Hej lille Monty-motormus

IMG_1385I torsdags var jeg nede og besøge min farmor og farfar, som var super hyggeligt. På vejen derned kørte Rene og jeg forbi min gamle halvparts pony, Monty. Det er mange år siden jeg har set ham, og jeg må indrømme at genforeningen faktisk var helt rørende.

Monty er i dag 26 år. Han er født i ’91 ligesom jeg selv er. Han er stadig frisk, og dejlig at se på. Man ville aldrig gætte han var 26 når man så ham på marken. Selvfølgelig ser han ældre ud, end da jeg red ham, men flot er han stadig.

Om han kunne genkende mig, er svært at sige, men jeg kunne genkende ham på afstand. Bare hele hans måde at bevæge sig på, var så genkendelig. Det var så svært et valg, at skulle vælge ham fra, da jeg skulle købe min egen hest. Det var utrolig svært at erkende, at jeg var nødt til at købe en hest (som jo blev Lady), i stedet for en pony, som Monty jo er. Det var hårdt, og jeg savnede ham længe efter. Jeg er bare glad for at han endte hos hans gamle ejer i sidste ende, hvor han skal ende sine dage, selvom han har nået at komme lidt omkring, i de 13 år, jeg ikke havde noget med ham at gøre mere.

IMG_1381

Nu får jeg snart et par fridage

IMG_6506Jeg endte med at have en 49 timers arbejdsuge i sidste uge. Blandt andet fordi jeg tog 10 timers overarbejde. 8 af timerne tog jeg i forlængelse af en aftenvagt, da vi havde brug for en fast vagt til en patient, og ikke havde mulighed for at kalde nogen ind. Jeg må indrømme at jeg var rigtig træt dagen efter, da jeg også var stået tidligt op, den pågældende dag, og i stedet for at være hjemme kl. 23:30 som jeg havde regnet med, først var hjemme 8 timer senere. Heldigvis var der halv lunt da jeg gik hjem, og fuglene var begyndt at synge.

I næste uge har jeg 52 timer på arbejdet, hvilket betyder jeg faktisk kun har 1 fridag ud af 7 dage – derfor vil jeg også nyde den her uge så meget som jeg kan – for jeg er så privilegeret at når jeg i aften tager fra arbejde (har aftenvagt), først skal møde igen mandag. Så jeg har da lige fået mig en forlænget weekend! Jeg syntes også jeg trænger til de samlede fridage, og har faktisk en masse spændene ting jeg skal. I morgen skal jeg blandt andet ned og besøge min farmor og farfar. Det er længe siden at jeg har kunne finde tid til køreturen derned. På vej derned skal jeg ind forbi min tidligere halvparts pony, Monty. Jeg tror det er 10 år siden jeg sidst har set ham, så jeg glæder mig til at røre hans lille lyserøde mule igen.

Hvordan er det at være voksen?

Jeg har godt nok været meget stille det sidste lange stykke tid. Måske er det fordi jeg nu er trådt ind i det “voksne” liv, med fast arbejde. Jeg har haft et par relativt hårde uger. Denne uge byder fx. på 42 timers arbejde (timetallet variere meget fra uge til uge, på mit arbejde). Men faktisk er det ikke fordi jeg arbejder meget, at jeg har været meget stille, for faktisk har jeg mere fritid end jeg havde, da jeg var studerende. Dengang skulle jeg jo jonglere op til flere jobs ved siden af en studieuge på omkring 30 timer. Jeg nåede let over 40 timers studie+skole. Nej. Det er mest fordi jeg har været træt på en anden måde end jeg plejer. Når man kommer ud, og pludselig skal være gruppeleder, og kordinerende sygeplejerske, hviler der et langt større ansvar på ens skuldre, end da man var studerende, og “kun” havde funktionen som ganggående (dvs. den som primært varetager basale behov, som vask, hjælp til spise osv.). Det er super fedt! Men damn – jeg kunne pludselig falde i søvn om aftenen, kan jeg godt sige jer!

Tingene er begyndt at blive mere rutine nu. Jeg er super glad for mit arbejde, og selv om jeg hver dag føler mig udfordret i større eller mindre grad, føler jeg også at jeg udvikler mig i et højt tempo, til en mere og mere erfaren og kompetent sygeplejerske. Jeg elsker mit job, mine kollegaer, patienterne, og de opgaver jeg har. Jeg er meget taknemlig over, at mit første job indenfor sundhedssektoren, er så god en arbejdsplads. Jeg føler mig meget heldig.

Jeg glæder mig til at kunne dele min hverdag en smule med jer herinde igen snart. Jeg vil i hvert fald forsøge at komme stille og roligt i gang igen, i takt med, at jeg får mere og mere energi, efterhånden som mit nye job, bliver mere og mere hverdag for mig.