Miyajima – flot natur, og nærkontakt med hjorte

Vi har de sidste to dage været i Hiroshima. I går handlede det hele om atombombesprængninger, og fredskampagner – men det (og Fuji High Q) vil vi skrive mere om en af de nærmeste dage. Det er ikke sådan når man er bagud med begivenhederne. Det er svært at følge med når man oplever så meget spændene!

   
 I dag rejste vi til øen Miyajima. Planen var egentlig hjemmefra at vi ville have overnattet på øen – men det var rigtig svært at få fat i personalet på den campingplads vi gerne ville have boet på, og da vi endelige fik fat i dem var alt booket op. Det konkluderede vi dog i dag, at det ikke gjorde noget, for selv om det var en fantastisk smuk ø, så var den meget turistpræget, hvilket der gjorde at den mistede lidt af sin charme.

Miyajima var dog en fantastisk destination til en dagstur! Vi fik set nogle smukke shrines, smuk natur, og klappet en hjort eller to. I dag var faktisk på alle måder ret afslappende.

Miyajima er hovedsageligt kendt for den kæmpe port, som (ved højvande) står midt ude i havet – og selv om vi syntes den var rigtig flot, og imponerende – så var vi nok lidt mere overvældet over de total tamme hjorte, og den smukke natur der var at finde på øen.

   
    
    
    
 

På toppen af Japan – Bestigning af Mount Fuji

Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle bestige Japans højeste bjerg – Mount Fuji (3776 m). Med sin majestætiske og næsten perfekt symmetriske fremtoning har Mount Fuji siden oldtiden været meget værdsat og betragtet som helligt af folket og fungeret som stor inspirationskilde for kunstnere verden over. Vulkanen har tilmed været et populært mål for pilgrimsrejsende gennem århundrede og blev i år 2013 tilføjet UNESCO’s World Heritage List, grundet dets kulturelle værdi.

Vi valgte at bestige Mount Fuji på min fars fødselsdag den 5. august. Han besteg selv bjerget for mange år siden og at følge den selv samme rute som ham, var en god måde at mindes ham på.

Vi havde dagen forinden fået købt en masse forsyninger af vand, myslibarer og cup noodles, som vi fik pakket sammen med en masse varmt tøj. Vi tog en lokal bus op til den såkaldte 5th station, hvorfra gåruten mod toppen starter. Her ventede vi et par timer for at vænne os til højderne og drog så afsted ved 12.30 tiden.

image

Her står vi ved busstationen foran Mount Fuji.

I starten bar det hele præg af højt humør og entusiasme

image

image

Efterfulgt af diverse kriser undervejs, for JA det var mega hårdt!

image

image

Turen lagde ud med en grus-agtig sti der zig-zaggede op ad bjerget. Man skred lidt i småstenene og indimellem føltes det som at gå i sand (op ad bakke!). Dette var rigtig hårdt og ret frustrerende! Senere ændrede stien sig til klipper, som man mere skulle klatre op ad. Dette var sjovere og mere spændende at bevæge sig på. Udsigten blev gradvist smukkere jo højere op vi kom (og ilttrykket lavere, så hej til hyperventilation!)

image

image

image

Vi havde booket plads på en af bjerghytterne der fandtes undervejs op ad bjerget. Vores hytte lå placeret relativt tæt på toppen i 3400 m højde. Dette nåede vi efter en meget udpint sidste vandring (atter på grus, som underlaget bliver til mod toppen) ved 19-tiden om aftenen. Her fik vi en madras at hvile på (på tætpakket sovesal) indtil vi atter stod op kl 1.30 om natten for udstyret med pandelamper at fortsætte vandringen mod toppen.

Vores ben var ekstremt trætte og ikke helt tilfredse med at skulle arbejde igen – men arbejde skulle de, for det sidste stykke var ekstremt stejlt og hårdt! Det var dog en ganske særlig oplevelse at gå i mørket under stjernehimlen og kigge ned på byerne, hvis lys glitrede som multifarvet glimmer. Vi nåede toppen omkring klokken halv 4, helt smadrede og lettede og klar til at se solopgangen kl halv 5.

Der var ekstremt koldt på toppen og vi iførte os desperat alt tøj vi havde i vores besiddelse, men da vores inderste tøj var helt gennemsvedt havde vi det VIRKELIG koldt!

image

Men da horisonten så småt begyndte at få et orange-rødt skær, blev kulden mindre vigtig, idet den smukkeste solopgang vi nogensinde har set åbenbarede sig for os!

image

image

image

image

Da lyset havde bredt sig over landskabet gik vi hen til det enorme krater i centrum af vulkanen og betragtede det utrolig smukke spil af farver i klipperneimage

Herefter påbegyndte vi nedstigningen. I starten var det en stor lettelse at gå NED ad bakke og det gik raskt afsted indtil dette pludselig også begyndte at blive hårdt, da man gik i løse småsten og måtte anstrenge sig for ikke at skride og falde bagover. Dette var ret frustrerende indtil vi opgav alle hæmninger og begyndte at synge fællessang og marchere rask afsted (og acceptere jævnlig falden på røven/rygsækken, samt underlige blikke fra andre vandrende)

Nedfarten bød også på betagende udsigte

image

Vi var meget lettede da vi omsider nåede ned og kom tilbage til vores dejlige hytte i skoven. Her stod den på et meget tiltrængt bad efterfulgt af afslapning og Silver-Fang marathon (japansk tegnefilm vi altid så som børn)

Vi er begge tilhængere af det berømte saying angående bestigning af Mount Fuji “You are wise to climb Fuji once and a fool to climb it twice.” Det var en stor udfordring, men samtidig en kæmpe oplevelse, så vi er glade for vi gjorde det! Men kommer nok ikke til at gøre det igen ;)

Banzaaaaaaai!

 Vi overlevede vores tur op, og ikke mindst ned fra Mount Fuji. Det har været en oplevelse uden lige! Men endnu engang må vi desværre udskyde at fortælle om det, lidt. Vi er utrolig trætte efter vandringen og vil gerne have sovet lidt inden vores afrejse mod Hiroshima.

Off the grid!

I går var vi i Fuji Q highland. En stor forlystelsespark med fuldstændig syge forlystelser. Det var en vildt fed oplevelse, og ingen af os har prøvet noget lignende.   Vi vil dog skrive meget mere om det indenfor de nærmeste par dage – i går var vi bare for trætte til det, og i dag har vi ikke tid. Klokken er nemlig 06:00 om morgnen, og vi er ved at gøre os klar til at bestige Mount Fuji! Det betyder vi vil være off the …

Noget af en opgradering

Dem der har fulgt med på vores rejse, husker formentlig indlægget om omkring det hostel vi havde valgt at indkvarter os på (Var der nogen der sagde scummy hostel?), og hvor rodet der var. Vi var egentlige glade for oplevelsen. Hvor ofte får man lov at sove i noget der mest af alt ligner en blanding mellem slumstormer bolig, fabrik, og måske lidt losseplads? Alligevel var vi dog glade da vi så vores nye hotel. Stack point logde.

Vi havde egentlig ikke rigtig turde stole på de billeder der var på booking.com (kunne man jo mildest talt ikke med det sidste hostel), men det er faktisk bedre end billederne! Her er så hyggeligt, og fredeligt at det er helt vildt. Lige det vi trængte til efter en hæsblæsende uge i Tokyo.

image

image

image

image

image

image

Udover at stedet er dejligt, rent område mæssigt og indretningsmæssigt, så er vores værter også noget af det sødeste man nogensinde har mødt. Vi er blevet hentet på stationen, fået kager, iste, peachjuice, og ikke mindst blevet lovet endnu mere gratis kørsel når vi skal til og fra de aktiviter man nu engang har fået arrangeret sig. Det er faktisk næsten som at være hjemme ved noget (måske lidt fjernt) slægtninge! Dermed sagt at vi er to meget tilfredse piger!

image

image

Vi valgte desuden vores første aften i Narusawa, skulle bruges på ren afslapning, og derfor tog vi til det hotspring som ligger et stenkast fra hvor vi bor. Det var en oplevelse i sig selv. Fantastisk! Men man skulle godt nok lige tage mod til sig, og smide den danske blufærdighed fra sig, for sådan et hotspring forgår altså komplet nøgent sammen med en masse fremmede mennesker. Vi er dog begge nået frem til at det egentlig er et ret sundt foretagende – især for børn – sådan at få afmystifiseret kroppen… Men med al lomme filosofien lagt til side, så var det bare en rigtig dejlig og afslappende oplevelse!

image

image

image

Rejseplanen – indtil videre

Så er flere rejseplaner kommet på plads. Vi har jo fra starten af haft besluttet os for at vi gerne ville tage rejsen som den nu engang udviklede sig, og ikke planlægge for meget. Det er vi glad for at vi har gjort. Vi har snakket med andre backpackere, og planen havde egentlig været at vi ville have været omkring Kyoto, i løbet af rejsen, men det er vi egentlig gået fra på baggrund af de øvrige backpackeres erfaringer med Kyoto. Vi har ladet os …

Et festfyrværkeri af farver

Nu kommer der lige en opdatering fra os igen med et oprids af hvad vi har fået de sidste par dage til at gå med her i Tokyo!

Seneste opdatering fra i torsdags proklamerede godt nok at vi i Shibuya ikke forventede udelukkende hjerneblæst shopping. Dette må vi nu erkende var et decideret fejlskud!

Vi endte nemlig med at bruge mere eller mindre hele dagen i et rigtig fedt shopping mail, kaldet Shibuya 109, som forhandlede en masse japanske tøjmærker. Mod forventning kunne vi nemlig godt klemme os ned det meste af deres tøj, så vi forlod centeret belæsset med poser fyldt med gode fund!

image

Ved Shibuya Station fik vi også set den fine statue, der står til minde om akita hunden Hachiko. Flere år efter sin ejers død drog Hachiko dagligt hen til Shibuya Station og ventede at ejeren som vanligt skulle stå af toget. Denne historie er blevet vel kendt af japanerne og betragtes som et symbol på ægte trofasthed og loyalitet.

image

Fredag drog vi til bydelen Harajuku, hvor vi fik kigget i en masse sjove butikker, shoppet endnu mere, samt købt nogle vandresko, vi skal bruge når vi i næste uge skal bestige Mount Fuji.

Harajuku var et herligt sted med masse farver, mennesker og gode tilbud (især på sko)

image

image

image

I dag har også været en super god dag! Faktisk havde vi regnet med at tage den med ro og ikke foretage os så meget. Sådan blev det ikke helt.

Vi startede med at tage i Yogoi Park, for at gå rundt og nyde lidt natur. Ikke længe efter vi var ankommet, kom der en gruppe unge kimonoklædte japanerne hent til os. De var universitetsstuderende og ønskede at forbedre deres engelsk og tilbød os at vise os rundt i parken og fortælle os om diverse sights her, for at kunne tale engelsk med os. Det takkede vi selvfølgelig ja til og det forbedrede oplevelsen af parken så meget, at få fortalt hvordan man bærer sig ad med at afrense sig inden tempelbesøg, foretage en ønske-ceremoni ved templet og ikke mindst diverse spændende fakta herom.

Her et billede af de søde unge mennesker.

image

Vi var utrolig heldige at ankomme til templet på et tidspunkt, hvor en bryllupsceremoni var igang og vi overværede præstene, brudeparret og følget vandre gennem tempelgården. Det er meget få japanerne som afholder et bryllup her, da det er meget kostbart.

image image

Vi tog herefter til Ueno park, som var et mere rekreativt miljø med plæner, hvor folk sad og slappede i græsset og et helt område med en masse madboder og en scene, hvor japanske bands samt entusiastiske fans gav den gas.

image

Her tog vi ind i the National History Museum of Nature and Science, som tilbød en masse spændende udstillinger om livets oprindelse, menneskets udvikling, Japans dyreliv m.m. Desværre var alle skilte på japansk, men der var stadig rigtig spændende.

image

Vi fik af de universitetsstuderende fortalt at dagen i dag er en festdag for japanerne, hvor de fejrer sommeren (grunden til at de bar kimono). Her til aften blev afholdt et kæmpe festfyrværkeri, og vi drog til udkantsbydelen Matsudo, for at nyde synet udover en af Tokyos store flode. Lokale drog i store flokke hertil (mange iklædt smukke kimonoer) for at nyde synet. Fyrværkeriet var ganske enkelt helt fantastisk og det mest imponerende af slagsen vi nogensinde har set!

image image

Vi fik taget nogle flotte videoer af fyrværkeriet vi lige får lagt op snarest (når jeg får konsulteret it-eksperten, Simone)

Et paradis af elektronik

I anledning af vores tredje dag i fantastiske Tokyo vil jeg, Sarah, lige skrive et indlæg til bloggen. Dagen startede med at vi lettede kunne konstatere at ingen af os var blevet fortærret i løbet af natten. Dagen i går afsluttedes nemlig med et uventet møde med en velvoksen kakkelak, der sad forventningsfuld udenfor vores dør. Vores taske-barikade for døren formåede så heldigvis (tilsyneladende) at holde kræet udenfor! Vi besluttede i dag at drage mod den såkaldte “Electric town” i bydelen Akihabara. Dette viste sig …

Back to Top