næsten ikke kunne se 10 meter foran sig. Og ja, den er sgu god nok – det er ikke kun på film der står ned i lårfede stråler når det regner!

img_0669

2 timer senere ankom vi til Boone. 25 grader og høj sol! Vi var åbenbart kørt fra et uvejr nær Raleigh til perfekt vejr til at se noget natur i. Men…. Boone? Det er jo en by i bjergene, men vi ville jo gerne se bjergene og ikke byen! Hvad gør man så? Spørger de lokale selvfølgelig. Vi kørte ind til en ski butik (ja, den er go’ nok) og spurgte til råds. De søde sydstatsamerikanere bag disken anbefalede en hiking tur i Julian Price Memorial Park 20 min. herfra. Vi tog imod tippet!

Vi tog den længste rute på 5 miles (8 km). Og hvor var vi glade for vi tog den. Hvilken smuk rute og natur!

img_0691
img_5993
img_0702
img_5956
img_0686
img_5953
img_0701

Bryllup: De sagde ja!

Så kom dagen! Kenneth og Lindsays bryllup. Dette var dagen vi alle havde set frem til – hovedårsagen til, at vores rejse i det hele taget var faldet på USA! Og når man er groomsman skal man liiige komme lidt før tid. Må indrømme, at det var liiiidt varmt i jakkesæt i 30 graders varme. Men når det er sagt var det et rigtig smukt bryllup, hvor brudeparret sagde “ja” til hinanden. Festen havde en god blanding af amerikanske og danske traditioner. Kenneth fik klippet …

“I need to vomit”

Efter en hård uge fyldt med en masse indtryk, synes vi, at vi trængte til luftforandring – bogstaveligt talt. Vi havde hjemmefra talt om, at vi godt kunne tænkte os at paraglide, så det gjorde vi! Vi var blevet fortalt, at vi skulle være klar kl. 9. Dette blev dog rykket til 11.30, som endte med at blive kl. 13. I Nepal går man ikke så meget op i punktlighed, hvilket er noget vi lige skal vænne os til. Men i bund og grund er …

En overvældende dag

I dag har været overvældende. Vi har været det meste af følelsesregistret igennem og har virkelig fået prøvet os selv af. Vi er som nævnt i forrige indlæg, på neonatalafdelingen i denne uge. I dag skulle vi deltage i morgenplejen af børnene – en opgave vi egentlig var rimelig trygge ved. Jeg fik en af de lidt større børn på 3 kg, mens Simone fik en lille dreng på omkring 800 g. Vi havde i går observeret, at denne dreng havde apnøperioder (en periode uden …

Vi skabte glæde på børneafdelingen

Vi besluttede, at vi i dag ville medbringe noget af det sygeplejeudstyr vi havde med hjemmefra samt en masse legetøj til børnene. Sygeplejerskerne virkede i første omgang lidt forundrede over, at vi gav dem sprit, masker og handsker, men de fandt hurtigt ud af, at vi rent faktisk mente, at de måtte få det. Den ene håndsprit blev ret hurtigt placeret på bordet der bliver brugt til stuegang. De var alle noget forundrede over, hvor “stærk” en sprit vi havde med, og de duftede alle …

Ankommet til Kathmandu

Så er vi langt om længe ankommet til Kathmandu. Efter vores uheldige start med motorstop, fik vi i Oslo ombooket vores billetter. Oprindeligt ville vi have haft ret travlt i Oslo, men grundet uheldet havde vi pludselig et par timers ventetid. Det gav lidt ro, og vi kunne lige få vænnet os til den anderledes flyrute. Jeg (Line) var uheldig og blive flysyg fra Århus til Oslo og måtte sige “Hej til Ulrik”. Heldigvis kunne vi i lufthavnen få købt rejsesygetabletter (næsten skammeligt, at en kommende …

Tak til mine søde læsere

Der er simpelthen noget jeg er nødt til at få skrevet her på bloggen; og det er et kæmpe TAK! Jeg har været on/off væk de sidste par måneder, og i år har jeg i det hele taget ikke passet min dejlige lille blog her, alt for godt. Det har betydet et kæmpe frafald i mine følgere, for hvem gider at kigge forbi en blog der ikke længere bliver vedligeholdt?Alligevel har jeg kunnet se, at bloggen aldrig har været nede og skrabe bunden. Nogen af …

Hvor har jeg været?

Ja hvor har jeg egentlig været det sidste lange stykke tid? Hvorfor har jeg overhovedet ikke været aktiv på bloggen de sidste mange måneder? Det er meget simple spørgsmål – men det tog mig rigtig lang tid, selv at svare på. Jeg har været væk fra bloggen, fordi jeg mistede lysten til at skrive herinde. Jeg mistede lysten til at dele noget som helst der havde noget med mit liv at gøre. Egentlig overvejede jeg, om jeg ganske enkelt bare var vokset fra den blog, …

Rolig dag i Naha, Okinawa

I går tog vi den bare helt med ro. Vi gik en formiddagstur ned igennem byen, som adskiller sig en del ved de øvrige byer vi har været i. Selvom den også er meget stor (hovedstaden af Okinawa øerne), så er der knapt så meget liv og aktivitet alle vegne, som vi oplevede de andre steder. Der var en del trafik, men ikke nær så mange fodgængere og cyklister og de fleste bygninger udgjordes af boligblokke og bygninger uden tydeligt formål. Butikker og restauranter var …

Back to Top