I dag vil jeg gerne dele en af mine japanske favorit retter; Tonkatsu curry. Det er anden gang jeg kaster mig ud i at lave lækkert tonkatsu curry, men det er en ret simpel ret, som man hurtig for en fornemmelse af hvordan man laver. Desuden kan den laves i en million afskygninger, med lige det fyld man ønsker. Jeg har valgt at gå den mere simple, og klassiske vej og lave oksekøds karrygryde, serveret med hvide ris, og tonkatsu ovenpå.

Rene og jeg smagte retten da vi var i Japan, og var vilde med den! Jeg fik næsten altid tonkatsu (panko paneret svine kotelet el. mørbrad), i mine bentoboxe (madpakker vi købe når vi skulle køre i tog) – men fik det kun i kombination med karry én gang.

Tonkatsu curry

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

let

Kategori


Hovedret
, asiatisk


Retten ser måske ikke ud af noget særligt, men den er fyldt med smag, og er på ingen måde lige så kedelig som den måske kan se ud.

Tonkatsu curry kan laves på flere måder. Sidst jeg lavede det, lavede jeg en meget simpel karrysovs uden kød, og grøntsager (udover løg). Den karry jeg har lavet i dag, er mere traditionel, og indeholder egentlig allerede kød – oksekød. Det lyder lidt mærkeligt at smide en paneret svinekotelet ovenpå, men tro mig, jeg er normalt ikke den store kødspiser, men den her kombination er altså guld!

Retten kræver enkelte specialvare, men bor du i nærheden af et asiatisk supermarked er de super nemme at få fat i. Mange af tingene kan også købes i butikker som fx. Føtex og Kvickly, men er for det meste noget billigere, og mere autentiske hvis man køber dem i et asiatisk supermarked.

Antal personer

4 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

15 Minutter 45 Minutter 1 Time

Ingredienser

Karry

  • 1 spsk smør
  • 100-200 g oksekød i tern
  • 2 medium løg, skåret i tynde både
  • 1 tsk frisk revet ingefær
  • 1 finthakket hvidløg
  • 1 dl sake
  • 3 dl vand
  • 3-3,5 dl okekødsboullion
  • 1/2 pk. curry block
  • 1 bage kartoffel (kan undlades)
  • 2-3 små gulerødder

Tonkatsu

  • 4 svinekoteletter
  • 1 pose panko
  • 2-3 æg
  • 1 dl mel
  • 1l olie til stegning

Tilbehør

  • Hvide ris
  • Evt. en syrlig salat

Fremgangsmåde

Karryen

  1. Hak løg i tynde skiver, riv den friske ingefær op et rivejern, og hak hvidløg fint.
  2. Kom smør i en medium størrelse gryde, og når det begynder at smelte, kommes løg, hvidløg og ingefær ved. Krydr med lidt peber.
  3. Lad løgblandingen stege ved lav varme til de er karamelliseret og bløde. Tager ca. 20-25 minutter. Kræver kun omrøring af os til, så du kan fint fortsætte med opskriften i mellemtiden.
  4. Skræl gulerødder, og skær dem i små mundrette stykker. Det samme gøres med kartoflen. Stil til side til senere.
  5. Puds oksekødet, og skær det i tern. Jeg bruger kun omkring 100 g oksekød i min karry, da det egentlig kun er for at skabe smag og tekstur. Retten mangler ikke kød, når den serveres med tonkatsu. Oksekødet kan faktisk helt undlades.
  6. Når løgene er fine og karamelliseret, tilføjes oksekødet. Svits oksekødet ved medium varme, til det har en let brun farve på hele overfladen. Tilføj herefter gulerod og kartoffel, og svits med i 5 minutters tid.
  7. Tilføj sake, vand, og okseboullion. Lad simre ved svag til medium varme, til kartoflerne er bløde. De er klar når du kan stikke en gaffel igennem dem, uden at møde modstand.
  8. Når kartoflerne i retten er møre tilføjes den halve blok japansk karry. Jeg køber mine blokke i et asiatisk supermarked. De hedder Golden Curry, og jeg foretrækker dem i styrken “hot”. Pakken indeholder 2 pakninger m. 4 mindre blokke i. Når jeg siger en 1/2 blok, så er det hele den ene pakning der skal i – altså 4 af de små pakninger.
  9. Retten skal stå og småsimre under jævnlig omrøring i min. 5-10 min, for at blokkene smelter fuldkommen.

Tonkatsu

  1. Mens sovsen står og simre, og karry blokkene smelter kan du gå i gang med din tonkatsu.
  2. Start med at fylde en stor tykbundet gryde med olie. Du skal ikke spare på olien, da det er nemmere at friturestege tonkatsuen, hvis der er nok til den kan flyde. Røre den bunden det mindste, brænder de nemt på. Tænd op under gryden, så olien kan opvarme mens du gør tonkatsuen klar.
  3. Hvis koteletten har en fedtmembran, skal denne ridses, således at den ikke forårsager at kødet trækker sig sammen under stegning.
  4. Bank koteletten flad, og vend den først i mel, derefter æg, og til sidst panko.
  5. Put den nu panerede kotelet i gryden med olie, og lad den stege til den er helt gylden.
  6. Gentag til du er færdig med alle dine tonkatsuer.

Servering

  1. Placer 1-2 skefulde ris i en dyb tallerken. Hæld sovs på den ene halvdel af risene, og lad den anden være urørt. Skær din tonkatsu i skiver, og placer dem på midten af retten.
  2. Retten kan evt. serveres med en syrlig salat.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.