Jeg sidder lige og lurer på filmen, “The Final”, mens maden bliver færdig i ovnen. For meget kort at opsummerer hvad den handler om, så er det en gruppe unge mennesker i high school, som bliver betragtet som værende ‘anderledes’, og dermed lette moppeofre. Denne gruppe mennesker planlægger så deres ultimative hævn, som de sætter i værk, under dækket af at være en udklædningsfest.
Faktisk er dette forholdsvis underordnet i forhold til dette indlæg – men lidt baggrundsviden er altid godt. Det jeg egentlig gerne vil skrive om, er noget jeg har funderet over. Ser du. I filmen er denne gruppe udstøtte unge, nemlig inkarnerede gyserfans. De er vilde med det grusomme og destruktive, som denne type film kan frembringe. De er på mange måder, præcis lige som mig. Men her kommer mit spørgsmål så! Hvorfor skal gyser fans altid afbildes som asociale freaks (okay, den er meget fair. Jeg er også lidt en freak), med langt mørkt og fedtet hår? Og endnu mere, hvorfor skal de afbilledes som afstumpede, deprimerede væsner, med et delikat og sart indre?
Jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for, at vi i hvert fald er nogen gyserfans som kan finde ud af at bruge shampoo. Faktisk døjer jeg med at mit hår er alt for tørt. Men jeg må da også skynde mig at indrømme at jeg har langt og sort hår…
Bare lige nogle “dybe” overvejelser jeg gør mig her på en mørk fredag aften, med en gyserfilm i baggrunden, og en lasagne i ovnen.