Status

Noget må jeg gøre rigtigt

Jeg har de sidste to måneder, ikke haft den store motivation for at tælle kalorier og følge med i vægten. Det er ikke fordi jeg ikke stadig vil tabe mig, men fordi jeg ikke mener det er holdbart hvis det bliver en besættelse, hvor man er nødt til at følge med hele tiden.

Dog hoppede jeg på vægten i morges. Mest fordi min veninde havde spurgt mig i går, om jeg havde tabt mig, for hun syntes jeg så tynderer ud. Det måtte jeg indrømme at det vidste jeg altså ikke. Men det skulle vise sig at hun havde ret. Siden d. 27/3 har jeg åbenbart tabt 2,7 kg, og 4 cm rundt om taljen, trods jeg ikke har kunne træne i samme grad som sædvanligt, grundet en ankelskade.

For mig må det jo bevise at jeg må være begyndt at gøre noget rigtigt, helt uden at tænke på det. Det er jo ikke fordi 2,7 kg er meget at tabe sig på 2 måneder, men i forhold til at jeg ikke har gjort et forsøg, er jeg nu meget tilfreds!

Jeg vejer nu 63,7 kg, har et bmi på 22,59, og med et taljemål på 77cm ligger jeg i kategorien for normalvægtige.

Det vil sige at jeg siden starten af marts 2015 har tabt 8,9 kg, og 13,7 kg siden jeg var på mit største i april 2013. Jeg er ikke ligefrem stolt af at jeg ikke har kunne holde det stabilt nede omkring hvor jeg er nu, men jeg må jo bare forsøge at gøre mit bedste for at det lykkes denne gang!

Status

Hvor er jeg i mit liv?

Det krævede vidst en del mod, og betænkningstid, for at jeg kunne sætte mig ned og skrive dette indlæg.  Sagen er den at mit liv har ændret sig ganske drastisk i løbet af de sidste måneder, men jeg syntes hverken jeg har haft modet til at skrive om det, og syntes ej heller det har været passende at gøre, i forhold til de involverede. Nu syntes jeg dog at det er ved at være tid.

Den største omvæltning der nok er sket, er at Nicki og jeg er gået fra hinanden. Vi var sammen i 5 år, og for nogen måtte det muligvis have synet pludseligt. Det var mig der tog beslutningen og sluttede forholdet, men mit indtryk er klart at Nicki også er glad for dette i dag. Vi var ganske enkelt bare vokset fra hinanden, og vores liv var pludselig blevet parallelt fremfor en sammenflettet løbebane.

Det betyder jeg nu bor alene i min (alt for store, og alt for dyre) lejlighed, i mens jeg leder efter noget mindre. De fleste af de timer jeg ikke bruger på arbejde eller praktik, bliver brugt på nye og gamle venner. Noget jeg egentlig har haft forsømt det sidste års tid.

Der er meget at se til i mit liv for tiden, men jeg er optimistisk omkring fremtiden, og er sikker på at den vil bringe mig noget godt!
Image

Aalborg zoo

Jeg tilbragte i går i Aalborg zoologiske have. Det er ret svært at blive imponeret over en zoo når man har været i Berlin zoologiskehave. Det var dog alligevel dejligt, og Aalborg zoo er også en del finere end jeg lige husker det. Der er dog ikke meget der har ændret sig på en front; gederne er stadig det bedste ved zoo! (Yay for at klappe søde, bløde dyr!)