Bagsiden ved mit vægttab

Bagsiden ved mit vægttab

Jeg har efterhånden opdaget at det ikke kun er fryd og gammen, at tabe så mange kilo, som jeg har gjort. Jeg er blevet spurgt et par gange hvordan det føles at have smidt næsten 20 kg (mangler altså 1,1 kg, før jeg heelt har tabt 20 kg), og om jeg kan mærke det på min krop. Svaret er nej. Jeg føler mig hverken lettere, eller mindre besværet ved at have tabt mig. Forklaringen herpå kunne måske være at jeg jo netop er meget begrænset af mit dårlige ben, og dermed ikke har kunne mærke hvad de 20 ekstra kilo har betyder for min krop, og ville have betydet for min dagligdag inden jeg kom til skade.

Desværre oplever jeg lige nu en bivirkning som jeg er ret sikker på er forårsaget af mit relativt hurtige vægttab. Jeg taber mit hår!! Jeg taber mit hår i store totter, og det har virkelig taget til over de sidste 2 uger. Jeg spiser sundt og varieret – og spiser desuden multivitaminpiller hver dag som supplement, så det er sådan set ikke fordi jeg tænker at det er på grund af fejlernæring. Nej, jeg tror simpelthen kroppen er gået i en stressreaktion over at have tabt så meget fedt så hurtigt.

Det føles simpelthen så uretfærdigt, at når man endelig tager tyren ved hornene og får gjort noget ved den massive vægtøgning jeg havde gennemgået efter min skade, så også pludselig sideløbende skal til at kæmpe med håret der falder af. Jeg har altid tabt meget hår, hvilket formentlig også kan tilskrives hormonforskydningen som er forårsaget af mit PCO, men det jeg oplever lige nu, er helt ekstremt.

I min vilde panik over mit hårtab, farede jeg på apoteket og i Matas, og købte forskellige ernæringssupplementer til håret. Går de hen og har en effekt på mit hårtab, kan det da være at jeg skriver et par ord om dem. Jeg tør næsten ikke håbe på at de er andet en fis og humbug, men jeg føler mig desperat over at tabe så meget hår dagligt, at jeg måtte ty til handling på en eller anden måde.

6 thoughts on “Bagsiden ved mit vægttab

  1. For katten, jeg har aldrig tænkt over at mit hårtab kunne tyde på vægttab..
    For jeg taber for tiden også en del hår, også i ret store totter, og undre mig over jeg har hår på hovedet endnu.

    1. Det kan sagtens have en sammenhæng, selvom man ikke er fejlernæret, men simpelthen pga. udskillelsen af stresshormonet cortisol ^^” Det er virkelig super nederen! Er virkelig ked af at du også taber dit hår i store mængder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.