Riverraftingturen D. 5 september (og hvad vigtigere var; Lines fødselsdag), vil jeg lade Line lave et gæsteindlæg om, hvis hun får lyst. Dette indlæg vil i stedet være omkring vores 4 dages trekkingtur.

Tirsdag d. 6 september – den første trekking dag:

Vi har lige lagt os til rette på det værelse vi har fået, på guesthouset her ved Ulleri. Vi har nået at sidde og drikke en sodavand, og fået et dejlig varmt bad (her er ikke koldt- men efter at solen har stået på os hele dagen, og vi dermed har kampsvedt, bliver det pludselig koldt om eftermiddagen når det bliver overskyet, og solen i det hele taget er ved, at gå ned). 

Klokken er 16:42, og vi er trætte.
Det har været en rigtig god dag, trods man sommetider har tænkt; “Oh my god! Hvorfor gør jeg det her imod mig selv?! Og så endda med fuld oppakning?!?!”. Det er en følelse jeg også kan huske fra, da Sarah og jeg besteg Mount Fujii, sidste år.

Vi startede i dag vores trekking kl:10:00, hvor vi gik fra Nayapul. Det første stykke vej bestod af grusvej, stenstier og enkelte sten lagt som trapper. Det var min fortrukne del af turen. Da klokken ramte 14:00 kiggede vores guide på os, for foden af noget der lignede en kæmpe trappe (med meget ujævne trin, dog! Og ret stejl…), og fortalte os, at nu manglede vi kun at gå op af 3500 “trappetrin” og så ville vi være der. Hvor lang tid det ville tage? Omkring 1,5 time.
1,5 time på trapper er virkelig hårdt! Som i virkelig hårdt! Især når man render rundt med rygsæk på samtidig. Dog bar vi rygsækken stolt, da vi passerede, folk der havde hyret andre til, at bære deres tasker: noget vi måske ikke længere gør om 4 dage!

I morgen skal vi gå i 4 timer ca. Vi skal gå til Ghorepani, og jeg har på fornemmelsen af, at hele turen er på trapper, og formentlig også ret stejlt. Vi bliver så stolte når vi når Ghorepani i morgen!

Her er helt fantastisk smukt, og i dag er virkelig hashtagget ‘#worththepain’ værdigt!

Onsdag D. 7 september – Ghorepani:

Vi gik i seng kl:20:00 i går. Efter at have hvilet hele eftermiddagen og spist aftensmad, var jeg slet ikke så træt mere, men jeg ved pr. Erfaring at det er en god ide at gå i seng i ordentlig tid, for man ved aldrig hvilke forstyrrelser der kan komme i løbet af natten.

Line havde sovet dårligt i nat, og hostet en del. Hendes hosten forstyrrede sådan set ikke min søvn overhovedet, da jeg jo altid er vågen meget af natten – men jeg bekymrede mig da lidt. Heldigvis så hun bare træt ud, da vi vågnede kl. 6:00, og ikke syg ud. Det var tydeligt, at hun var udmattet, men Line er heldigvis en hård nyser, og klarede alligevel dagens trek uden problemer, hvor vi andre (aka. Mig) nok ville have vrælet og klaget mig hele vejen.

Kl: 09:00 forlod vi vores teahouse, og begyndte vores trek imod Ghorepani. Dagens trek var meget anderledes end i går. I dag var lang mere skiftende natur og omgivelser, og meget smukkere. 

Der var mange helt fantastiske udkigspunkter, hvor man kunne se rismarkerne danne enorme ‘trapper’, masser af jungle, små bække, store vandfald, og et virkelig rigt fugleliv. Det var virkelig helt fantastisk! Og det var dejligt at i dag var en noget kortere og nemmere trek, så vi kunne give os tid til at nyde omgivelserne.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at i dag overhovedet ikke var et hårdt trek – for der var virkelig et par øjeblikke hvor man bare overvejede, at sætte sig ned og give op – men sammenlignet med i går, var i dag en hyggetur i parken. Den rene picnic!

Vi var allerede ved dagens teahouse kl: 13:45, og har lagt os godt til rette i soveposerne. Vi skal lade op til i morgen. Vi skal op kl: 04:30, og vandre en time til udkigsposten Poonhill, hvor vi skal se solopgangen, og så en time tilbage til teahouset hvor vi skal have morgenmad. Derefter sætter vi kursen imod Ghandruk… 8-9 timers trekking i morgen!

Vi er forøvrigt i 2847 meters højde nu.

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.