Jeg tror sjældent at vi har grint så meget, som da vi kom fra vores første togtur igennem Japan, og det hostel vi nu bor på, kom til syne. Hvorfor? Jo fordi det ca. Er en gammel fabrik som er blevet lavet om til noget der skulle minde om et hostel. Havde vi forventet mere for 153 kr pr. Nat, i Tokyo? Nix.
Værelset er lille. Fællesarealet er rodet. Det hele er brygget sammen af hjemmelavet anordninger – men hey! Værelset han låses! Folkene her er super søde! Og så har vi nydt aftenen på deres ret så lækre tagterasse!
Så er vi landet i Japan! Turen gik fuldkommen problemfrit. Heldigvis. Sarah sov meget af turen, men det gjorde bestemt ikke noget, for jeg udnyttede en god del af timerne på at træne det japanskesprog – og jeg var endda så heldig at få en privat lærer til formålet! Sarahs sidekammerat var nemlig en japansk kvinde, som blev begejstret over vores/mit forsøg på at lære sproget, og tilbød hendes hjælp. Sikke et førstehåndsindtryk af kulturen! Det er lidt svært at forstå at jeg endelig har …
Så er rejsen mod Japan begyndt! Vi er netop ankommet til Frankfurt, og venter på at flyet direkte til Narita lufthavn i Tokyo, lader os komme ombord. Det bliver spændene om det flyver til tiden da det har en overbooking på 15 personer, og der derfor er nogle der ikke kan komme med i denne omgang – heldigvis er vi temmelig sikrede da vi har betalt ekstra for at vælge pladser.
Jeg er rejst til Sønderborg. Jeg ankom hernede i går omkring klokken 23:30. Hvad laver jeg så, så langt væk fra de trygge rammer i Aalborg? Jeg er nede og besøge min kære veninde Selma, som jeg ikke har set siden december. Vi har resten af ugen sammen, og har allerede tonsvis af planer.Dagen i dag bestod af shopping, spisen på cafe, køretur ud i landet og råhygge. Vi er lige kommet tilbage, og har sat en gyser på (the lazarus effect). I morgen skal …
Jeg har ikke haft det helt store at skrive om de sidste fire dage. Hovedsageligt fordi de ikke har bestået af andet end arbejde, og en enkelt bytur. Byturen var dog overordentligt nævneværdig, da den var blandt de sjoveste længe (jeg går nu ikke særlig ofte i byen, dog), og den blev fuldført i selvskab med en gammel gymnasie ven, som jeg ikke har set længe. Som i, at jeg faktisk ikke har set ham i årevis. Det var en impulsiv bytur, og jeg havde …
HARDER BETTER FASTER STRONGER Okay! Jeg er ved at være tilbage på pinden! Jeg har været slået ud af min træningsrytme siden februar/marts, pga. af en grum ankelskade, som bare konstant er blevet ved med at generer mig. Det har været så slemt at det gør ondt når jeg bare går helt almindeligt, og især efter en arbejdsdag er den helt blå og øm. Jeg har forsøgt med en løbetur et par gange – men med grumme følger, og et resultat man alligevel ikke …
Det lyder så dramatisk. Jeg skrev jo om at Ladys skæbne ville blive klarlagt i går. Det blev den ikke rigtig. Men alligevel er der gode nyheder. I går havde jeg en ny dyrelæge med indover, som ikke umiddelbart mente at der var tale om spat, som den første dyrelæge havde snakket om. Han mente faktisk slet ikke at dette kunne være en mulighed. I stedet vurderede han at haltheden som er kommet og gået over det sidste stykke tid (og som ikke har været …
Jeg må indrømme det. I dag er lidt en hård dag. Jeg har gået rundt med en enorm uro i kroppen, lige siden jeg stod op, og har ikke kunne samle mig om noget konkret eller fornuftigt. Jeg har forsøgt at læse en bog. Uden held. Jeg har forsøgt at spille lidt playstation. Uden held. Jeg har forsøgt at tage mig sammen til at gå en tur eller tage ned og træne. Uden held. Der er simpelthen ikke noget jeg kan finde ud af – og sidde stille kan jeg slet ikke. Jeg er for at være helt ærlig, vildt bekymret for hvad dommen over Ladys skæbne bliver i dag. Jeg ved dybest inde, jo nok godt at det hun går og slås med er spat, og fremtidsudsigterne dermed ikke er særlig gode. Jeg ved da også godt at når det nu har stået på siden oktober, uden bedring, så er chancerne små for at der overhovedet er nogle muligheder for bedring. Det er bare så fandens svært at accepterer!
Jeg har haft Lady siden marts 2005. Det vil sige lidt over 10 år. Lady var min første hest. Jeg købte hende for mine konfirmationspenge. Vi har haft et utal af “slås kampe”, og jeg tænkte sommetider; “Hvorfor købte jeg ikke bare en veltrænet, stabil, hest?!”. I virkeligheden har jeg dog aldrig fortrudt. Selvom Lady er en speciel dame, der har budt mig på mange problemer, og særheder, så er hun helt unik. Hun har lært mig så meget. Mest af alt har hun lært mig at bevare roen, og ikke lade temperamentet løbe afsted med mig. Hun har lært mig, at hvis man blot kæmper for det man vil opnå – så skal det nok komme – måske bare først efter mange års kamp.
Det er måske svært at forstå. Hvordan et dyr kan betyde så meget for én. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og jeg bebrejder heller ikke dem der ryster på hovedet af mig, og løfter et øjenbryn. Det ændre bare heller ikke på hvordan jeg føler. Jeg købte Lady da jeg havde det rigtig skidt. I en periode hvor jeg var syg med en depression. Vi fik ikke en flyvende start, men havde jeg ikke haft en hest, som jeg havde ansvaret for, havde jeg helt klart haft meget sværre ved at komme tilbage til livet.
I mit voksenliv har Lady fungeret som et afbræk fra en stresset hverdag. Hun har altid givet mig et smil på læben. Selv når hun har været allermest besværlig. Hendes måde at være på, har altid tvunget mig til at være i nuet når jeg har været sammen med hende, og har derfor måtte ligge alle andre bekymringer og tanker fra mig, når jeg har brugt tid med hende. Det har været fantastisk.
Jeg ved ikke hundrede procent hvad fremtiden bringer i dag, men uden at forholde mig pessimistisk til tingene, men blot realistisk, ved jeg godt at oddsende ikke er med os denne gang.
Jeg brugte formiddagen med mine to skønne heste (og Vera som jeg lånte af Laura til en lille ridetur). Jeg skal derud igen i morgen aften. Dog ikke under lige så hyggelige omstændigheder desværre. Lady har stået skadet siden oktober, og i morgen kommer dyrelægen og giver dommen over hvad der skal ske med hende. Undersøgelsen vil hovedsageligt være med henblik på en uanvendelighedserklæring – og så må vi tage de tunge beslutninger udfra hvad dyrelægen derudover mener…
