Oh! It feels so good – so good to be back!

Det har virkelig været dejligt at være tilbage på jobbet igen. Selvfølgelig er det også hyggeligt at se mine kollegaer, fra Føtex igen, men jeg får altså et helt andet sus, når jeg er på arbejde på sygehuset. Ja; og sådan skal det jo også helst være, for det er formentlig hér (eller en lign. setting), jeg skal spændere resten af mit arbejdsliv, fremadrettet. Selv når det er hårdt, og man har travlt, føler jeg virkelig at det betyder noget, at jeg er på arbejde, …

Tilbage på jobbet…

I går havde jeg min første vagt i Føtex i over 2 måneder. Det var en smule surrealistisk, at være tilbage. I dag har jeg endnu en vagt i Føtex, og i morgen starter jeg så op på mit job på sygehuset igen. Jeg må indrømme at man lige skal vænne sig til, at være tilbage til en normal hverdag, efter man har været væk fra det hele så længe. Pludselig har man en masse ansvar igen, som man ikke havde i samme omfang da …

… Kuk kuk! Jeg er her stadig!

BOM! Så blev der stille hva’? Det er lige før, at man skulle tro, at jeg gik under jorden, mens jeg var i USA, fordi jeg ikke ville hjem. Sandheden var dog lidt en anden. Jeg faldt utrolig meget bagud med at skrive blog (og Rene fik aldrig skrevet et indlæg færdig, som han ellers var godt i gang med), og til sidst opgav jeg jo nok lidt. Straks jeg kom hjem, havde jeg egentlig en forventning om, at nu kunne jeg få tid til …

Welcome to Banner Elk

Det var et af mine helt store ønsker, at vi skulle tilbringe et par dage i Bjergene. Sammenlagt blev det til 2 overnatninger, men grundet meget kørsel, havde vi egentlig kun én fuld dag i Banner Elk. Heldigvis havde vi jo haft en dag i bjergene, sammen med Maja og Dennis, hvor vi tog en flot hikingtur i naturen – som var en af de ting jeg meget gerne ville nå i bjergene. Banner Elk, lå meget tæt på Boone. Byerne mindede også meget om …

We are going to the mountains – again!

Vi havde faktisk kun én overnatning i Raleigh, inden vi atter tog tilbage til bjergene. Nogen vil måske mene, at det er dårlig planlægning, men det gjorde ikke os så meget. Det var vigtigt for Rene, at have noget tid med hans kammerat, Kenneth, inden vi tog videre, og det var kun denne ene dag, det kunne passe sammen. Dagen vi havde i Raleigh brugte vi på, at tage slappe af. Kenneth havde en halv dag på arbejde, inden han og Rene skulle have lidt …

We’re going to the mountaaaains!

Efter et fantastisk bryllup, havde vi på forhånd hjemmefra aftalt med vores rejsepar, Maja og Dennis, at vi skulle se noget oppe i bjergene. “Bjergene” er et temmeligt stort område i North Carolina og ved en tilfældig snak inde i en make-up forretning i et storcenter, fortalte den flinke ekspedient at området Boone skulle være et smukt sted. Så… Boone it is!

Næste morgen (mandag) efter en groomsmen-night-out søndag aften, var det tidligt op, afsked med nok NC’s bedste airbnb, også afsted mod en 3 timers lang køretur til Boone!

Efter ca. 1 times kørsel faldt himlen ned, mildest talt, og var der overhovedet nogen der havde checket dagens vejrudsigt? Nope. Vi blev nødt til, at holde ind hos ved et diner-sted (åh nej dog ;-) ) for det regnede så meget, at man næsten ikke kunne se 10 meter foran sig. Og ja, den er sgu god nok – det er ikke kun på film der står ned i lårfede stråler når det regner!

img_0669

2 timer senere ankom vi til Boone. 25 grader og høj sol! Vi var åbenbart kørt fra et uvejr nær Raleigh til perfekt vejr til at se noget natur i. Men…. Boone? Det er jo en by i bjergene, men vi ville jo gerne se bjergene og ikke byen! Hvad gør man så? Spørger de lokale selvfølgelig. Vi kørte ind til en ski butik (ja, den er go’ nok) og spurgte til råds. De søde sydstatsamerikanere bag disken anbefalede en hiking tur i Julian Price Memorial Park 20 min. herfra. Vi tog imod tippet!

Vi tog den længste rute på 5 miles (8 km). Og hvor var vi glade for vi tog den. Hvilken smuk rute og natur!

img_0691
img_5993
img_0702
img_5956
img_0686
img_5953
img_0701

Partyuartig – Men forbudt for pigerne?

Dagen efter brylluppet, stod den på festligheder… For drengene. Vi piger, var nemlig ikke inviteret med.

Vi var dog alle inviteret med til grillhygge, dagen efter brylluppet, hos brudeparret, hvor der også var tid til at observere dem åbne de gaver, som de havde fået dagen før. Når et bryllup slutter før kl. 23:00 (som amerikanske bryllupper åbenbart typisk gør), ja så er der altså ikke meget tid til den slags under festen.

img_0659

Efter grillhyggen havde mændene bestemt sig for, at skulle i byen. Som sagt uden pigerne. Det efterlod mig, og to andre “vedhæng” til groomsmændene (Maja, og Jane) uden planer for aftenen. Velvidende om, at vi skulle op kl. lidt i 6:00 næste morgen, for at køre imod bjergene, var vi piger fornuftige nok til, at tage en stille aften, med restaurantbesøg, og et par enkelte drinks. Jeg var chauffør, så for mit vedkommende, var der ingen drinks.

img_0660

Både vi, og drengene startede dog ud, på en bar, som samtidig var en arcadehal. Der var mange spil, at spille, hvilket var ret fedt! Jeg blev total smadret af Maja i airhockey, men i det mindste var jeg total awesome til skydespillene!

Vi piger havde en hyggelig aften, og misundte ikke drengene, selvom det også lød til, at drengene havde haft en rigtig god aften. Rene var først hjemme kl. 00:30, hvilket ‘tvang’ mig til, at være chauffør det første stykke tid næste morgen, og jeg desuden tvivlede meget stærkt på at vi kunne køre fra vores airbnb inden kl: 6:00. Jeg fik ret i min antagelse, men for, at være fair, stod Rene op kl: 06:00 næste morgen, og der var ingen klager i løbet af dagen, over tømmermænd eller træthed. Så må man altså gerne blive ude, selvom man skal tidligt op.

Bryllup: De sagde ja!

Så kom dagen! Kenneth og Lindsays bryllup. Dette var dagen vi alle havde set frem til – hovedårsagen til, at vores rejse i det hele taget var faldet på USA! Og når man er groomsman skal man liiige komme lidt før tid. Må indrømme, at det var liiiidt varmt i jakkesæt i 30 graders varme. Men når det er sagt var det et rigtig smukt bryllup, hvor brudeparret sagde “ja” til hinanden. Festen havde en god blanding af amerikanske og danske traditioner. Kenneth fik klippet …

Andres bryllup er ret stressende

Så blev det tid til, at fortælle lidt om fredag d. 16/09; dagen før Kenneth og Lindsays bryllup, som vi var så heldige, at være inviteret til, og som egentlig var vores primære formål med, at komme til USA. Formiddagen forløb sig med, at besøge vores første Wallmart nogensinde! Det var stort! Men ikke så stort som jeg havde forstillet mig. Når man ser det i Tv’et er det altid meeega stort. Det kunne sammenlignes med Bilka i Aalborg. Men vi fik købt de småting, …

Back to Top