Et festfyrværkeri af farver

Nu kommer der lige en opdatering fra os igen med et oprids af hvad vi har fået de sidste par dage til at gå med her i Tokyo!

Seneste opdatering fra i torsdags proklamerede godt nok at vi i Shibuya ikke forventede udelukkende hjerneblæst shopping. Dette må vi nu erkende var et decideret fejlskud!

Vi endte nemlig med at bruge mere eller mindre hele dagen i et rigtig fedt shopping mail, kaldet Shibuya 109, som forhandlede en masse japanske tøjmærker. Mod forventning kunne vi nemlig godt klemme os ned det meste af deres tøj, så vi forlod centeret belæsset med poser fyldt med gode fund!

image

Ved Shibuya Station fik vi også set den fine statue, der står til minde om akita hunden Hachiko. Flere år efter sin ejers død drog Hachiko dagligt hen til Shibuya Station og ventede at ejeren som vanligt skulle stå af toget. Denne historie er blevet vel kendt af japanerne og betragtes som et symbol på ægte trofasthed og loyalitet.

image

Fredag drog vi til bydelen Harajuku, hvor vi fik kigget i en masse sjove butikker, shoppet endnu mere, samt købt nogle vandresko, vi skal bruge når vi i næste uge skal bestige Mount Fuji.

Harajuku var et herligt sted med masse farver, mennesker og gode tilbud (især på sko)

image

image

image

I dag har også været en super god dag! Faktisk havde vi regnet med at tage den med ro og ikke foretage os så meget. Sådan blev det ikke helt.

Vi startede med at tage i Yogoi Park, for at gå rundt og nyde lidt natur. Ikke længe efter vi var ankommet, kom der en gruppe unge kimonoklædte japanerne hent til os. De var universitetsstuderende og ønskede at forbedre deres engelsk og tilbød os at vise os rundt i parken og fortælle os om diverse sights her, for at kunne tale engelsk med os. Det takkede vi selvfølgelig ja til og det forbedrede oplevelsen af parken så meget, at få fortalt hvordan man bærer sig ad med at afrense sig inden tempelbesøg, foretage en ønske-ceremoni ved templet og ikke mindst diverse spændende fakta herom.

Her et billede af de søde unge mennesker.

image

Vi var utrolig heldige at ankomme til templet på et tidspunkt, hvor en bryllupsceremoni var igang og vi overværede præstene, brudeparret og følget vandre gennem tempelgården. Det er meget få japanerne som afholder et bryllup her, da det er meget kostbart.

image image

Vi tog herefter til Ueno park, som var et mere rekreativt miljø med plæner, hvor folk sad og slappede i græsset og et helt område med en masse madboder og en scene, hvor japanske bands samt entusiastiske fans gav den gas.

image

Her tog vi ind i the National History Museum of Nature and Science, som tilbød en masse spændende udstillinger om livets oprindelse, menneskets udvikling, Japans dyreliv m.m. Desværre var alle skilte på japansk, men der var stadig rigtig spændende.

image

Vi fik af de universitetsstuderende fortalt at dagen i dag er en festdag for japanerne, hvor de fejrer sommeren (grunden til at de bar kimono). Her til aften blev afholdt et kæmpe festfyrværkeri, og vi drog til udkantsbydelen Matsudo, for at nyde synet udover en af Tokyos store flode. Lokale drog i store flokke hertil (mange iklædt smukke kimonoer) for at nyde synet. Fyrværkeriet var ganske enkelt helt fantastisk og det mest imponerende af slagsen vi nogensinde har set!

image image

Vi fik taget nogle flotte videoer af fyrværkeriet vi lige får lagt op snarest (når jeg får konsulteret it-eksperten, Simone)

Et paradis af elektronik

I anledning af vores tredje dag i fantastiske Tokyo vil jeg, Sarah, lige skrive et indlæg til bloggen. Dagen startede med at vi lettede kunne konstatere at ingen af os var blevet fortærret i løbet af natten. Dagen i går afsluttedes nemlig med et uventet møde med en velvoksen kakkelak, der sad forventningsfuld udenfor vores dør. Vores taske-barikade for døren formåede så heldigvis (tilsyneladende) at holde kræet udenfor! Vi besluttede i dag at drage mod den såkaldte “Electric town” i bydelen Akihabara. Dette viste sig …

Det var shinjuku

 vi startede dagen i dag, ud i shinjuku, og var faktisk i bydelen og området omkring, helt til kl: 23:00 her til aften. Vi er begge ret smadret efter en dag med så mange nye oplevelser, men har siddet og snakket om at det har været en rigtig god dag.  Morgenmaden fandt vi ligeledes i shinjuku, på en lille hyggelig cafe under jorden. Menuen stod på pandekager, kokoscreme, og frisk frugt. Det var nærmere en kæmpe kage, eller sødt brød, fremfor hvad vi kender som …

Var der nogen der sagde scummy hostel?

 Jeg tror sjældent at vi har grint så meget, som da vi kom fra vores første togtur igennem Japan, og det hostel vi nu bor på, kom til syne. Hvorfor? Jo fordi det ca. Er en gammel fabrik som er blevet lavet om til noget der skulle minde om et hostel. Havde vi forventet mere for 153 kr pr. Nat, i Tokyo? Nix. 

Værelset er lille. Fællesarealet er rodet. Det hele er brygget sammen af hjemmelavet anordninger – men hey! Værelset han låses! Folkene her er super søde! Og så har vi nydt aftenen på deres ret så lækre tagterasse!
   
 

Konnichiwa!

  Så er vi landet i Japan! Turen gik fuldkommen problemfrit. Heldigvis. Sarah sov meget af turen, men det gjorde bestemt ikke noget, for jeg udnyttede en god del af timerne på at træne det japanskesprog – og jeg var endda så heldig at få en privat lærer til formålet! Sarahs sidekammerat var nemlig en japansk kvinde, som blev begejstret over vores/mit forsøg på at lære sproget, og tilbød hendes hjælp. Sikke et førstehåndsindtryk af kulturen! Det er lidt svært at forstå at jeg endelig har …

Japan here we come!

Så er rejsen mod Japan begyndt! Vi er netop ankommet til Frankfurt, og venter på at flyet direkte til Narita lufthavn i Tokyo, lader os komme ombord. Det bliver spændene om det flyver til tiden da det har en overbooking på 15 personer, og der derfor er nogle der ikke kan komme med i denne omgang – heldigvis er vi temmelig sikrede da vi har betalt ekstra for at vælge pladser.

Jeg er i Sønderborg

Jeg er rejst til Sønderborg. Jeg ankom hernede i går omkring klokken 23:30. Hvad laver jeg så, så langt væk fra de trygge rammer i Aalborg? Jeg er nede og besøge min kære veninde Selma, som jeg ikke har set siden december. Vi har resten af ugen sammen, og har allerede tonsvis af planer.Dagen i dag bestod af shopping, spisen på cafe, køretur ud i landet og råhygge. Vi er lige kommet tilbage, og har sat en gyser på (the lazarus effect). I morgen skal …

Når arbejdet kalder

Jeg har ikke haft det helt store at skrive om de sidste fire dage. Hovedsageligt fordi de ikke har bestået af andet end arbejde, og en enkelt bytur. Byturen var dog overordentligt nævneværdig, da den var blandt de sjoveste længe (jeg går nu ikke særlig ofte i byen, dog), og den blev fuldført i selvskab med en gammel gymnasie ven, som jeg ikke har set længe. Som i, at jeg faktisk ikke har set ham i årevis. Det var en impulsiv bytur, og jeg havde …

Back to Top