Jeg har en meget hård arbejdsuge foran mig i næste uge (hvis mit ben ikke var så åndssvagt ville jeg ikke have tænkt min uge var så ‘slem’). Den kommer til at bestå af 1 aftenvagt, 1 dagvagt, og 4 nattevagter. Da mit ben stadig er inde i en lidt kritisk periode, har jeg været nødt til at passe lidt ekstra på det i weekenden. Jeg har kunne mærke at det har haft brug for ro – især taget i betragtning, at de tre dage jeg havde på arbejdet i sidste uge var hårde, selvom det var dagvagter, hvor jeg fik rigtig meget hjælp fra mine kollegaer (jeg var gruppeleder; den mindst fysisk krævende funktion). I denne uge er jeg på gangen i min aftenvagt (det værst tænkelige scenario for mit ben). Heldigvis har nattevagterne tilgengæld vist sig ofte at være de bedste for mit ben, og dem har jeg trods alt noget flere af i denne uge end min ene aftenvagt.
Under alle omstændigheder har overstående resulteret i en weekend som stort set kun er foregået på sofaen, så mit ben er så klar som muligt til at klare ugens arbejde. Selvom jeg ville foretrække at kunne bruge min weekend i fx. svømmehallen, eller i stalden (jeg har da også haft en lille times tid i stalden i denne weekend, så jeg skal da ikke klage), har det ikke været en dårlig weekend her på sofaen. Rene og jeg har holdt Hannibal Lector film kavalkade!
Jeg elsker Hannibal filmene. Især den første. The Silence of the lambs. Filmen har det hele. Den har karakter som er fantastisk godt underbyggede – især Dr. Hannibal Lector (Anthony Hopkins) og Clarice Starling (Jodie Foster) – fantastisk brug af filmtekniske virkemidler, genialt lydspor som underbygger filmens suspence, og en god historie. Jeg har set den mange gange, men der er stadig små geniale detaljer i måden den er klippet på, som jeg ikke lagde mærke til sidst jeg så filmen.
Efterfølgeren, Hannibal, har aldrig haft den samme plads i mit filmhjerte, som den første. Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde syntes at det er en decideret dårlig film. Den er spændene, og der er stadig gjort meget ud af både klipning, lydspor, og karaktererne. Det er bare ikke det samme når Clarice Starling ikke længere spilles af Jodie Foster. I Hannibal spilles Agent Starling af Julianne Moore, og selvom hun bestemt ikke gør et dårligt stykke arbejde, når hun bare desværre ikke Jodie Foster til sokkeholderne. Slet ikke. Jeg kan stadig godt lide filmen, men den vil aldrig kunne hamle op med sin forgænger – og ikke mindst efterfølger.
I tredje film tager vi et hop tilbage i tiden. Før agent Starling, var der en anden agent – agenten som fik Dr. Lector bag lås og slå – Will Graham (Edward Norton). I The Red Dragon, følger vi Will Grahams jagt på endnu en seriemorder, ‘The tooth fairy’, men FBI får endnu engang brug for Dr. Hannibal Lectors intelligens.
The Red Dragon har formået at bevare noget af stemningen fra den første film. Den er nemmere for mig at kunne lide end to’eren, ‘Hannibal’, da jeg ikke konstant kan lade mig forstyrre af ‘den forkerte Clarice’ – og så er Edward Norton bare en fantastisk skuespiller, der med lethed spiller rollen som den følsomme, men modige, agent Graham med stor overbevisning. Alligevel når ej heller tredje film, samme højder og intensitet som The silence of the lambs.
Jeg mangler stadig at se Hannibal Rising for at have fuldendt mit lille Hannibal marathon. Det er mange år siden jeg har set den fjerde film i serien om den berygtede kanibal, Hannibal Lector, så jeg glæder mig til at se den igen når jeg om lidt sætter den på tv’et. Jeg husker dog, at der er en grund at at den ikke er blevet afspillet herhjemme i samme grad som The Silence of the lambs.
