Nu har overstående film floreret rundt på Facebook i et stykke tid, men jeg fik først taget mig sammen til at se den i morges. Hele vejen igennem tænkte jeg, at det da var lidt noget underligt noget det hele – men da jeg nåede slutningen gav det hele mening. Den lille film på knap 5 minutter, giver noget stof til eftertanke – og jeg måtte da lige knibe en tåre.
Str 27 – really?!
Jeg skal være iført bukser på mit arbejde, og på mit praktiksted. Det var gået hen og blevet et problem, for pludselig kan jeg ikke passe nogle af mine bukser (str. 29-30), og det er ikke særlig fedt at gå rundt og trække bukserne op fra anklerne hele tiden. Derfor har jeg rodet mine gemmer igennem og heldigvis havde jeg bukser fra folkeskolen tilbage, i str. 27 og dem kan jeg heldigvis passe! De er ikke så kønne, men det er da bedre end at …
