Have-nyt efter lidt fravær fra bloggen

Jeg har desværre ligget syg, med feber, hvilket har resulteret i en god portion fravær fra bloggen. Dels fordi jeg ikke har haft noget, at skrive om, fordi jeg bare har ligget hjemme i min seng (Feber i 27 graders varme, er bare awesome. Eller ikke.), og dels fordi jeg simpelthen ikke har haft overskuddet til det, fordi jeg har været så dårlig. Heldigvis er jeg dog ved at være på toppen igen, hvilket betyder jeg også vender tilbaget til bloggen igen.

Det er efterhånden længe siden jeg har delt noget fra min have, og jeg syntes da lige i skal se hvordan det går med alle planterne, og hvor meget de har groet siden sidst.

Collage_050614

Planterne i altankassen vokser i al vildskab. Jeg har flere gange måtte klippe persillen og purløgen ned (og brugt selvfølgelig!). Jordbærerne vokser også som vanvittige. Faktisk vokser de udover al forventning, og det ser faktisk også ud til at der er lidt jordbær i vente. De er godt nok stadig grønne, og nogen af dem er meget små, men jeg har kunne tælle mig frem til 14 stk indtil videre, og jeg elsker, at se dem vokse sig større og større for hver dag. Vi har to sorter af jordbær. 3 Sonata, og én som jeg har fået hjemme fra min mor, og som jeg faktisk ikke aner hvilken sort er.

Collage_02

Og hvis man kigger i indlægget herunder, vil man kunne se hvordan planterne jeg netop havde plantet så ud, tilbage i maj. Der er sket en masse siden da. Især min agurkplante er skudt i vejret, og er blevet flyttet over til mit større drivhus. Her er mine forårsløg, rødbede, og salat også. Salaten er lige blevet omplantet i dag – en smule for sent, så vi må se om den overlever.

Jeg har desuden plantet 4 nye planter i dag. Tre salattyper, og en peberfrugt. Jeg er spændt på, at se om det vil lykkes. Der er ikke plads til mere i altankasserne, men jeg er sikker på at jeg kan sætte et par stykker af mine lidt mere hårdføre planter ned i nogle krukker, i fælleshaven. Andre må jo også gerne få glæde af mine planter.

En lille drivhus-update

Jeg er jo så heldig at have fået et mini-drivhus, hvor jeg spirer mine Føtex-planter i. Det fungerer bare rigtig godt, og mine små planter ser ud til at trives helt fantastisk – de spirer i hvert fald mere og mere for hver dag. Ovenstående billede er fra i tirsdags – altså 2 dage efter jeg plantede dem. Selvfølgelig er havekarsen spiret. Jeg havde bestemt heller ikke forventet at jeg skulle vente særlig længe med at komme til at se dem (og de er også …

Min kæreste har givet mig en have og et drivhus!

Hvor er det skønt! Min kæreste har givet mig en have… Eller sådan næsten da. Jeg har i hvert fald fået den smule have jeg nu engang kan få på nuværende tidspunkt, i gave af min søde kæreste. Jeg har fået to dejlige altankasser, 3 jordbærplanter (der skal plantes en fjerde, men jeg er blevet lovet en afstikker af min bonusfar, Bøje), 1 oregano-, 1 rosmarin-, og 1 timian plante – ja og så alt det løse som fx. jord til at plante de skønne …

Hvad har spraymaling, drivhuse, og Føtex til fælles?

Som overskriften foreskriver, ja hvad søren har spraymaling, drivhuse, og Føtex, egentlig til fælles? Formentlig en hel masse som jeg ikke kan komme i tanke om, men i dette tilfælde, ikke meget. Faktisk har de i dette tilfælde intet til fælles, udover, at alle elementerne bidrager til nogle af mine nuværende projekter herhjemme i huset. Efter en dejlig tur ned og besøge min farmor og farfar, blev jeg dybt inspireret til endelig at skulle i gang med mine altankasser (som på daværende tidspunkt ikke engang …

Skør med planter!

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg lige i tiden er lidt skør efter, at få fingrene i nogle flere planter til mit hjem! Jeg er især stor fan af at have planter som ikke blot tjener sit formål som flot pynt, men samtidig er brugbare i den ene eller anden form – så jeg fortrækker altså helst spiselige planter. Jeg har jo som sagt ikke nogen have selv, og planerne om en altankasse (eller to) er sådan set på plads, og tingene hertil blot indkøbes, så jeg er nu i stedet gået i gang med at finde på holdbare løsninger til placeringen af mine krydderurter, som jeg har indendørs. Indtil videre står disse krydderurter blot i vinduet, og er “plantet” over i en gammel tallerken, og en potteskjuler. Jeg har på nuværende tidspunkt kun en purløgsplante, en persille, og en basilikum, men når jeg kommer i gang med mit nye krydderurte-projekt, skal repertoiret udvides betydeligt!

Jeg ved endnu ikke helt hvordan mit krydderurte-projekt skal udforme sig, men jeg er begyndt at søge lidt inspiration på nettet. Jeg har allerede besluttet mig for, at der skal gøres brug af træ, gamle dåser eller gamle sylteglas. Jeg har da også fundet mig en favorit indtil videre, som også ser ud til at være overskuelig for en så handy person som mig at lave (så uhandy er jeg nu heller ikke! Jeg samlede da selv min himmelseng!).

plant1

Der er i hvert fald fin inspiration at finde på nettet, og jeg hælder helt klart til det første billede jeg har postet – dog med lidt personlige ændringer dertil. Det er jo også det der er så fedt ved DIY ting; man kan lave det således at det passer præcis til ens personlige smag!

Udover de ophængte sylteglas, er jeg virkelig vild med idéen om at lave en gammel trappestige, om til en slags reol til planter, eller at lave en form for svævehylder der kan holde planterne. Det er også en interessant idé at bruge noget af en palle, som planteskjuler/holder. Mulighederne er uendelige, og jeg må virkelig få sorteret i, hvad jeg syntes er mest passende i min lejlighed.

Hvad nu hvor man ikke har en have?

Jeg har ikke nogen have. Eller jo. En fælleshave. Men ikke min egen fantastiske lille have, hvor jeg kan plante hvad man vil, og i det hele taget forme efter de behov og ønsker man nu engang har. Jeg glæder mig rigtig meget, til jeg engang har hus og egen have. Trods jeg elsker have med massere af blomster, træer, og buske, så ved jeg allerede nu, at det ikke bliver hér mit havefokus skal ligge. Jeg vil have en have der byder på grøntsager, krydderurter, …

Foråret gør sit indryk

Som overskriften beskriver, så gør foråret endelig sit indryk. I hvert fald i min lejlighed. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er fuldstændig pjattet med pynt der på den ene eller anden måde minder mig om naturen, og derfor er det formentlig heller ikke nogen overraskelse for nogen, at jeg længe gerne har ville have et wallsticker som netop har et motiv der forstiller noget fra naturen. Endelig har jeg fået det! En skøn forårsgren, som ligner en gren fra et japansk kirsebærtræ (kan …

Mød min nye hushjælper…

Jeg troede faktisk kun at det var de rige og berømte (eller i hvert fald dem med en indtægt, der er betydeligt højere end en studerende), der havde råd til hjælp i huset. Jeg har dog måtte sande at dette ikke er rigtigt, da Rene og jeg, faktisk har hyret os en hushjælp. Hun kommer formentlig fra Kina, så det kræver selvfølgelig også at vi lige finder en god måde at kommunikerer med hinanden på; men det skal nok komme til at lykkedes. Jeg er …

Næste projekt: Hylder?

Okay. Efter jeg er blevet færdig med mit seneste projekt, som var tallerkenrækken, har jeg fået lyst til at komme i gang med endnu et projekt. Jeg mangler hylder hjemme i min lejlighed. Mest af alt, fordi jeg pt. har en rædselsfuld Ikea løsning (Ikea kan være fint – men lige de reoler jeg har, passer overhovedet ikke ind herhjemme). Jeg har længe siddet og kigget på hvad man kan købe af hylder. De få jeg kan lide, koster kassen. Jeg begyndte derfor i stedet …

Back to Top