Ikke farvel men på gensyn

I dag var vores sidste dag i Narusawa, og dermed også vores sidste dag med de fantastiske værter, mamma-san og pappa-san. Det var virkelig hårdt at sige farvel, både til stedet, området, omgivelserne, og ikke mindst dem. Det er altid nogle ganske særlige dage man får, når man bor hos mamma-san og pappa-san i deres hytte (Stack point lodge). Hytten ligger i fantastisk natur, og er indrettet efter klassisk japansk indretning – dvs. man sover på futoner på tatamimåtter, og der er fine papir skydedøre …

Med 180 km/t!

Når vi nu alligevel er i området, kan vi jo ligeså godt besøge Fuji-Q Highland, Japans vildeste forlystelsespark! I vores sædvanlige “hurtig” butik, købte vi 7-elevens bedste caffe latte og müslibar kl. 7.30 om morgenen, før den ca. halve times bustur ind til Fuji-Q Highland. Papa-san fra vores hostel har selvfølgelig sørget for rabatkupon til indgangsbilletter og forklaret os, hvordan man tager den lokale bus derhen og hjem igen (10/10 værtsskab!). Selvom vi ankommer ved åbningstid er der allerede en del mennesker. Vi får hurtigt en …

Fra hjemsøgte skove, til betagende udsigter

Vi havde besluttet at få morgenmad hos Mamma-san og pappa-san i dag. Da jeg var her for 3 år siden så jeg det morgenmad de serverede – det var dengang traditionelt japansk morgenmad. Jeg tror det var morgenmad som de fleste japanere ville finde overdådig; men vi bestilte det aldrig – for helt ærligt så har jeg det lidt stramt med fisk og suppe til morgenmad. Vi var derfor lidt nervøse over hvad der ventede os her til morgen… Der ventede os morgenmad. MEGET morgenmad. …

Every man for himself!

Så har vi forladt Osaka. Det blev et kort men spændende besøg. Vi havde overvejet hjemmefra om vi skulle tage hertil, men vi nåede ikke rigtig en konklusion – jeg er glad for at vi lidt spontant besluttede at gøre det, selvom det betød et ret kort visit i henholdsvis Kyoto og Osaka. Vi checkede ud af vores hotel i Osaka omkring kl. 8:00. Vores første tog (shinkansen) kørte først kl. 10:16 men vi ville gerne være i god tid så vi ikke skulle skynde …

Mere tid til Osaka!

For første gang i vores ferie har vi sovet længe. Vi stod op kl 9.30 og det har været tiltrængt at få sovet ud. Vi havde ikke lavet de vilde planer i dag, udover at skulle ind til et “aftensmarked” om aftenen og se flot belysning. Udenfor er vejret blevet lidt “køligere”, dvs. 27 grader og lidt blæst, hvor vi hidtil har haft 30-35 graders varme. Det er nu meget rart ikke at skulle bade i sit eget sved alle dage. Det kan godt være …

Næste stop: Osaka!

Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid til flere hiking ture i Kyoto, men vi har en aftale senere på vores rejse nær Fuji bjerget, som også skal passe. Det giver os lige et par dage til enten at blive i Kyoto eller se noget andet. Vi valgte at se Osaka. Lidt blandede følelser allerede at tage fra Kyoto – masser af hiking ture, men på den anden side begynder fødderne også at sige fra. Simones ben skal der også tænkes på, men det …

The secret hike in Kyoto

Endnu en dag er gået i Kyoto, og den har budt på lidt af hvert må man sige! Vi har gået intet mindre end 35.000 skridt (ca. 25 km). Spørg mig lige om det dumme ben er død – Ja! Ja det er det! Lige nu ligger jeg med benet hævet, og håber på at det opfører sig pænt inden vi skal videre i morgen. Vi sov egentlig ret længe i dag. Vi stod op omkring kl. 8:30. De andre dage er vi senest stået …

Altid til tiden

Vi tager mod Kyoto. Knap så mange mennesker og alting i lidt mere moderat tempo. Vi er efterhånden blevet ret gode til at tage metroen rundt omkring i Tokyo, men nu går turen altså hastigt videre til Kyoto. Og med hastigt, mener jeg med over 300 km/t med Shinkansen, Japans “bullet train”. Når man i Japan skal med toget kl. 12.03, ja så kører toget præcis kl. 12.03 og ikke et sekund før eller efter. Jeg er generelt imponeret over japanernes effektivitet og indstilling til …

Ømme fødder og sure tæer

Vi er trætte i stængerne i dag! Jeg har først og fremmest haft lidt bøvl med det dårlige ben, så vi har måtte ind og sidde lidt oftere end i går. Jeg har nu også været helt imponeret over at det ikke var kommet noget før – men nu kom smerterne så også i sin fulde styrke. Træls men sådan er vilkårene. Heldigvis havde vi jo gjort op med os selv inden afrejse at vi var nødt til at vise hensyn til mit ben. Uanset …

Back to Top