Do you know you did not find me?

Fik tidligt fri i dag… Vi er blevet færdig med vores projekt, så vi kunne tage bussen kvart over 12. Hvad jeg så har lavet siden da? Sovet… Jeg er faktisk ør i hovedet af at have sovet de sidste 2 timer eller sådan noget. Det gjorde mig godt. Men jeg var i forvejen lidt trist da jeg lagde mig til at sove… Og følte mig lidt ensomt. Så er det ikke sjovt at vågne op, og bemærke at ingen har opdaget at man har været væk i drømmeland i 2 timer. Ingen til lige at kramme, eller snakke med. Jeg skal ses med min storebror om knap en time. Det skal nok blive hyggeligt og rart osv… Jeg føler mig tømt for energi selv om jeg lige har sovet. Jeg har lyst til at være sammen med nogen – Men kun nogen som ikke kræver noget af mig. Nogen man kan være sig selv overfor. I virkeligheden er der næsten ingen man kan være sig selv overfor. Når jeg skal være sammen med Patrick skal jeg sætte en lidt gladere maske på, for ingen kan da holde ud at gå rundt med en der surmuler. Sådan er der jo så meget. Jeg bliver en smule groggy når jeg sover midt på dagen ^_^” Men det er da lidt trist at man ikke engang har andet at give sig til. Jo jeg kunne have ryddet op i min lejlighed… Det trænger virkeligt… Men jeg magter ikke rigtigt. Desuden har jeg jo også hele i morgen hvor jeg intet skal foretage mig andet end at tåge rundt alene i min lejlighed…

Min storebror har faktisk været rigtig sød til at inviterer mig rundt med hans nye vennekreds fra hans nye skole, siden jeg fortalte ham at jeg var ensom. Men for at være helt ærlig får det mig jo bare til at føle mig som et udskud, at jeg er nødt til at koble mig på min brors venner. Jeg ved godt at jeg har venner – Men de fleste af dem er spredt ud over hele landet, eller også har de bare sjældent tid. Jeg har ikke rigtig nogle venner man kan lave en impulsiv aftale med, fordi de hele tiden har planer… Men for at være helt ærlig… Så er jeg så fandens træt af at den eneste person jeg sådan rigtig har noget at gøre med i mit liv er min kæreste. Tænk hvis han en dag ikke gider mig. Så er jeg alene og forladt. Jeg syntes næsten det er ydmygende at man kan være så afhængig af et andet menneske… Jeg elsker min kæreste, og vil for alt i verden ikke undvære ham… Men det er stadig en hård tanke, at han sagtens ville kunne klare sig uden mig…

Do you know you did not find me. You did not find. Does anyone care?

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.