Årh, alle de bekymringer man får, når man har dyr man elsker over alt i verden. Da jeg var ude i stalden i dag, for at fodre, tjekke vand, og i det hele taget bare tjekke til hestene, som Lady langsomt op til mig da jeg var ved leddet. Hun plejer altid at komme i rask tempo når hun ser/høre mig. Jeg blev ret hurtigt bekymret, og da hun kom nærmere, kunne jeg se at hun haltede. Ikke massivt, men lidt. Tjekkede begge ben, og hove, men der var ikke noget at se eller mærke, udover hun virkede lidt stiv på begge bagben.

Jeg har selvfølgelig ringet og snakket med dyrelægen, som syntes vi skulle se tiden lidt an. Han mente det formentlig blot kunne være en forvridning eller lignende, siden hun kun trak lidt på bagbenet, og ikke var stok halt. Jeg syntes bare det er SÅ svært bare at se tiden an.

Hun så ellers ud til at have det fint, udover at hun trak lidt på benet. Hun havde god ædelyst, og opførte sig stort set som hun plejede. Når der tidligere har været noget alvorligt galt med hende, har hun mistet ædelysten.

Jeg tager ud og kigger til hende igen i morgen, og krydser fingre for, at det er blevet bedre!

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.