Nøj hvor er det forfærdeligt at være begrænset på den måde! Jeg kan ikke skrive noter ordentlig i skolen, jeg kan ikke deltage fuldbyrdet i projektskrivningen, jeg kan ikke tage ud og ride, jeg kan ikke yde mit yderste på arbejdet, jeg kan ikke tage ned og løbe, jeg kan ikke skære mit mad ud… Der er sgu mange ting man ikke kan, når man har forstuvet sit højre håndled!

Alene at skrive overstående afsnit tog mig et ondt år! Men der er ikke noget der er så dårligt at det ikke er godt for noget. Tænk engang. Nu bliver jeg mindet om (har haft brækket højre albue før – ergo har jeg været alt der her igennem før, men dengang var jeg barn, og knap så selvstændig) hvordan det er, at være utrolig hjælpeløs! Det er træls at jeg ikke bare kan gøre de ting jeg har lyst til. Men jeg håber det er noget jeg kan tage med mig, når jeg fremover har bekendte, og nære, i mit nærvær som er kommet til skade på en måde, så disse må føle sig begrænset på den ene eller anden måde…

769

Heldigvis er jeg selvfølgelig ikke så slemt ramt! Jeg er allerede i bedring, og det gør ikke længere ondt at bevæge fingrene, så nu kan jeg efterhånden sms’ med højre hånd igen. Tænk hvis den havde været brækket. Så jeg føler mig nu alligevel ret heldig, på trods af at uheldet har været ude efter mig.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(2) Comments

  1. Det er da altid noget at den er i bedring :D
    Har du overvejet voltaren gel og varme/is? Det hjælper gerne på forstuvningen og har brugt det utallige gange på håndboldskader XD

    Og ellers vil jeg råde dig til at bruge en håndledsskinne eller proppe kinesio-tape ind under støttebindet, da det kan virke smertelindrende og hjælper med at aflaste de forstuvede sener, muskler osv.

    1. Tusind tak for alle de gode tips! Tror jeg vil prøve nogen af dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.