Ja. Intet mindre kan gøre det. Det var simpelthen den sjoveste nytårsaften nogensinde; og den kunne ikke være tilbragt i bedre selskab. Rene og jeg kendte jo ikke min veninde, Selmas, veninde,Tina, som var med som den fjerde person, på forhånd, men heldigvis var hun super sød, og vi alle fire gik faktisk ret godt i spænd!
Rene og jeg gik i bad og klædte om på vores hotel om aftenen. Hotellet lå kun omkring 2-3 min gang fra det Hilton hotel som Selma og Tina, var indlogeret på. Her gik vi over, da vi var kommet i tøjet, så vi kunne få et glas vin (eller to flasker, som det i realiteten blev til), og vi piger kunne ligge makeup sammen. Det var rigtig hyggeligt, og festligt. Værelset som Selma, og Tina boede på, var rummeligt, og rigtig godt lydisoleret, så vi kunne endda tillade os, at høre lidt festligt musik. Det var lidt surrealistisk at have sin egen lille fest på et hotelværelse, men også en rigtig sjov oplevelse!
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var planerne for spisning den aften lidt uvisse. Dette var de, fordi vi selvfølgelig havde været lidt for sent ude, og derfor ikke havde fået bestilt noget på forhånd. Det siger lidt sig selv, at alt i centrum af Berlin, dermed er booket fuldstændig op, på nytårsaften.
Selma satte dog alligevel Hilton hotellets concierge, på sagen. Han gav hende dog den nedslående nyhed at 10 andre gæster allerede havde kommet med samme kvaler, og sandsynligheden for at han kunne finde noget, dermed ville være meget lille. Næsten umulig. Efter 2 timers ventetid, nåede vi frem til, at vi bare ville bestille roomservice, og hygge på hotelværelset, men inden vi nåede så langt ringede Conciergen med gode nyheder. Han havde fundet en restaurant lige rundt om hjørnet. Menuen var dermed sat til asiatisk.
Menuen var lækker! Vi fik både forret og hovedret, og jeg tror ingen af os, kunne have været mere tilfredse med maden. Jeg fik Satay spyd til forret, og and i rød karry til hovedret. (Jeg fik dog ikke taget nogle billeder af maden, så I må nøjes med billeder af Tinas forret (som dog var den samme som min), og hendes hovedret, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad bestod af).
Klokken var mange før vi var færdige med at spise. Omkring klokken 23:00-23:30 tror jeg faktisk. Det betød at vi pludselig havde lidt travlt. Med højt humør spadserede vi mod Brandenburger Tor, hvor der skulle være 2 km’s fest, og fyrværkeri. Vi blev dog lidt skuffede da vi nåede frem – der var alt for mange mennesker (over 1 million), og de lukkede derfor ikke flere ind. Vi blev henvist til en gade hvor vi skulle kunne se fyrværkeriet fra dog. Her ventede vi spændt med mange andre mennesker – og vi hørte da også bragende fra fyrværkerishowet, men så aldrig noget af det desværre. Der var da et par stykker omkring os der skød lidt af, men det var ikke så vildt, som vi havde forventet det ville have været i en storby.
Vi lod os dog ikke slå ud, og begav os videre til den kæmpe fest, som vi havde købt billetter til, og det var hér der for alvor kom gang i den! (… Med det resultatet at der kun er slørrede billeder fra resten af aftenen, og derfor ikke det vilde at dele visuelt på bloggen).
I midten en labyrint af bygninger stod en stor djpult, hvor der blev spillet livemusik. I bygningerne omkring var der forskellige “diskoteker”. Vi var rundt og se en del af disse diskoteker, men forelskede os i ét, som vi faktisk tilbragte stort set hele aftenen på.
Det var virkelig sjovt, og vi fik snakket med en masse skøre, og sjove mennesker. Danset. Og drukket. Sidste nævnte faktor var dog det der sendte mig hjem. Jeg må med skam i livet, indrømme, at omkring kl: 06:00 blev festen for meget for mig… Eller også var det alle de stupide tequilashots, jeg fik hældt i mig… Og Rene måtte derfor følge en lidt for fuld kæreste hjem til hotelværelset. Det ødelagde ikke festlighederne, og Rene har heller ikke givet udtryk for, at han syntes det var en traumatisk oplevelse i hans liv – tværtimod griner han bare lidt af det hele, hver gang jeg har undskyldt overfor ham.
Alt i alt en super god nytårsaften! Resten af opholdet i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet siden 2010).
