Hannibal the canibal

Jeg har en meget hård arbejdsuge foran mig i næste uge (hvis mit ben ikke var så åndssvagt ville jeg ikke have tænkt min uge var så ‘slem’). Den kommer til at bestå af 1 aftenvagt, 1 dagvagt, og 4 nattevagter. Da mit ben stadig er inde i en lidt kritisk periode, har jeg været nødt til at passe lidt ekstra på det i weekenden. Jeg har kunne mærke at det har haft brug for ro – især taget i betragtning, at de tre dage jeg havde på arbejdet i sidste uge var hårde, selvom det var dagvagter, hvor jeg fik rigtig meget hjælp fra mine kollegaer (jeg var gruppeleder; den mindst fysisk krævende funktion). I denne uge er jeg på gangen i min aftenvagt (det værst tænkelige scenario for mit ben). Heldigvis har nattevagterne tilgengæld vist sig ofte at være de bedste for mit ben, og dem har jeg trods alt noget flere af i denne uge end min ene aftenvagt.

Under alle omstændigheder har overstående resulteret i en weekend som stort set kun er foregået på sofaen, så mit ben er så klar som muligt til at klare ugens arbejde. Selvom jeg ville foretrække at kunne bruge min weekend i fx. svømmehallen, eller i stalden (jeg har da også  haft en lille times tid i stalden i denne weekend, så jeg skal da ikke klage), har det ikke været en dårlig weekend her på sofaen. Rene og jeg har holdt Hannibal Lector film kavalkade!

Jeg elsker Hannibal filmene. Især den første. The Silence of the lambs. Filmen har det hele. Den har karakter som er fantastisk godt underbyggede – især Dr. Hannibal Lector (Anthony Hopkins) og Clarice Starling (Jodie Foster) – fantastisk brug af filmtekniske virkemidler, genialt lydspor som underbygger filmens suspence, og en god historie. Jeg har set den mange gange, men der er stadig små geniale detaljer i måden den er klippet på, som jeg ikke lagde mærke til sidst jeg så filmen.

Efterfølgeren, Hannibal, har aldrig haft den samme plads i mit filmhjerte, som den første. Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde syntes at det er en decideret dårlig film. Den er spændene, og der er stadig gjort meget ud af både klipning, lydspor, og karaktererne. Det er bare ikke det samme når Clarice Starling ikke længere spilles af Jodie Foster. I Hannibal spilles Agent Starling af Julianne Moore, og selvom hun bestemt ikke gør et dårligt stykke arbejde, når hun bare desværre ikke Jodie Foster til sokkeholderne. Slet ikke. Jeg kan stadig godt lide filmen, men den vil aldrig kunne hamle op med sin forgænger – og ikke mindst efterfølger.

I tredje film tager vi et hop tilbage i tiden. Før agent Starling, var der en anden agent – agenten som fik Dr. Lector bag lås og slå – Will Graham (Edward Norton). I The Red Dragon, følger vi Will Grahams jagt på endnu en seriemorder, ‘The tooth fairy’, men FBI får endnu engang brug for Dr. Hannibal Lectors intelligens.

The Red Dragon har formået at bevare noget af stemningen fra den første film. Den er nemmere for mig at kunne lide end to’eren, ‘Hannibal’, da jeg ikke konstant kan lade mig forstyrre af ‘den forkerte Clarice’ – og så er Edward Norton bare en fantastisk skuespiller, der med lethed spiller rollen som den følsomme, men modige, agent Graham med stor overbevisning. Alligevel når ej heller tredje film, samme højder og intensitet som The silence of the lambs.

Jeg mangler stadig at se Hannibal Rising for at have fuldendt mit lille Hannibal marathon. Det er mange år siden jeg har set den fjerde film i serien om den berygtede kanibal, Hannibal Lector, så jeg glæder mig til at se den igen når jeg om lidt sætter den på tv’et. Jeg husker dog, at der er en grund at at den ikke er blevet afspillet herhjemme i samme grad som The Silence of the lambs.

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.

Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.

Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).

Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.

Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.

Arbejdsdag i stalden

I går havde vi arbejdsdag i stalden. Det har vi hvert år, lige inden hestene skal ud om sommeren, og lige inden hestene skal ind om vinteren. Det er egentlig en meget hyggelig tradition, på trods af, at det også betyder der skal knokles end del. Det er hyggeligt fordi vi også får set hinanden (os der har sin gang i stalden), hvilket ikke altid kan lade sig gøre med vores travle hverdage. Vi spiser sammen på sådan en dag, og får snakket, og grint sammen.

Vi nåede rigtig meget på arbejdsdagen, men der er stadig ting som løbende skal klares når vi har tid. Det må vi tage som det kommer. Det kan også være at vi kan få planlagt endnu en arbejdsdag til at få det sidste klaret, men det må tiden vise. Vi nåede det som var vigtigst – nemlig at få lavet en helt ny sommerfold til hestene. Desuden fik vi også ryddet den udendørs strigleplads, som jeg håber vejret bliver ved med at tillade os, at benytte, fremfor den indendørs.

Alt i alt var i går en rigtig god dag, og hestene var glade for at komme et par timer på over på den nye sommerfold, hvor græsset er langt og saftigt.

Who knows what miracles you can achieve, When you believe

ezgif.com-video-to-gif

Jeg kan ærligt indrømme, at det bestemt ikke er blevet til meget træning, Largo og jeg har lavet det sidste års tid. Jeg har på ingen måde haft tiden, og overskuddet til det – og så manglede jeg vel egentlig motivation til at komme i gang. Når jeg endelig var klar til at komme i gang, var vejret træls – ellers skulle der nok komme et eller andet, andet, i vejen. Men det er slut nu! Vi er endelig kommet i gang igen, og jeg må sige, at min søde babyhest, slet ikke har mistet hverken lysten til at lære, eller gåpåmodet. Det gik derfor rigtig godt. Jeg er utrolig stolt af min ‘lille’ hest, og glæder mig til at han igen er klar til at få rytter på.

Jeg tror stadig på, at min skønne hest, nok skal blive til noget, trods hans triste fortid. Han har jo allerede gjort fremskridt, som mange slet ikke troede på, ville være mulige.

Let’s get nerdy! Grim Dawn!

Forleden sad jeg og kiggede på nyhederne på Kotaku, som jeg så ofte har gjort, når jeg lige skal have et par minutter til at gå. Denne gang var der i mens jeg var på arbejde i bussen. Normalt finder jeg ikke noget af den store interesse, da jeg jo trods alt ikke har så meget tid til at game mere (og nyhederne på siden, primært omhandler spil), men denne gang var det lidt anderledes. Jeg faldt over spillet Grim Dawn. Ellevild var jeg! For jeg har siden år 2000, hvor Diablo 2 blev udgivet, spillet dette on and off. Dermed kan jeg vel hurtigt ligge fast at Diablo 2 til alle tider har været mit yndlingsspil.Grim Dawn er samme genre. Bare pænere, og nyere.Derfor var jeg da heller ikke i tvivl om, at det var et spil jeg bare måtte eje!


Desværre måtte jeg erfarer at spillet udelukkende, er lavet til windows styresystemer, og jeg dermed ikke kan spille det på min Mac. Jeg er kommet omkring, både at kunne spille diablo 2, og path of exile på min Mac, trods styresystemet ikke er understøttet… Men Grim Dawn er trods alt ikke engang udgivet endnu (kun prerelease på steam), og der er derfor ikke rigtig nogen muligheder skabt endnu, for at kunne spille det med mit styresystem.

… I samme åndedræt kan jeg fortælle at Killing Floor 2, ligeledes er blevet prereleased. Jeg spillede 1’eren rigtig meget da jeg var yngre, og elskede det! Men Killing Floor 2, er også udelukkende udgivet til Windows… Jeg må have mig en Windows computer, trods jeg hader styresystemet!

Juleferien nærmer sig

Juleferien nærmer sig minsandten. Faktisk rammer den mig allerede på fredag kl. 11:45. Jeg har dog arbejde som skal passes, men når jeg får juleferie fra skole, får jeg alligevel frigivet en masse tid, som jeg kan bruge som jeg vil. Selvfølgelig skal der læses til eksamenen, arbejdet skal passes, og hestene skal passes, men jeg er faktisk allerede færdig med at købe, og indpakke julegaver, så jeg har altså også tid til at hygge mig og slappe af – og der er ikke noget jeg har mere lyst til denne juleferie, end at spille The Sims 4 ‘Nye venner‘.


Der er altså ikke noget mere hyggeligt, at sidde inde, mens det er koldt udenfor, og spille The Sims 4. Det er sådan lidt tradition for mig, tror jeg, at der skal spilles The Sims op til jul. Udvidelsen ‘Nye venner’, får også rigtig gode anmeldelser rundt omkring i blogland. Jeg er lidt misundelig, for denne juleferie, må jeg nøjes med grundspillet, for pengene er ikke lige til et nyt spil til mig selv, efter alle julegave indkøbene. Det er dog også bedre end ingenting – jeg skal nok finde ud af at hygge mig, nu hvor jeg i det mindste har tiden til det.

Stof til eftertanke

Nu har overstående film floreret rundt på Facebook i et stykke tid, men jeg fik først taget mig sammen til at se den i morges. Hele vejen igennem tænkte jeg, at det da var lidt noget underligt noget det hele – men da jeg nåede slutningen gav det hele mening. Den lille film på knap 5 minutter, giver noget stof til eftertanke – og jeg måtte da lige knibe en tåre.

DIAWOLF Rebellion

Lige for tiden er det sangen ‘Rebellion’, af DIAWOLF, som spiller mest ud af mine højtalere. Bandet består blandt andet af Shou, og Tora fra det japanske band, som jeg har fulgt igennem 10 år, kaldet Alice Nine.

Selve bandet Alice Nine eksistere sådan set heller ikke mere. I år har de nemlig valgt at gå indie, og stå uden plade selvskab, og dermed også skiftenavn til A9. Der sker en masse spændene på dén front lige for tiden. Jeg håber enten DIAWOLF eller A9 spiller nogle koncerter i den periode jeg er i Japan, så jeg måske kan høre en af bandene!

Learning japanese!

Jeg er jo så heldig at have gået til japansk på aftenskole. Det giver mig en smule bedre forudsætninger for at lære lidt basale fraser på japansk, inden jeg rejser. Ikke at jeg kan huske det store – det er trods alt 5 år siden, at jeg startede på japansk på aftenskole, og jeg gik kun på ét hold.

Heldigvis har jeg jo næsten et halvt år til at få gravet det glemte frem, og tilegne mig lidt ny viden også. Jeg kan heldigvis de tre begreber som jeg umiddelbart syntes er meget vigtige at kunne i et land, som Japan, hvor høflighed er altafgørende; tak, undskyld mig, og undskyld.
Det er nu heller ikke helt uvæsenligt at kunne bestille for eksempel mad – men den er jeg også ret sikker på at jeg har styr på. Jeg kan i hvert fald sige ‘den, tak’ og så pege på liv og løs efter det jeg gerne vil have.

Der findes mange fine youtube videoer hvor man kan høre udtalen af de forskellige ord, og lære lidt vigtige kulturelle tips og tricks.

Back to Top