Natten til i går, sov mit elskede marsvin, Castiel, ind. Vi fandt ham i hans lille hus, hvor han lå i hans ‘napping’ stilling. Han er derfor formentlig sovet stille ind. Han blev omkring 4 år, og det, knap et år, vi havde ham, elskede vi ham, og sørgede godt for ham. Han var mit første marsvin, og jeg er virkelig ulykkelig over at skulle af med ham så hurtigt…
Da vi fik Castiel var han meget sky, og ville helst ikke snakke med os. Men der gik ikke længe får han mippede og sang hver gang vi kom ud i køkkenet til ham. Han var ikke et nysgerrigt marsvin, og han fortrak enten at blive holdt, eller være i hans bur med de vante rammer. Han brød sig ikke om at komme ud og kravle på gulvet.
Sidste sommer, da vi fik ham, var en skøn sommer :) <3 Vi passede mine forældres hus, og han nød virkelig at kunne være ude i græsset og guffe en masse i sig… Da vi kom hjem igen, plukkede jeg græs til ham hver dag, så han fik så meget c vitamin som muligt, udover det han fik i sine grøntsager.
Hans livret var helt klart persille :’) Det var han helt tosset efter, og han elskede når vi stjal noget hjemme ved de gamle til ham ^_^ …
… Castiel vil virkelig blive savnet :( Det er hårdt at miste ham. Og det har ikke gjort det nemmere ved at min mor samtidig er indlagt på sygehuset :'( Kunne godt have brugt Castiel i denne stund. Han gør mig altid så glad.
Castiel blev i går sendt med min sted far hjem, for at blive begravet. Han bliver begravet ved den husstand han så meget elskede at være. Han må hvile i fred. Et dejligere marsvin har aldrig eksisteret. Jeg kommer til at savne hans syngen.