Klinisk sygeplejerske

de1b3e0ac6a59db0d814e3bcd709f2d505204aad4c0f3cac7c9a5c66637c90faAhhh… Følelsen af at have overstået en eksamen. Jeg kan ikke helt finde ud af med mig selv om det er den bedste eller den værste følelse. En lettelse er det uden tvivl, hvilket gør det til en helt igennem fantastisk følelse – men samtidig kan det føles noget meningsløst.

Det er dejligt at have klaret det godt, men et eller andet sted, er alle de anstrengelser man har gjort sig, for at klare sig godt, relativt ligegyldige i morgen. I morgen er eksamenen glemt. Man er videre. Selve den praktik man har færdiggjort og det arbejde, man har gjort sig med forberedelsen til eksamen, er selvfølgelig på ingen måde spildt, men alle de bekymringer og den frygt man har gået med, for at noget nu skulle gå galt, er helt igennem spild af tid… Men så må man (aka jeg), jo bare lære at slappe af op til eksamenerne.

I dag har utvivlsomt været en dejlig dag. Jeg klarede min eksamen, og det kunne faktisk ikke været gået bedre. Nu er jeg klinisk sygeplejerske, og om et halvt år kan jeg kalde mig sygeplejerske, når jeg har været i praktik i Nepal, og har færdiggjort min bachelor. Hold nu op hvor er jeg glad! Jeg har fundet min rette hylde.

Mine grønne fingre

agurkplante_Fotor
Trods jeg faktisk ikke ved så meget om planter, og om hvorledes de skal vedligeholdes, hvor meget plads de skal have, hvor meget vand de skal have, og ikke mindst hvilken temperatur de har det bedst i – ja, så stortrives min agurk faktisk endnu. Tænk at det bare var et lille frø, fra en Føtex samlepotte, og nu er det ved at være en ganske høj plante. Jeg har faktisk været nødt til at forlænge de støttestolper jeg ellers havde givet den, til den dobbelte længde, indenfor meget få dage.

Mon jeg også burde plante den om i en ny potte allerede? Det er ikke lige noget jeg har liggende, men det kan vel skaffes engang efter eksamenen.

Jeg hader studenter

33988_410147579660_693839_nOkay! Jeg hader virkelig studenter… Okay det er måske en overdrivelse! Men gud hvor er jeg træt af dem. Jeg er selvfølgelig rigtig glad på deres vegne. Det er dejligt, at de nu har færdiggjort deres eksamener, og er klar til, at komme ud og vælge en uddannelse, som rent faktisk interessere dem. Jeg kan da selv huske at det var en befrielse, at komme videre i livet. Det hele gav bare så meget mere mening, efter, at man kom i gang med sin videregående uddannelse.

… Men lige nu ændre det ikke på det faktum, at jeg hader dem. Og til en vis grad også deres forældre. I hvert fald når de af en eller anden grund har valgt at marcherer op og ned af den gade jeg bor på, råbende, skrigende, og syngende. Ja de er glade. Ja det er fedt for dem. Men øv hvor er det bare ikke fedt, at blive vækket en million gange fra klokken 03:00 om natten, og frem. Ja, faktisk gik der stadig nogen og sang på vejen, da jeg smuttede afsted på min cykel kl 06:30.

Og hvorfor er forældrene så irriterende? Jo, den vej jeg bor på, ligger ikke langt fra Jomfruane gade (den famøse gade i Aalborg, som er fyldt med diskoteker og bare), så denne vej er åbenbart blevet det ideelle opsamlingssted, for forældre der skal samle deres lidt for fulde ‘børn’ op. Man fornemmer tydeligt at disse forældre også hellere vil hjem i seng, for de smækker med dørene, og ræser igennem gaden, med så høj fart at det runger.

Jeps jeg er bitter! Måske bare fordi jeg ikke er færdig med min eksamen endnu, og har min nattesøvn utrolig kær, nu hvor jeg er syg, og træt hele tiden.