Der bliver virkelig malet for tiden herhjemme. Nu hvor tingene alligevel er fundet frem, har jeg fundet lidt gamle ting, som skulle males – og ja; så havde Rene også lidt gamle sager som jeg syntes kunne trænge til at blive frisket op. For eksempel hans bordskåner. Jeg elsker at have den slags små projekter. Jeg har altid en hel masse idéer men har altid svært ved at komme i gang. Mest fordi jeg altid syntes man er under en eller anden form for tidspres, …
En af de ting som jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle om herinde på bloggen, er at jeg har søgt om at komme i praktik i Nepal efter sommerferien. Det vil være en relativ kort praktik på kun 4 uger, og dermed er ophold i Nepal på omkring 4,5 uge. Den sidste ansøgning er blevet sendt afsted i denne uge, og så venter jeg ellers bare med spænding. Jeg er dog allerede blevet godkendt af organisationen til at rejse afsted – nu er det kun skolen der mangler at godkende den problemstilling som jeg vil undersøge under praktikopholdet.
Tilbage i december skrev jeg om, en tallerkenrække jeg havde fået af min motter (også kaldet mor), som hun selv havde arvet. Hun havde vidst længe overvejet selv at få den op derhjemme – men der var aldrig rigtig sket noget, og til sidst gik hun med til at jeg måtte få den. Jeg har længe gerne ville have den, men da jeg først fik den var jeg i tvivl om hvad jeg skulle gøre ved den, for at den passede bedst muligt ind hjemme …
Jeg prøver altid at leve sundt – det er ikke bare fordi januar nu står og banker på døren, og nye nytårsforsæt truer. Jeg vil generelt gerne leve sundt, trods det sommetider kan være en udfordring, for en slikmund som mig. Heldigvis er jeg egentlig ikke kræsen, og jeg elsker at prøve nye retter, men jeg bliver i særdeleshed glad, når jeg finder nemme retter, som passer ind i en stresset hverdag, men som alligevel smager dejligt. Sådan en ret fandt jeg i går aftes. …
Så kom vi afsted på årets første ridetur. Jeg kan slet ikke beskrive hvor skønt det er at være tilbage i sadlen, efter Ladys skade, trods det var en meget kold tur i dag. Det bliver ikke til andet end små skridtture. Ting tager tid. Lady skal tilbage efter hendes skade, og selv om jeg har erkendt at vi formentlig aldrig kommer til at springe, og jorde over stok og sten igen, så er jeg sikker på at vi kommer til at kunne nyde mange …
Ja. Intet mindre kan gøre det. Det var simpelthen den sjoveste nytårsaften nogensinde; og den kunne ikke være tilbragt i bedre selskab. Rene og jeg kendte jo ikke min veninde, Selmas, veninde,Tina, som var med som den fjerde person, på forhånd, men heldigvis var hun super sød, og vi alle fire gik faktisk ret godt i spænd!
Rene og jeg gik i bad og klædte om på vores hotel om aftenen. Hotellet lå kun omkring 2-3 min gang fra det Hilton hotel som Selma og Tina, var indlogeret på. Her gik vi over, da vi var kommet i tøjet, så vi kunne få et glas vin (eller to flasker, som det i realiteten blev til), og vi piger kunne ligge makeup sammen. Det var rigtig hyggeligt, og festligt. Værelset som Selma, og Tina boede på, var rummeligt, og rigtig godt lydisoleret, så vi kunne endda tillade os, at høre lidt festligt musik. Det var lidt surrealistisk at have sin egen lille fest på et hotelværelse, men også en rigtig sjov oplevelse!
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var planerne for spisning den aften lidt uvisse. Dette var de, fordi vi selvfølgelig havde været lidt for sent ude, og derfor ikke havde fået bestilt noget på forhånd. Det siger lidt sig selv, at alt i centrum af Berlin, dermed er booket fuldstændig op, på nytårsaften. Selma satte dog alligevel Hilton hotellets concierge, på sagen. Han gav hende dog den nedslående nyhed at 10 andre gæster allerede havde kommet med samme kvaler, og sandsynligheden for at han kunne finde noget, dermed ville være meget lille. Næsten umulig. Efter 2 timers ventetid, nåede vi frem til, at vi bare ville bestille roomservice, og hygge på hotelværelset, men inden vi nåede så langt ringede Conciergen med gode nyheder. Han havde fundet en restaurant lige rundt om hjørnet. Menuen var dermed sat til asiatisk.
Menuen var lækker! Vi fik både forret og hovedret, og jeg tror ingen af os, kunne have været mere tilfredse med maden. Jeg fik Satay spyd til forret, og and i rød karry til hovedret. (Jeg fik dog ikke taget nogle billeder af maden, så I må nøjes med billeder af Tinas forret (som dog var den samme som min), og hendes hovedret, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad bestod af).
Klokken var mange før vi var færdige med at spise. Omkring klokken 23:00-23:30 tror jeg faktisk. Det betød at vi pludselig havde lidt travlt. Med højt humør spadserede vi mod Brandenburger Tor, hvor der skulle være 2 km’s fest, og fyrværkeri. Vi blev dog lidt skuffede da vi nåede frem – der var alt for mange mennesker (over 1 million), og de lukkede derfor ikke flere ind. Vi blev henvist til en gade hvor vi skulle kunne se fyrværkeriet fra dog. Her ventede vi spændt med mange andre mennesker – og vi hørte da også bragende fra fyrværkerishowet, men så aldrig noget af det desværre. Der var da et par stykker omkring os der skød lidt af, men det var ikke så vildt, som vi havde forventet det ville have været i en storby.
Vi lod os dog ikke slå ud, og begav os videre til den kæmpe fest, som vi havde købt billetter til, og det var hér der for alvor kom gang i den! (… Med det resultatet at der kun er slørrede billeder fra resten af aftenen, og derfor ikke det vilde at dele visuelt på bloggen).
I midten en labyrint af bygninger stod en stor djpult, hvor der blev spillet livemusik. I bygningerne omkring var der forskellige “diskoteker”. Vi var rundt og se en del af disse diskoteker, men forelskede os i ét, som vi faktisk tilbragte stort set hele aftenen på.
Det var virkelig sjovt, og vi fik snakket med en masse skøre, og sjove mennesker. Danset. Og drukket. Sidste nævnte faktor var dog det der sendte mig hjem. Jeg må med skam i livet, indrømme, at omkring kl: 06:00 blev festen for meget for mig… Eller også var det alle de stupide tequilashots, jeg fik hældt i mig… Og Rene måtte derfor følge en lidt for fuld kæreste hjem til hotelværelset. Det ødelagde ikke festlighederne, og Rene har heller ikke givet udtryk for, at han syntes det var en traumatisk oplevelse i hans liv – tværtimod griner han bare lidt af det hele, hver gang jeg har undskyldt overfor ham.
Alt i alt en super god nytårsaften! Resten af opholdet i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet siden 2010).
Så er vi ankommet til Berlin, og det hotel vi bor på hernede. Vi er booket ind på et 4-stjernet hotel, kaldet NH Mitte. Det er super fint, og vi er rigtig godt tilfredse med vores værelse. Selma, og Tina, som vi ligeledes er hernede med, er booket ind på et 4-stjernet hotel, lige i nærheden; det er dog Hotel Hilton de bor på.
I dag har vi massere af planer. Aftensmaden er lidt uvis, da vi har været sent ude med at finde ud af hvor vi skulle spise – men vi har muligvis fundet på en løsning – men det skriver jeg mere om i næste indlæg. Det er dog på plads at vi skal ned og stå på Brandenburger Tor klokken 00:00 og se fyrværkerishow, og senere tager videre til et arrangement kaldt Kulturbrauerei, som vi har bestilt billetter til.
I morgen regner vi med at skulle bruges i brunch buffeten (som er åben helt til klokken 14:00!), og derefter op og ligge i spaen, alt efter hvor tilpas vi lige føler os.
Da jeg var lille, var jeg en del af en lille klikke. Vi var tre veninder, som hang sammen, som siamesiske tvillinger. Vi lavede alt sammen, og legede sammen alle de dage vi kunne komme til det. Vores forældre kaldte os grevinderne. Jeg er ikke sikker på hvorfor (formentlig fordi vi er nogle små forkælede prinsesser?), men det har bare hængt ved lige siden. Sarah som jeg rejste til Japan med i sommers, er en af grevinderne – og så er der der Marie (Aka. Mox).
I dag ses vi ikke så ofte. Grevinderne altså. Vi bor i henholdsvis Aalborg, Århus, og København. Alligevel er vores venskab ikke løbet ud i sandet. Vi ses når vi kan, og når vi ses er det som om vi aldrig har været væk fra hinanden. Det er hyggeligt at have veninder helt tilbage fra børnehaven. Der er altid et barndomsminde i den ene eller den anden sammenhæng, som kan hives frem, og grines af.
I går havde jeg de to øvrige grevinder på besøg. Vi prøver altid at ses i julen. Ikke nødvendigvis til julehygge, men så om ikke andet, for at få sagt godt nytår til hinanden.
I går var i spilleaftenens tegn. Vi spillede både Dixit, Ludo og Disney trivial pursuit. Sidste nævnte spil, tabte jeg noget så grusomt i, da de to andre er ret så skarpe i deres Disneyviden. Nu ved jeg hvordan Rene havde det, da vi spillede det sammen. Ludo derimod vandt jeg!
Den 25. tog Rene og jeg i biografen. Vi skulle egentlig have set “The Wolfpack”, men vi endte i stedet med at se den nyeste Star Wars film. Jeg er på ingen måde Star Wars fan, men jeg har da set alle filmene, forinden den nyeste, som vi netop har set. Jeg syntes faktisk den vi så i biografen i går, var rigtig underholdene – men det var nok på ingen måder en film som jeg ville have nydt at se i ligeså høj grad, …
