Det går rigtig godt med at løbe for tiden. Jeg kommer godt nok ikke af sted, helt så ofte som jeg gerne ville, men jeg kommer i det mindste ud af døren. Desuden kan jeg løbe længere og længere distancer, og de korte distancer skærer jeg minut for minut af tiden. I dag har jeg løbet 8 km. Det var godt nok kun med en gennemsnitshastighed på 8.4 km/t, men jeg undlod i det mindste at komme ned at gå i løbet af distancen.

Desuden er mit BMI blevet helt okay. Jeg er ikke længere overvægtig i følge det (det ligger nu omkring 24.8 – så det er kun lige på vippen). Desuden målte jeg i går mit blodtryk. Godt nok ikke under komplet hvile, men det var betydeligt forbedret alligevel (ikke fordi det nogensinde har været slemt – det plejer at ligge på 130/85). Det lå næsten på det ideelle blodtryk: 120/82 (det ideelle blodtryk er 120/80). Desuden var min puls helt fin. Den lå på 71 slag i minuttet – men jeg håber da at den kan komme ned på et endnu flottere resultat når jeg får trænet noget mere!

Så alt i alt har min krop det faktisk ret godt for tiden kan jeg se! Det bliver sjovt hvis jeg kan komme til at måle mine værdier igen om en uge eller to, og se om der sker små forbedringer i takt med at jeg træner.

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.