Ønsker du at holde symptomer på ondt i halsen på afstand? Eller er du bare vild med te, som har en kraftig og naturlig smag? I så fald har jeg opskriften på en lækker hjemmelavet te, som både har en stærk, men frisk smag, og samtidig giver en god varme til halsen. Te med smag af ingefær og lime.
(Jeg beklager manglen på æstetiske billeder, men jeg havde allerede drukket stort set al min te, inden jeg kom i tanke om, at det ville være en fed idé at dele opskriften med jer).

Det er let at lave, og fra denne opskrift får man te nok til 2-3 dage (alt efter hvor stærkt man laver teen selvfølgelig, og hvor meget man drikker).

Ingefær/lime te

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

Let

Kategori

Drikkevare, varme drikke


Nedenstående opskrift bliver til en kraftfuld sirup som man blander op med kogende vand, til hver kop man vil lave. Ca i forholdene 1:5. Man kan også lade det stå i køleskabet, og blande det op med kold vand, så man får en lækker lemonade, men her fortrækker jeg dog selv, at udelade ingefæren i opskriften.

Antal personer

4 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

20 minutter 30 minutter 50 minutter

Ingredienser

  • 1.5 dl friskpresset lime
  • 0.5 dl friskpresset citron
  • 50-60 g frisk revet ingefær
  • 50 g sukker

Fremgangsmåde

  1. Pres de friske lime, og den friske citron. Jeg brugte ca. 5 lime, og 1 citron for at opnå den ønskede mængde.
  2. Skræl den friske ingefær, og riv den fint. Den kan også blendes hvis dette fortrækkes.
  3. Bland alle ingredienserne i en gryde, og lad det koge under svag varme i 20-30 minutter.
  4. Hæld den kogte blanding i gennem en si, så de største stykker ingefær og frugtkød sies fra.
  5. Hæld det herefter på en flaske (hvis det skal stå længe, skal flasken være skyllet i atamon).
  6. Nu er du klar til at lave din første kop te. Hæld den ønskede mængde sirup, du netop har lavet i en kop, og hæld kogende vand oveni. Rør grundigt. Sukker kan evt. tilføjes efter smag.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(1) Comment

  1. […] og for det andet at stå og lave ting i køkkenet, havde jeg afgjort lavet mig en ordentlig omgang ingefær/lime te! Jeg må gøre det næst bedste; drikke en masse te, og sove så meget jeg overhovedet […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.