Dommen over Lady

Det lyder så dramatisk. Jeg skrev jo om at Ladys skæbne ville blive klarlagt i går. Det blev den ikke rigtig. Men alligevel er der gode nyheder. I går havde jeg en ny dyrelæge med indover, som ikke umiddelbart mente at der var tale om spat, som den første dyrelæge havde snakket om. Han mente faktisk slet ikke at dette kunne være en mulighed. I stedet vurderede han at haltheden som er kommet og gået over det sidste stykke tid (og som ikke har været …

I dag er lidt en hård dag

Jeg må indrømme det. I dag er lidt en hård dag. Jeg har gået rundt med en enorm uro i kroppen, lige siden jeg stod op, og har ikke kunne samle mig om noget konkret eller fornuftigt. Jeg har forsøgt at læse en bog. Uden held. Jeg har forsøgt at spille lidt playstation. Uden held. Jeg har forsøgt at tage mig sammen til at gå en tur eller tage ned og træne. Uden held. Der er simpelthen ikke noget jeg kan finde ud af – og sidde stille kan jeg slet ikke. Jeg er for at være helt ærlig, vildt bekymret for hvad dommen over Ladys skæbne bliver i dag. Jeg ved dybest inde, jo nok godt at det hun går og slås med er spat, og fremtidsudsigterne dermed ikke er særlig gode. Jeg ved da også godt at når det nu har stået på siden oktober, uden bedring, så er chancerne små for at der overhovedet er nogle muligheder for bedring. Det er bare så fandens svært at accepterer!

IMG_3326

Jeg har haft Lady siden marts 2005. Det vil sige lidt over 10 år. Lady var min første hest. Jeg købte hende for mine konfirmationspenge. Vi har haft et utal af “slås kampe”, og jeg tænkte sommetider; “Hvorfor købte jeg ikke bare en veltrænet, stabil, hest?!”. I virkeligheden har jeg dog aldrig fortrudt. Selvom Lady er en speciel dame, der har budt mig på mange problemer, og særheder, så er hun helt unik. Hun har lært mig så meget. Mest af alt har hun lært mig at bevare roen, og ikke lade temperamentet løbe afsted med mig. Hun har lært mig, at hvis man blot kæmper for det man vil opnå – så skal det nok komme – måske bare først efter mange års kamp.

Det er måske svært at forstå. Hvordan et dyr kan betyde så meget for én. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og jeg bebrejder heller ikke dem der ryster på hovedet af mig, og løfter et øjenbryn. Det ændre bare heller ikke på hvordan jeg føler. Jeg købte Lady da jeg havde det rigtig skidt. I en periode hvor jeg var syg med en depression. Vi fik ikke en flyvende start, men havde jeg ikke haft en hest, som jeg havde ansvaret for, havde jeg helt klart haft meget sværre ved at komme tilbage til livet.

I mit voksenliv har Lady fungeret som et afbræk fra en stresset hverdag. Hun har altid givet mig et smil på læben. Selv når hun har været allermest besværlig. Hendes måde at være på, har altid tvunget mig til at være i nuet når jeg har været sammen med hende, og har derfor måtte ligge alle andre bekymringer og tanker fra mig, når jeg har brugt tid med hende. Det har været fantastisk.

Jeg ved ikke hundrede procent hvad fremtiden bringer i dag, men uden at forholde mig pessimistisk til tingene, men blot realistisk, ved jeg godt at oddsende ikke er med os denne gang.

Formiddagen i stalden

Jeg brugte formiddagen med mine to skønne heste (og Vera som jeg lånte af Laura til en lille ridetur). Jeg skal derud igen i morgen aften. Dog ikke under lige så hyggelige omstændigheder desværre. Lady har stået skadet siden oktober, og i morgen kommer dyrelægen og giver dommen over hvad der skal ske med hende. Undersøgelsen vil hovedsageligt være med henblik på en uanvendelighedserklæring – og så må vi tage de tunge beslutninger udfra hvad dyrelægen derudover mener…

Endnu flere gode nyheder!

Det kan da bare ikke gå bedre end det gør lige for tiden! Den ene af mine heste har stået stille siden oktober, da hun havde fået en skade i det ene bagben. Det har været rigtig hårdt at se på hende, gå og lave ingenting, for hun har virkelig været ved siden af sig selv, og sprængt fyldt med alt for meget energi. I det mindste har kun ikke været boksbundet de sidste par måneder, som hun var i starten. Heldigvis er jeg nu …

At the beach

I går var en fantastisk dag! Jeg fik endelig set min kære veninde Selma igen, som jeg ikke har set i rigtig lang tid! Jeg besøgte hende, og noget af hendes familie, nord for fjorden. Hendes familie ejede et par islændere, og det betød selvfølgelig at vi skulle benytte muligheden for at komme ud og ride i det lækre vejr. Der var næsten helt vindstille – også nede på stranden. Vi red omkring 13 km i den fantastiske natur, oppe omkring Ålbæk. Der var rigtig …

Lady er syg

Jeg er ikke forsvundet fuldkommen fra jordens overflade, men jeg har eksamensopgave til op over mine øre, og arbejde oveni… Og nå ja! Så har jeg også en syg hest, som skal have daglige injektioner. Jeg syntes jeg er så uheldig for tiden. Stakkels lady. Hun har fået en infektion i hendes ene led. Hun er blevet kommanderet til at have komplet boksro, og har haft det siden mandag. Hun tager det meget pænt, men det er rigtig trist, og hårdt at se hende stå …

Lady er stadig skadet

Min dejlige hest, Lady, står desværre stadig halt. Jeg har netop snakket med dyrelægen igen, igen, og han mener at hun skal komme op til deres klinik for at få en udredning. Det indebærer blandt andet at få lavet bøjeprøve, og div. scanninger af hendes ben og ryg. Det bliver rart at få klarhed omkring hvad hun fejler. Især nu hvor det har stået på i en måned. Hver dag jeg kommer hjem fra stalden er jeg ked af det, fordi det gør ondt, ikke …

En tidlig start på en lørdag

I dag skulle jeg have undervisning med min hest, Largo, kl. I morges. Det betød at jeg skulle op kl. 6.30 i morges. Det var lidt hårdt. Især fordi jeg ikke kunne falde i søvn natten til i dag. Men jeg kom op og afsted. Det var også dejligt at komme ud til alle hestene som stod ude i stalden og ventede på at jeg skulle komme og lukke dem ud. Jeg skyndte mig, så Largo også kunne nå at få 30 minutters fold tid …

Min stakkels hest står skadet

En af mine dejlige heste er blevet halt, og har været det i omkring 2 uger. Hun er kun svagt taktløs for det meste, men det bekymre mig alligevel. Jeg har lige snakket med dyrelægen igen, og han mener at vi er nødt til at se tiden an i yderligere en uge til 14 dage, da det bare kan være en forstrukket muskel. Ventetiden er så hård. Jeg vil bare gerne have at min lille hyp-hest har det godt og bliver okay.

Back to Top