We are going to the mountains – again!

Vi havde faktisk kun én overnatning i Raleigh, inden vi atter tog tilbage til bjergene. Nogen vil måske mene, at det er dårlig planlægning, men det gjorde ikke os så meget. Det var vigtigt for Rene, at have noget tid med hans kammerat, Kenneth, inden vi tog videre, og det var kun denne ene dag, det kunne passe sammen.

Dagen vi havde i Raleigh brugte vi på, at tage slappe af. Kenneth havde en halv dag på arbejde, inden han og Rene skulle have lidt tid sammen – derfor tog Rene og jeg ud og spise brunch på et spisested, kaldet ‘Cracker Barrels’. Det er det første sted vi har fået ordentlig morgenmad, og det var bare SÅ rart, ikke at få et eller anden friturestegt til morgenmad, eller være nødt til at hoppe morgenmaden over.

img_0713

Eftermiddagen brugte Rene og Kenneth sammen. Jeg tror de havde brug for, at være lidt alene, og bare få hygget sammen. Der var i hvert fald ingen der protesteret, da jeg proklamerede, at jeg lagde mig op på værelset for, at slappe af.

Det var dejligt, at få lov til, at være en del af Kenneth og Lindsays liv, og jeg er så taknemlig for, at vi måtte have lov til at have to overnatninger i deres skønne, nye hus, men det var samtidig tiltrængt, at få lov til at slappe lidt af for sig selv. Jeg må indrømme, at på dette punkt, på vores rejse, var jeg ved at være noget udslidt. Det faktum, at jeg ikke havde haft tid for mig selv i over en måned, og samtidig, havde været syg, havde gjort mig enormt udmattet.

img_0715

Aftenen tilbragte vi sammen med Kenneth, Lindsay, og det nærmeste af Kenneths familie. Vi tog ud og spiste på en mexicansk restaurant, hvor vi fik utrolig lækkert mad. Den primære årsag til, at det var så forbandet lækkert, var nok, at det ikke var friturestegt. Det var i hvert fald nok til, at jeg spiste min ret, trods der var koriander i – hvilket jeg virkelig ikke kan fordrage.

img_0722

Den næste morgen – og den sidste dag i Kenneth og Lindsays hus – brugte vi på, at pakke sammen, og lufte deres søde hundehvalp, Odin, inden vi endnu engang begav os de 3 timer imod Smokey Mountains. Denne gang var kursen sat imod Banner Elk – noget der mest af alt lignede en lille søvnig by, når man googlede den.

img_0716

Image

We’re going to the mountaaaains!

Efter et fantastisk bryllup, havde vi på forhånd hjemmefra aftalt med vores rejsepar, Maja og Dennis, at vi skulle se noget oppe i bjergene. “Bjergene” er et temmeligt stort område i North Carolina og ved en tilfældig snak inde i en make-up forretning i et storcenter, fortalte den flinke ekspedient at området Boone skulle være et smukt sted. Så… Boone it is!

Næste morgen (mandag) efter en groomsmen-night-out søndag aften, var det tidligt op, afsked med nok NC’s bedste airbnb, også afsted mod en 3 timers lang køretur til Boone!

Efter ca. 1 times kørsel faldt himlen ned, mildest talt, og var der overhovedet nogen der havde checket dagens vejrudsigt? Nope. Vi blev nødt til, at holde ind hos ved et diner-sted (åh nej dog ;-) ) for det regnede så meget, at man næsten ikke kunne se 10 meter foran sig. Og ja, den er sgu god nok – det er ikke kun på film der står ned i lårfede stråler når det regner!

img_0669

2 timer senere ankom vi til Boone. 25 grader og høj sol! Vi var åbenbart kørt fra et uvejr nær Raleigh til perfekt vejr til at se noget natur i. Men…. Boone? Det er jo en by i bjergene, men vi ville jo gerne se bjergene og ikke byen! Hvad gør man så? Spørger de lokale selvfølgelig. Vi kørte ind til en ski butik (ja, den er go’ nok) og spurgte til råds. De søde sydstatsamerikanere bag disken anbefalede en hiking tur i Julian Price Memorial Park 20 min. herfra. Vi tog imod tippet!

Vi tog den længste rute på 5 miles (8 km). Og hvor var vi glade for vi tog den. Hvilken smuk rute og natur!

img_0691 img_5993 img_0702 img_5956 img_0686 img_5953
img_0701

Gallery

Partyuartig – Men forbudt for pigerne?

Dagen efter brylluppet, stod den på festligheder… For drengene. Vi piger, var nemlig ikke inviteret med.

Vi var dog alle inviteret med til grillhygge, dagen efter brylluppet, hos brudeparret, hvor der også var tid til at observere dem åbne de gaver, som de havde fået dagen før. Når et bryllup slutter før kl. 23:00 (som amerikanske bryllupper åbenbart typisk gør), ja så er der altså ikke meget tid til den slags under festen.

img_0659

Efter grillhyggen havde mændene bestemt sig for, at skulle i byen. Som sagt uden pigerne. Det efterlod mig, og to andre “vedhæng” til groomsmændene (Maja, og Jane) uden planer for aftenen. Velvidende om, at vi skulle op kl. lidt i 6:00 næste morgen, for at køre imod bjergene, var vi piger fornuftige nok til, at tage en stille aften, med restaurantbesøg, og et par enkelte drinks. Jeg var chauffør, så for mit vedkommende, var der ingen drinks.

img_0660

Både vi, og drengene startede dog ud, på en bar, som samtidig var en arcadehal. Der var mange spil, at spille, hvilket var ret fedt! Jeg blev total smadret af Maja i airhockey, men i det mindste var jeg total awesome til skydespillene!

Vi piger havde en hyggelig aften, og misundte ikke drengene, selvom det også lød til, at drengene havde haft en rigtig god aften. Rene var først hjemme kl. 00:30, hvilket ‘tvang’ mig til, at være chauffør det første stykke tid næste morgen, og jeg desuden tvivlede meget stærkt på at vi kunne køre fra vores airbnb inden kl: 6:00. Jeg fik ret i min antagelse, men for, at være fair, stod Rene op kl: 06:00 næste morgen, og der var ingen klager i løbet af dagen, over tømmermænd eller træthed. Så må man altså gerne blive ude, selvom man skal tidligt op.