Showing 12 Result(s)

Så kom dagen! Kenneth og Lindsays bryllup. Dette var dagen vi alle havde set frem til – hovedårsagen til, at vores rejse i det hele taget var faldet på USA! Og når man er groomsman skal man liiige komme lidt før tid. Må indrømme, at det var liiiidt varmt i jakkesæt i 30 graders varme. …

Ja. Intet mindre kan gøre det. Det var simpelthen den sjoveste nytårsaften nogensinde; og den kunne ikke være tilbragt i bedre selskab. Rene og jeg kendte jo ikke min veninde, Selmas, veninde,Tina, som var med som den fjerde person, på forhånd, men heldigvis var hun super sød, og vi alle fire gik faktisk ret godt i spænd!

12435855_10208196957628818_825372732_n

Rene og jeg gik i bad og klædte om på vores hotel om aftenen. Hotellet lå kun omkring 2-3 min gang fra det Hilton hotel som Selma og Tina, var indlogeret på. Her gik vi over, da vi var kommet i tøjet, så vi kunne få et glas vin (eller to flasker, som det i realiteten blev til), og vi piger kunne ligge makeup sammen. Det var rigtig hyggeligt, og festligt. Værelset som Selma, og Tina boede på, var rummeligt, og rigtig godt lydisoleret, så vi kunne endda tillade os, at høre lidt festligt musik. Det var lidt surrealistisk at have sin egen lille fest på et hotelværelse, men også en rigtig sjov oplevelse!

12467764_10208196955668769_1528031309_n
535076_10208510634347663_3185343176336339917_n

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var planerne for spisning den aften lidt uvisse. Dette var de, fordi vi selvfølgelig havde været lidt for sent ude, og derfor ikke havde fået bestilt noget på forhånd. Det siger lidt sig selv, at alt i centrum af Berlin, dermed er booket fuldstændig op, på nytårsaften.
Selma satte dog alligevel Hilton hotellets concierge, på sagen. Han gav hende dog den nedslående nyhed at 10 andre gæster allerede havde kommet med samme kvaler, og sandsynligheden for at han kunne finde noget, dermed ville være meget lille. Næsten umulig. Efter 2 timers ventetid, nåede vi frem til, at vi bare ville bestille roomservice, og hygge på hotelværelset, men inden vi nåede så langt ringede Conciergen med gode nyheder. Han havde fundet en restaurant lige rundt om hjørnet. Menuen var dermed sat til asiatisk.

12436055_10208196956548791_2058709755_n

Menuen var lækker! Vi fik både forret og hovedret, og jeg tror ingen af os, kunne have været mere tilfredse med maden. Jeg fik Satay spyd til forret, og and i rød karry til hovedret. (Jeg fik dog ikke taget nogle billeder af maden, så I må nøjes med billeder af Tinas forret (som dog var den samme som min), og hendes hovedret, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad bestod af).

12442809_10208196955948776_56245213_n
12476204_10208196955908775_1941260605_n

Klokken var mange før vi var færdige med at spise. Omkring klokken 23:00-23:30 tror jeg faktisk. Det betød at vi pludselig havde lidt travlt. Med højt humør spadserede vi mod Brandenburger Tor, hvor der skulle være 2 km’s fest, og fyrværkeri. Vi blev dog lidt skuffede da vi nåede frem – der var alt for mange mennesker (over 1 million), og de lukkede derfor ikke flere ind. Vi blev henvist til en gade hvor vi skulle kunne se fyrværkeriet fra dog. Her ventede vi spændt med mange andre mennesker – og vi hørte da også bragende fra fyrværkerishowet, men så aldrig noget af det desværre. Der var da et par stykker omkring os der skød lidt af, men det var ikke så vildt, som vi havde forventet det ville have været i en storby.

12463498_10208196955508765_312741871_n

Vi lod os dog ikke slå ud, og begav os videre til den kæmpe fest, som vi havde købt billetter til, og det var hér der for alvor kom gang i den! (… Med det resultatet at der kun er slørrede billeder fra resten af aftenen, og derfor ikke det vilde at dele visuelt på bloggen).

I midten en labyrint af bygninger stod en stor djpult, hvor der blev spillet livemusik. I bygningerne omkring var der forskellige “diskoteker”. Vi var rundt og se en del af disse diskoteker, men forelskede os i ét, som vi faktisk tilbragte stort set hele aftenen på.

12483442_10208196954468739_1462556092_n

Det var virkelig sjovt, og vi fik snakket med en masse skøre, og sjove mennesker. Danset. Og drukket. Sidste nævnte faktor var dog det der sendte mig hjem. Jeg må med skam i livet, indrømme, at omkring kl: 06:00 blev festen for meget for mig… Eller også var det alle de stupide tequilashots, jeg fik hældt i mig… Og Rene måtte derfor følge en lidt for fuld kæreste hjem til hotelværelset. Det ødelagde ikke festlighederne, og Rene har heller ikke givet udtryk for, at han syntes det var en traumatisk oplevelse i hans liv – tværtimod griner han bare lidt af det hele, hver gang jeg har undskyldt overfor ham.

Alt i alt en super god nytårsaften! Resten af opholdet i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet siden 2010).

Nytåret nærmer sig. Nytårsaften er ikke en begivenhed, som jeg vanligvis går meget op i. Faktisk har de sidste par år, været meget stille og rolige for mit vedkommende. Jeg glæder mig dog rigtig meget i år! Hvorfor? Fordi jeg skal til Berlin og holde nytår, med mine aller nærmeste! Jeg rejser til Berlin sammen …

11863440_10205101847091265_1793463391662233902_n

Efter at være kommet hjem kl: 06:00 om morgnen, fra en rigtig hyggelig bytur, var det en smule hårdt at komme i bad, og noget andet tøj, og videre til 80 års fødselsdag kL:10:45. Jeg må ærligt indrømme at makeuppen, blev rester fra nattens festligheder, der bare blev peppet en smule op. Dovenskaben længe leve! I det mindste kom jeg da afsted. Det samme kan man ikke sige lykkedes for søde Rene, der måtte blive hjemme og pleje tømmermændene efter hans mindst lige så livlige bytur i går.

12020012_10205101847731281_1130782489883899348_n
11863389_10205101847331271_2703244557927476447_n

Vejret var såsandelig med os, og det var dejligt at festen blev holdt i skønne, grønne, omgivelser. Festen blev holdt på Hotel Amerika i Hobro. Hotellet havde en god placering i forhold til, plejehjemmet som min mormor bor på, hvilket gjorde det hele lidt nemmere for hende. Min mormor har demens, og det kan være trættende for hende at være med til div. begivenheder.

For indskudt lige at besvare dagens spørgsmål i september challengen; “Var du god til at lytte i dag?”, kan jeg fortælle at det var jeg da sådan nogenlunde. Jeg brugt i hvert fald lidt tid sammen med min mormor hvor vi pakkede hendes nye gaver ud, og her handler det i høj grad mere om at lytte end at snakke.

Alt i alt, har det trods tømmermænd, her på de sene eftermiddagstimer, været en god dag. Rene og jeg har brugt eftermiddagen på at slappe af, og se lidt film. Der var også lige lidt tøjvask der skulle klares – men der var jeg heldig med at slippe let omkring, fordi jeg faldt i søvn på sofaen. Mon det bare er det jeg skal gøre fremover? ;)

“Hvordan/hvornår følte du dig presset i dag?”, lyder dagens spørgsmål i september challagen. Svaret er ret kort; jeg følte mig på ingen måde presset i dag. Faktisk har jeg spenderet hele dagen på sofaen, med film, og hygge. Jeg tog mig endda en lille lur over middag. Presset kan jeg i hvert fald på ingen …

Det er sjældent jeg smider selfies op på bloggen. Mest af alt fordi jeg egentlig ikke er mega fan af selfies, og fordi jeg ikke orker at glo på mit eget fjæs. Jeg er i det hele taget ikke ret glad for billeder af mig selv. Jeg har altid næsten helt lukkede øjne, stor kinder, …

Jeg var til fest på skolen fredag. Det er sjældent jeg tager i byen. Mest fordi jeg simpelthen ikke har tid til det, og der bare er ting jeg prioritere højere. Det var en rigtig god bytur, og vi havde det rigtig sjovt! Jeg følte mig godt tilpas i det outfit jeg havde valgt, og …

I dag er det min kære, Nickis, fødselsdag! Han fylder 26 år, og jeg glæder mig til at fejre ham når han engang kommer hjem fra arbejde i eftermiddag. Jeg har selvfølgelig inviteret ham ud og spise i aften, så han ikke selv skal stå og lave maden, nu hvor mit håndled stadig er træls …

Nu gik det lige så godt med at blogge hver eneste dag… Og så blev jeg syg. Lort. Er stadig en smule syg, men har det medet bedre :’) Jeg skal jo også helst være frisk nok til i morgen aften. Jeg glæder mig jo til nytårsaften. Men egentlig er det hele i morgen lidt …