Jeg kan ærligt indrømme, at det bestemt ikke er blevet til meget træning, Largo og jeg har lavet det sidste års tid. Jeg har på ingen måde haft tiden, og overskuddet til det – og så manglede jeg vel egentlig motivation til at komme i gang. Når jeg endelig var klar til at komme i gang, var vejret træls – ellers skulle der nok komme et eller andet, andet, i vejen. Men det er slut nu! Vi er endelig kommet i gang igen, og jeg må sige, at min søde babyhest, slet ikke har mistet hverken lysten til at lære, eller gåpåmodet. Det gik derfor rigtig godt. Jeg er utrolig stolt af min ‘lille’ hest, og glæder mig til at han igen er klar til at få rytter på.
Jeg tror stadig på, at min skønne hest, nok skal blive til noget, trods hans triste fortid. Han har jo allerede gjort fremskridt, som mange slet ikke troede på, ville være mulige.
