Fedeste nytår nogensinde!

Ja. Intet mindre kan gøre det. Det var simpelthen den sjoveste nytårsaften nogensinde; og den kunne ikke være tilbragt i bedre selskab. Rene og jeg kendte jo ikke min veninde, Selmas, veninde,Tina, som var med som den fjerde person, på forhånd, men heldigvis var hun super sød, og vi alle fire gik faktisk ret godt i spænd!

12435855_10208196957628818_825372732_n

Rene og jeg gik i bad og klædte om på vores hotel om aftenen. Hotellet lå kun omkring 2-3 min gang fra det Hilton hotel som Selma og Tina, var indlogeret på. Her gik vi over, da vi var kommet i tøjet, så vi kunne få et glas vin (eller to flasker, som det i realiteten blev til), og vi piger kunne ligge makeup sammen. Det var rigtig hyggeligt, og festligt. Værelset som Selma, og Tina boede på, var rummeligt, og rigtig godt lydisoleret, så vi kunne endda tillade os, at høre lidt festligt musik. Det var lidt surrealistisk at have sin egen lille fest på et hotelværelse, men også en rigtig sjov oplevelse!

12467764_10208196955668769_1528031309_n
535076_10208510634347663_3185343176336339917_n

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var planerne for spisning den aften lidt uvisse. Dette var de, fordi vi selvfølgelig havde været lidt for sent ude, og derfor ikke havde fået bestilt noget på forhånd. Det siger lidt sig selv, at alt i centrum af Berlin, dermed er booket fuldstændig op, på nytårsaften.
Selma satte dog alligevel Hilton hotellets concierge, på sagen. Han gav hende dog den nedslående nyhed at 10 andre gæster allerede havde kommet med samme kvaler, og sandsynligheden for at han kunne finde noget, dermed ville være meget lille. Næsten umulig. Efter 2 timers ventetid, nåede vi frem til, at vi bare ville bestille roomservice, og hygge på hotelværelset, men inden vi nåede så langt ringede Conciergen med gode nyheder. Han havde fundet en restaurant lige rundt om hjørnet. Menuen var dermed sat til asiatisk.

12436055_10208196956548791_2058709755_n

Menuen var lækker! Vi fik både forret og hovedret, og jeg tror ingen af os, kunne have været mere tilfredse med maden. Jeg fik Satay spyd til forret, og and i rød karry til hovedret. (Jeg fik dog ikke taget nogle billeder af maden, så I må nøjes med billeder af Tinas forret (som dog var den samme som min), og hendes hovedret, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad bestod af).

12442809_10208196955948776_56245213_n
12476204_10208196955908775_1941260605_n

Klokken var mange før vi var færdige med at spise. Omkring klokken 23:00-23:30 tror jeg faktisk. Det betød at vi pludselig havde lidt travlt. Med højt humør spadserede vi mod Brandenburger Tor, hvor der skulle være 2 km’s fest, og fyrværkeri. Vi blev dog lidt skuffede da vi nåede frem – der var alt for mange mennesker (over 1 million), og de lukkede derfor ikke flere ind. Vi blev henvist til en gade hvor vi skulle kunne se fyrværkeriet fra dog. Her ventede vi spændt med mange andre mennesker – og vi hørte da også bragende fra fyrværkerishowet, men så aldrig noget af det desværre. Der var da et par stykker omkring os der skød lidt af, men det var ikke så vildt, som vi havde forventet det ville have været i en storby.

12463498_10208196955508765_312741871_n

Vi lod os dog ikke slå ud, og begav os videre til den kæmpe fest, som vi havde købt billetter til, og det var hér der for alvor kom gang i den! (… Med det resultatet at der kun er slørrede billeder fra resten af aftenen, og derfor ikke det vilde at dele visuelt på bloggen).

I midten en labyrint af bygninger stod en stor djpult, hvor der blev spillet livemusik. I bygningerne omkring var der forskellige “diskoteker”. Vi var rundt og se en del af disse diskoteker, men forelskede os i ét, som vi faktisk tilbragte stort set hele aftenen på.

12483442_10208196954468739_1462556092_n

Det var virkelig sjovt, og vi fik snakket med en masse skøre, og sjove mennesker. Danset. Og drukket. Sidste nævnte faktor var dog det der sendte mig hjem. Jeg må med skam i livet, indrømme, at omkring kl: 06:00 blev festen for meget for mig… Eller også var det alle de stupide tequilashots, jeg fik hældt i mig… Og Rene måtte derfor følge en lidt for fuld kæreste hjem til hotelværelset. Det ødelagde ikke festlighederne, og Rene har heller ikke givet udtryk for, at han syntes det var en traumatisk oplevelse i hans liv – tværtimod griner han bare lidt af det hele, hver gang jeg har undskyldt overfor ham.

Alt i alt en super god nytårsaften! Resten af opholdet i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet siden 2010).

Checket ind i Berlin

img_4669


Så er vi ankommet til Berlin, og det hotel vi bor på hernede. Vi er booket ind på et 4-stjernet hotel, kaldet NH Mitte. Det er super fint, og vi er rigtig godt tilfredse med vores værelse. Selma, og Tina, som vi ligeledes er hernede med, er booket ind på et 4-stjernet hotel, lige i nærheden; det er dog Hotel Hilton de bor på.

I dag har vi massere af planer. Aftensmaden er lidt uvis, da vi har været sent ude med at finde ud af hvor vi skulle spise – men vi har muligvis fundet på en løsning – men det skriver jeg mere om i næste indlæg. Det er dog på plads at vi skal ned og stå på Brandenburger Tor klokken 00:00 og se fyrværkerishow, og senere tager videre til et arrangement kaldt Kulturbrauerei, som vi har bestilt billetter til.

I morgen regner vi med at skulle bruges i brunch buffeten (som er åben helt til klokken 14:00!), og derefter op og ligge i spaen, alt efter hvor tilpas vi lige føler os.

img_4670
img_4667
12476220_10153532283394818_626608739_n
12463758_10153532290114818_1680450586_n

Hjemme til en god seng!

Så er jeg hjemvendt fra Berlin. Det blev ikke til mange indlæg i mens jeg var afsted – jeg var så dum at glemme opladeren til den computer jeg havde taget med, hvilket betød at jeg kun havde strøm nok til at skrive det ene lille indlæg, som det blev til. Jeg kunne selvfølgelig have skrevet på telefonen, men det har jeg ikke tålmodigheden til, må jeg indrømme. Det var en rigtig god tur, og lige det jeg havde brug for! Jeg er så klar …

Så mødes vi igen… Berlin…

Så er jeg (endnu engang) ankommet til Berlin. Det er efterhånden en årlig – hvis ikke halv-årlig – ting at jeg kommer her. Denne gang bor vi stort set midt på Kürfursten Dam. En gade som er kendt for sine gevaldige shopping muligheder, og high-end butikker. Jeg plejer at syntes denne del af byen er meget hektisk, men efter mig besøg i Japan (nærmere bestemt Tokyo), syntes jeg Berlin er en meget rolig by, og på ingen måde hektisk.

IMG_0147

Vi ankom i Berlin omkring 14:00 tiden. Der har været meget kø og vejarbejde, og det har derfor taget lidt længere tid end det plejer. Vi var lidt trætte da vi ankom, da vi jo kørte hjemmefra, allerede kl: 06:00 om morgnen. Alligevel tog vi os sammen til at gå os en tur, og kigge lidt på butikker. Det blev da også til lidt shopping fra min side af – to trøjer, og en nederdel. Super lækre køb, til nogle fornuftige priser!

IMG_0148

Jeg har tidligere skrevet om min yndlings restaurant i Berlin; Goodmorning Vietnam. Den har dog mulighvis mødt sin overmand. Her til aften spiste vi på en vietnamesisk restaurant. Saigon Green. Vi fik intet mindre en syv små retter, og en portion ris til deling. Jeg behøver vel ikke uddybe yderligere at vi blev mere end rigelige mætte? Det var super lækkert mad, og kan klar anbefales hvis man besøger Berlin. Jeg vi l i særdeleshed anbefale deres shake med mango!

Resten af aftenen skal vidst bare gå med at slappe af med benene oppe, inden vi går en ny spændene dag i møde i morgen.

Alene dag

I dag har jeg lidt alene tid. Indtil videre er den blevet brugt på en frisk løbetur i Friedrichshain Volkspark, og ellers har jeg summet lidt rundt i centrum og set på butikker og mennesker. Nu nyder jeg så lidt at drikke på Alexander Platz med udsigt til springvand, fjernsynstårnet mv.! Der er lige nu 15 grader, og temperaturen skulle gerne nå sit max i eftermiddag på 21 grader.   

Hello aus Berlin

Så går turen til Berlin endnu engang! Jeg elsker Berlin, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme derned igen. Det bliver SÅ godt at komme ned og slappe af, ovenpå en veloverstået eksamen! Når jeg kommer hjem fra Berlin skal jeg starte i praktik i psykiatrien. Det glæder jeg mig til, men jeg tror det bliver meget godt for mig lige at få en afslappet pause inden den nye praktik starter.

Turen går til…

Jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt til at komme på ferie! Især nu hvor vejret igen, viser sig fra den typiske danske side – regn, regn og mere regn. Jeg glæder mig til at komme af sted og nyde solen og sommeren! At jeg skal et helt fantastisk og eksotisk sted hen på sommerferie gør det bestemt ikke ringere! Men det var fuldstændig uoverskueligt for mig, at finde den rette rejsedestination til at starte med. Der var en uendelig mængde af muligheder, og det var ikke …

Back to Top