Det er jo ikke nogen hemmelig at Rene og jeg efterhånden har søgt efter vores drømmehus i et stykke tid. Dette har selvfølgelig også ført til at vi har set tonsvis af slagsopstillinger igennem, og ikke mindst også været ude og se mere end håndfuld huse efterhånden.

I starten var vi ude og se mange huse. Vi gjorde ikke vores research godt nok, for af og til blev vi overraskede over at det lå op af en hovedvej, eller at området var flad som en pandekage, uden den mindste smule natur – ting man faktisk kan se, hvis bare man slår ejendommen op på et kort. Vi var dengang ikke opmærksomme på, hvordan billederne i salgsopstillingen, typisk var taget på en måde, så uflaterende hovedveje, gamle bygninger, og andet af den slags selvfølgelig ikke fremgik af billederne. Selvfølgelig fremviser man i salgsopstillingen boligen fra dens bedste side – og igen, vi kunne jo virkelig bare selv have lavet lidt fodarbejde forud for at tage ud og se boligen. Vi er blevet klogere! Nu bliver BBR oplysninger, elrapporter, og div. kort gennemgået inden vi beslutter os for at se et hus. Rene er i særdeleshed rigtig god til at holde os i hanke hvad det angår.

Så er jeg hjemme fra en skøn ferie! Vi ankom til lejligheden omkring kl. 03:00, tidligt lørdag morgen. Jeg skyndte mig i seng, for jeg skulle jo være veludhvilet til den forstående dags begivenheder – min fødselsdag!

Seriøst, på dét punkt bliver jeg aldrig voksen! Jeg elsker fødselsdage! Ikke bare min, men også mine nærmeste. Jeg syntes fødselsdage er så hyggelige – al den kærlighed, kage, og gaver – hvordan kan man ikke syntes det er dejligt?

Endnu en uge er gået – eller nej der er ikke heeelt gået en uge, men næsten – og det er blevet tid til endnu en vægt-update. Det var åbenbart 6 nattevagter der skulle til for at sætte lidt gang i sagerne. 500 gram er det blevet til, og vægten siger dermed 61,3 kg. De første 27 kg (og lidt mere til) er derfor endelig blevet smidt.

Det var en torn i mit øje, at vægten de sidste to gange har sagt et samlet vægttab på 26,9 kg. SÅ tæt på de 27 kg. Jeg er jo fortsat ikke færdig med at tabe mig, så det er ikke fordi dagen i dag er en kæmpe sejr, men det føles bare godt at have tabt mig lidt igen, nu hvor vægten 2 gange indenfor kort tid, har stået stille

I forgårs (d.19/1) var det 2 år siden at jeg forsvarede, bestod, og dermed opnåede min bachelor i sygepleje. Om 11 dage har jeg 2 års jubilæum på mit arbejde, som fastansat sygeplejerske. Det er ikke til at fatte at tiden flyver afsted på den måde!

Der er sket helt ufattelig meget på de 2 år der er gået. Både godt, og knap så godt. For det første har jeg set indefra, hvordan sygehusvæsnet skal løse flere, og flere opgaver uden flere ressourcer. Jeg har set – og ser – hvordan kompleksiteten af patienternes sygdomme ved indlæggelse bliver svære og svære. Jeg mærker på egen krop, hvordan det føles at skulle løbe stærkere og stærkere – her står forskellen på nattevagterne da jeg startede, og til nu, i særdeleshed som et lysende klart eksempel. Som helt grøn sygeplejerske oplevede jeg langt hyppigere at kunne sidde ned i løbet af vagten, og få skrevet plejeforløbsplaner, og i det hele taget fordybe mig i patientens problematikker på et helt andet niveau. De sidste mange nattevagter jeg har haft er tilgengæld foregået i hæsblæsende fart, hvor toiletbesøg og et måltid er noget man kigger langt efter.