Vi nærmer os julen, hvilket betyder ønskeliste opdatering. Jeg skriver på min ønskeliste hele året – hvilket jeg selv syntes er ret smart, for så er jeg sikker på, at de ting der kommer på listen, er ting jeg virkelig ønsker mig, og ikke bare pludselige indskydelser, i mangel på idéer til hvad man skal putte på listen, i sidste øjeblik.
Som altid har jeg rigtig mange ønsker, og listen bliver da også lidt hyppigere opdateret her op imod december. I år har jeg rigtig mange ønsker, som omhandler træningsudstyr, da jeg virkelig mangler en hel del. Overstående billede er blot et lille udkast af ønskerne i denne kategori.
Jeg fik ikke lige skrevet blog i går. Jeg var simpelthen for træt! Line og jeg havde kastet os ud i crosstraining for første gang, og selvom det simpelthen var super morsomt, var jeg simpelthen helt ødelagt da jeg kom hjem. Vi har meldt os til holdet igen på mandag. Så må vi se om jeg overlever endnu engang. Jeg kan ihvertfald berette om, at samtlige muskler i min krop er ømme i dag.
Her til aften har vi haft denne lille mand på besøg! Yoda. Den ene af min mors hunde. Min stedfar, Bøje, havde de to andre hunde med til hundetræning, og så passede vi lille Yoda i mens. Min mor trængte til ro så hun kunne slappe af. Hun har haft rigeligt at se til, både med arbejdet, men også fordi min mormor desværre er blevet syg, og indlagt på sygehuset.
Rene var som altid den fødte hundepasser, og jeg tror han nødt at gå tur, lige så meget som Yoda gjorde. Jeg må da også sige at de er meget søde de to hva’?
Efter at være kommet hjem kl: 06:00 om morgnen, fra en rigtig hyggelig bytur, var det en smule hårdt at komme i bad, og noget andet tøj, og videre til 80 års fødselsdag kL:10:45. Jeg må ærligt indrømme at makeuppen, blev rester fra nattens festligheder, der bare blev peppet en smule op. Dovenskaben længe leve! I det mindste kom jeg da afsted. Det samme kan man ikke sige lykkedes for søde Rene, der måtte blive hjemme og pleje tømmermændene efter hans mindst lige så livlige bytur i går.
Vejret var såsandelig med os, og det var dejligt at festen blev holdt i skønne, grønne, omgivelser. Festen blev holdt på Hotel Amerika i Hobro. Hotellet havde en god placering i forhold til, plejehjemmet som min mormor bor på, hvilket gjorde det hele lidt nemmere for hende. Min mormor har demens, og det kan være trættende for hende at være med til div. begivenheder.
For indskudt lige at besvare dagens spørgsmål i september challengen; “Var du god til at lytte i dag?”, kan jeg fortælle at det var jeg da sådan nogenlunde. Jeg brugt i hvert fald lidt tid sammen med min mormor hvor vi pakkede hendes nye gaver ud, og her handler det i høj grad mere om at lytte end at snakke.
Alt i alt, har det trods tømmermænd, her på de sene eftermiddagstimer, været en god dag. Rene og jeg har brugt eftermiddagen på at slappe af, og se lidt film. Der var også lige lidt tøjvask der skulle klares – men der var jeg heldig med at slippe let omkring, fordi jeg faldt i søvn på sofaen. Mon det bare er det jeg skal gøre fremover? ;)
Det var noget af en titel, hva’? Kort kan man i hvert fald ikke kalde den. Men den er meget passende til dagens, meget åbne, emne i september challengen; “OMG!_____”. Som titlen foreskriver har jeg besluttet mig for at skrive en lille smule om Japan, som jeg vitterligt syntes er det bedste sted på jorden – I hvert fald i forhold til hvor jeg har rejst til indtil videre.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Sarah og jeg i sommerferien rejste til Japan. Vi rejste lidt omkring på den lille måned vi var dernede, og nåede at se rigtig meget; Lige fra Shinjuku i Tokyo, til idylliske omgivelser i Narusawa village, videre til rigt dyreliv på Miyajima, til fredsbyen Hiroshima, med båd til Naha, for at ende ud ved noget af det sydligste af Japan – nemlig Ishigaki Island. Alt i alt en rejse man sent vil glemme!
Jeg vil derfor gerne dedikerer dette indlæg til at skrive lidt om, hvilke områder jeg syntes er et absolut must at se i Japan (fra de områder jeg indtil videre selv har nået at se). Jeg syntes selvfølgelig man skal se hele Japan hvis man har tiden til det, da min oplevelse af landet er, at det generelt er helt fantastisk og alsidigt.
Vi tilbragte syv dage i Tokyo. Mindre kan altså ikke gøre det! I hvert fald ikke hvis man vil ud og se mange af byens spændene distrikter – for man kan simpelthen kun nå at se ét distrikt pr. dag, hvis man altså vil have det fulde udbytte af det. Har man kortere tid vil jeg dog anbefale at man besøger distrikterne; Shinjuku, Akihabara, og Ueno. Er man vild med at shoppe den nyeste mode, er man også nødt til at tage et smut forbi Shibuya, men ellers findes der også et par gode shoppingcentre i Akihabara, som ikke kun forhandler elektronik, men også tøj.
Det mest mindeværdige, fantastiske (og fuldstændig sindsygt hårde), Sarah og jeg gjorde, da vi besøgte Japan, var at bestige Mount Fuji! Hvis man er i nogenlunde fysisk form, og frisk på en sand udfordring, så syntes jeg bestemt at man skal give sig selv den gave, at se solopgangen fra Japans højeste bjerg! Det var fantastisk! Har man planer om at gøre dette, vil jeg afgjort anbefale at man bosætter sig i Narusawa Village, som ligger lige i nærheden af bjerget. Faktisk var dette område, det område i Japan jeg syntes allerbedst om! Her var helt fantastisk natur, og skulle jeg gøre noget om, så ville jeg gerne have tilbragt et par dage mere i området, til at udforske den smukke natur.
Vi tilbragte på vores rejse to-tre dage i Hiroshima. Det var en oplevelse som på mange måder gjorde stort indtryk på os. Ikke alene at få større kendskab til tragedien, men ligeledes at se hvordan byen er blomstret op til at blive en by, der kæmper for fred, fremfor hævn. Hiroshima er en smuk by, som vi er glad for at vi tog forbi – men et dage var for os et passende antal dage. Det var tids nok til at se museumerne og peace parken.
Er man alligevel i Hiroshima, syntes jeg afgjort man skal tage en dagstur til Miyajima, som Sarah og jeg gjorde. Det er gratis at rejse med færgen dertil hvis man har et Japan Railpass, som jeg klart anbefaler man køber, hvis man har tænkt sig at rejse med tog gennem landet, som vi hovedsageligt gjorde.
Miyajima er en naturskøn ø! Planen var egentlig at vi ville have tilbragt flere dage der – men det endte af forskellige grunde ud med kun at blive en én dags tur – hvilket var meget passende! Stedet er smukt, og man kommer i nærkontakt med skønne dyr, men samtidig er det altså en meget turistpræget ø. Vil man opleve ø-liv skal man i stedet besøge Okinawa øerne.
Okinawa øerne, besøgte vi også. Dette var med blandede følelser. Generelt at sige om Okinawa øerne vs. hoved øen Honshü, er at maden bare er bedre på Okinawa øerne! Men ellers var vores oplevelse af øerne som sagt lidt blandede. Vi tilbragte nemlig et par dage i Naha, på selve øen kaldet Okinawa – og selv om vi da fik et par rigtig gode oplevelser, og fik købt noget smukt keramik i Pottery street, syntes vi ikke Naha, var noget specielt. Jeg vil faktisk ikke anbefale at man bruger Naha til andet end mellemlanding, inden man rejser videre til de mindre øer omkring Okinawa.
Ishigaki Island derimod er et besøg værd! Smuk bountyagtig natur, afslappet stemning, venlige mennesker, og ikke mindst god adgang til de omkringliggende øer; Det er på alle måder bare et skønt sted! Men man bør virkelig passe på solen i sommerperioden – den er kraftig som bare ind i helvede, og solcreme er noget man jævnligt skal få smurt på sig, så man ikke ender ud med at blive forbrændt som jeg gjorde!
Sarah og jeg tilbragte fem dage på Ishigaki, og kom desværre ikke ud og så alt det vi ville, da jeg blev syg. Men alligevel vil jeg også anbefale at man tager min. syv dage på øen, så man har mulighed for at rejse til de omkring liggende øer, og opleve dem!
Det var lige en lille kort gennemgang af de rejsedestinationer, som jeg besøgte da jeg rejste i Japan. Jeg har kun ét spørgsmål til dig.Hvad venter du på?! Kom dog afsted!
Jeg har fundet så meget lækkert tøj (og egentlig også mange lækre ting til hjemmet), som jeg ville ønske jeg havde råd til – men bare fordi jeg ikke har råd, så syntes jeg ikke at i andre skal snydes fra, at se hvad jeg har fundet af lækre sager, på kære Ebay.
Jeg har egentlig kun gode erfaringer med ebay, men kan hverken anbefale eller fraråde køb af overstående vare, da jeg ikke selv har haft råd til at købe det endnu. Det venter fint på min ønskeseddel, og så må vi tage den derfra.
Det havde ikke været muligt for os at bestille færgebilletter på forhånd, så da vi endelig nåede frem til færgeafgangen og så hvor mange mennesker der var, og hvor mange der stadig stod i kø, ja så blev vi mildest talt lidt bekymrede! Den øvrige del af turen var ellers gået så problemfrit som man næsten ikke turde drømme det kunne… Heldigvis! Kunne vi sagtens få billet ter – men kun de billigste var nu til rådighed. Det passede os nu engang perfekt.
Denne færgetur er noget anderledes end de sædvanlige de fleste danskere kender mellem Danmark og Norge. For det første er den noget længere. Intet mindre end 25 timer tager det at nå til endestationen, som er Naha på Okinawa (og hvor vi skal af). For det andet, har færgen omkring 7-8 stop undervejs! Den holder simpelthen ind ved div. Havne, og smider passagerer af, og samler nye op – som et andet tog.
Sove faciliteterne er også noget anderledes. I hvert fald hvis man bestiller de to billigste muligheder. Den ene mulighed er køjesenge, hvor man har mulighed for at rulle gardiner for ens soveområde. Den anden af de billigste muligheder (og altså den aller billigste – og den vi benyttede os af) er futonmadresser fordelt tæt op af hinanden over gulvet, med en høj skumpude pakket ind i læder (til pude??) og et tæppe. Interessant oplevelse – men så igen, vi har prøvet noget lignende da vi besteg Fuji-San.
Trods forholdene man var givet til at sove i, formåede Sarah at sove til klokken 11:20. Hun måtte virkelig have trængt til det! Kun de basale behov (som fx. Behovet for føde) så ud til at få hende op.
Fra udendørs området (hvor vi spise vores aftensmad) kunne man se smukke stjerner om aftenen og oceaner af vand, og fjerne øer om dagen. Flere af de øer vi sejlede forbi så næsten ubeboede ud, med de kæmpe mængder af grønt der var at finde på dem. Engang i mellem kunne man dog se et lille hus der imellem alle trækronerne.
Vi ankom ved vores værelse i Naha på Okinawa, omkring kl:20:00. Trods vi ikke rigtig har lavet det vilde i dag, er vi begge udmattede. Vi har her til aften bare lige hurtigt været ude og snuse til byen, og spise lidt aftensmad – og har så ellers fundet os tilrette på hotellet nu omkring 00:00, for at få ordnet nogle sysler, og så ellers få sovet.
Vi har de sidste to dage været i Hiroshima. I går handlede det hele om atombombesprængninger, og fredskampagner – men det (og Fuji High Q) vil vi skrive mere om en af de nærmeste dage. Det er ikke sådan når man er bagud med begivenhederne. Det er svært at følge med når man oplever så meget spændene!
I dag rejste vi til øen Miyajima. Planen var egentlig hjemmefra at vi ville have overnattet på øen – men det var rigtig svært at få fat i personalet på den campingplads vi gerne ville have boet på, og da vi endelige fik fat i dem var alt booket op. Det konkluderede vi dog i dag, at det ikke gjorde noget, for selv om det var en fantastisk smuk ø, så var den meget turistpræget, hvilket der gjorde at den mistede lidt af sin charme.
Miyajima var dog en fantastisk destination til en dagstur! Vi fik set nogle smukke shrines, smuk natur, og klappet en hjort eller to. I dag var faktisk på alle måder ret afslappende.
Miyajima er hovedsageligt kendt for den kæmpe port, som (ved højvande) står midt ude i havet – og selv om vi syntes den var rigtig flot, og imponerende – så var vi nok lidt mere overvældet over de total tamme hjorte, og den smukke natur der var at finde på øen.
Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle bestige Japans højeste bjerg – Mount Fuji (3776 m). Med sin majestætiske og næsten perfekt symmetriske fremtoning har Mount Fuji siden oldtiden været meget værdsat og betragtet som helligt af folket og fungeret som stor inspirationskilde for kunstnere verden over. Vulkanen har tilmed været et populært mål for pilgrimsrejsende gennem århundrede og blev i år 2013 tilføjet UNESCO’s World Heritage List, grundet dets kulturelle værdi.
Vi valgte at bestige Mount Fuji på min fars fødselsdag den 5. august. Han besteg selv bjerget for mange år siden og at følge den selv samme rute som ham, var en god måde at mindes ham på.
Vi havde dagen forinden fået købt en masse forsyninger af vand, myslibarer og cup noodles, som vi fik pakket sammen med en masse varmt tøj. Vi tog en lokal bus op til den såkaldte 5th station, hvorfra gåruten mod toppen starter. Her ventede vi et par timer for at vænne os til højderne og drog så afsted ved 12.30 tiden.
Her står vi ved busstationen foran Mount Fuji.
I starten bar det hele præg af højt humør og entusiasme
Efterfulgt af diverse kriser undervejs, for JA det var mega hårdt!
Turen lagde ud med en grus-agtig sti der zig-zaggede op ad bjerget. Man skred lidt i småstenene og indimellem føltes det som at gå i sand (op ad bakke!). Dette var rigtig hårdt og ret frustrerende! Senere ændrede stien sig til klipper, som man mere skulle klatre op ad. Dette var sjovere og mere spændende at bevæge sig på. Udsigten blev gradvist smukkere jo højere op vi kom (og ilttrykket lavere, så hej til hyperventilation!)
Vi havde booket plads på en af bjerghytterne der fandtes undervejs op ad bjerget. Vores hytte lå placeret relativt tæt på toppen i 3400 m højde. Dette nåede vi efter en meget udpint sidste vandring (atter på grus, som underlaget bliver til mod toppen) ved 19-tiden om aftenen. Her fik vi en madras at hvile på (på tætpakket sovesal) indtil vi atter stod op kl 1.30 om natten for udstyret med pandelamper at fortsætte vandringen mod toppen.
Vores ben var ekstremt trætte og ikke helt tilfredse med at skulle arbejde igen – men arbejde skulle de, for det sidste stykke var ekstremt stejlt og hårdt! Det var dog en ganske særlig oplevelse at gå i mørket under stjernehimlen og kigge ned på byerne, hvis lys glitrede som multifarvet glimmer. Vi nåede toppen omkring klokken halv 4, helt smadrede og lettede og klar til at se solopgangen kl halv 5.
Der var ekstremt koldt på toppen og vi iførte os desperat alt tøj vi havde i vores besiddelse, men da vores inderste tøj var helt gennemsvedt havde vi det VIRKELIG koldt!
Men da horisonten så småt begyndte at få et orange-rødt skær, blev kulden mindre vigtig, idet den smukkeste solopgang vi nogensinde har set åbenbarede sig for os!
Da lyset havde bredt sig over landskabet gik vi hen til det enorme krater i centrum af vulkanen og betragtede det utrolig smukke spil af farver i klipperne
Herefter påbegyndte vi nedstigningen. I starten var det en stor lettelse at gå NED ad bakke og det gik raskt afsted indtil dette pludselig også begyndte at blive hårdt, da man gik i løse småsten og måtte anstrenge sig for ikke at skride og falde bagover. Dette var ret frustrerende indtil vi opgav alle hæmninger og begyndte at synge fællessang og marchere rask afsted (og acceptere jævnlig falden på røven/rygsækken, samt underlige blikke fra andre vandrende)
Nedfarten bød også på betagende udsigte
Vi var meget lettede da vi omsider nåede ned og kom tilbage til vores dejlige hytte i skoven. Her stod den på et meget tiltrængt bad efterfulgt af afslapning og Silver-Fang marathon (japansk tegnefilm vi altid så som børn)
Vi er begge tilhængere af det berømte saying angående bestigning af Mount Fuji “You are wise to climb Fuji once and a fool to climb it twice.” Det var en stor udfordring, men samtidig en kæmpe oplevelse, så vi er glade for vi gjorde det! Men kommer nok ikke til at gøre det igen ;)
Dem der har fulgt med på vores rejse, husker formentlig indlægget om omkring det hostel vi havde valgt at indkvarter os på (Var der nogen der sagde scummy hostel?), og hvor rodet der var. Vi var egentlige glade for oplevelsen. Hvor ofte får man lov at sove i noget der mest af alt ligner en blanding mellem slumstormer bolig, fabrik, og måske lidt losseplads? Alligevel var vi dog glade da vi så vores nye hotel. Stack point logde.
Vi havde egentlig ikke rigtig turde stole på de billeder der var på booking.com (kunne man jo mildest talt ikke med det sidste hostel), men det er faktisk bedre end billederne! Her er så hyggeligt, og fredeligt at det er helt vildt. Lige det vi trængte til efter en hæsblæsende uge i Tokyo.
Udover at stedet er dejligt, rent område mæssigt og indretningsmæssigt, så er vores værter også noget af det sødeste man nogensinde har mødt. Vi er blevet hentet på stationen, fået kager, iste, peachjuice, og ikke mindst blevet lovet endnu mere gratis kørsel når vi skal til og fra de aktiviter man nu engang har fået arrangeret sig. Det er faktisk næsten som at være hjemme ved noget (måske lidt fjernt) slægtninge! Dermed sagt at vi er to meget tilfredse piger!
Vi valgte desuden vores første aften i Narusawa, skulle bruges på ren afslapning, og derfor tog vi til det hotspring som ligger et stenkast fra hvor vi bor. Det var en oplevelse i sig selv. Fantastisk! Men man skulle godt nok lige tage mod til sig, og smide den danske blufærdighed fra sig, for sådan et hotspring forgår altså komplet nøgent sammen med en masse fremmede mennesker. Vi er dog begge nået frem til at det egentlig er et ret sundt foretagende – især for børn – sådan at få afmystifiseret kroppen… Men med al lomme filosofien lagt til side, så var det bare en rigtig dejlig og afslappende oplevelse!
