På en eller anden måde, var det virkelig overvældende, at vågne op i USA, så kort tid efter jeg netop var kommet hjem fra Nepal. Endnu mere overvældende var det, at vågne op i USA, og tage direkte ud, og møde en masse nye mennesker – men også utrolig hyggeligt.

Dagen efter vores ankomst til området Cary, i Raleigh, North Carolina, USA, skrev Renes kammerat Kenneth, og spurgte om vi ikke havde lyst til, at komme og spise med ham, og hans familie. Vi takkede selvfølgelig ja, da det for mig var ganske rart, at møde gommen, til det bryllup vi nu engang skulle til om lørdagen (dette var torsdag), og da Rene, jo gerne ville have så meget tid med hans ven som overhovedet muligt.

Efter, at have konsumeret vores anden burger, her i USA, tog vi forbi Kenneths arbejdsplads, for at se hvordan han arbejdede. Kenneth er indenfor IT, og virksomheden han er hos, beskæftigere sig primært med udviklingen af apps. Det var meget spændene, at se, og en god måde at lære Kenneth og hans dagligdag, lidt at kende, på.

Turen gik herefter i samlet flok til et stort shoppingcenter kaldet “Crabtree valley mall”. Det var enormt stort, og med utrolig mange butikker. Det var primært mærkevarebutikker der var, at finde, så vi købte egentlig ikke så meget – måske også fordi den store købetrang ej heller var kommet over os, efter under 24 timer i landet. Vi endte dog ud med at købe et par sko hver. Jeg var så heldig, at kunne få 50% på mine conversesko, og desuden kunne få dem billigt, da jeg var nødt til at købe en børnestørrelse.

img_0638

Efter en hurtig kaffe på Star Bucks, gik turen videre til vores første store shoppingcenter, her i USA. Target! Vi skulle ud og finde en bryllupsgave til Lindsey og Kenneth. Der var ikke meget på deres ønskeliste, som kunne findes i Danmark, men rigtig meget af det var fra Target, så vi havde besluttet os for bare, at købe noget herovre.

img_0647

Vores møde med storcentret, var præcis som vi havde forventet! Gang efter gang med kæmpe pakker af div. produkter, og ikke mindst færdigretter! Jeg tror der var omkring 20 meter kølebokse, kun med færdigretter! Nå ja, og så omkring 5 meter med is. Åh ja! Billig Ben&Jerry is!!

usashopping

Vi fandt gaven vi havde ledt efter! Og nej – bare rolig! Det var ikke Ben&Jerry is… Selvom det ville have været en awesome gave.

Den første dag, skulle vise sig, at tage pusten fra os, for vi faldt i hvert fald i søvn, nærmest med det samme vi kom hjem. Og gud hvor havde vi et dejligt værelse, med en skøn, skøn seng, på vores værelse i Cary!

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.