Jeg skrev jo forleden om, at jeg havde søgt om praktik i Nepal. Jeg havde afsendt den allersidste ansøgning til skolen, som sådan set afgør om det jeg vil undersøge under mit ophold er fagligt relevant, og dermed er god nok grund til at rejse over på den anden side af jorden for at fuldføre modulet. Der er kommet svar… … Jeps… Jeg er altså blevet godkendt af skolen, til at tage i praktik i Nepal. Der er selvfølgelig en masse praktisk som skal ordnes …
En af de ting som jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle om herinde på bloggen, er at jeg har søgt om at komme i praktik i Nepal efter sommerferien. Det vil være en relativ kort praktik på kun 4 uger, og dermed er ophold i Nepal på omkring 4,5 uge. Den sidste ansøgning er blevet sendt afsted i denne uge, og så venter jeg ellers bare med spænding. Jeg er dog allerede blevet godkendt af organisationen til at rejse afsted – nu er det kun skolen der mangler at godkende den problemstilling som jeg vil undersøge under praktikopholdet.
Ja. Intet mindre kan gøre det. Det var simpelthen den sjoveste nytårsaften nogensinde; og den kunne ikke være tilbragt i bedre selskab. Rene og jeg kendte jo ikke min veninde, Selmas, veninde,Tina, som var med som den fjerde person, på forhånd, men heldigvis var hun super sød, og vi alle fire gik faktisk ret godt i spænd!
Rene og jeg gik i bad og klædte om på vores hotel om aftenen. Hotellet lå kun omkring 2-3 min gang fra det Hilton hotel som Selma og Tina, var indlogeret på. Her gik vi over, da vi var kommet i tøjet, så vi kunne få et glas vin (eller to flasker, som det i realiteten blev til), og vi piger kunne ligge makeup sammen. Det var rigtig hyggeligt, og festligt. Værelset som Selma, og Tina boede på, var rummeligt, og rigtig godt lydisoleret, så vi kunne endda tillade os, at høre lidt festligt musik. Det var lidt surrealistisk at have sin egen lille fest på et hotelværelse, men også en rigtig sjov oplevelse!
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var planerne for spisning den aften lidt uvisse. Dette var de, fordi vi selvfølgelig havde været lidt for sent ude, og derfor ikke havde fået bestilt noget på forhånd. Det siger lidt sig selv, at alt i centrum af Berlin, dermed er booket fuldstændig op, på nytårsaften. Selma satte dog alligevel Hilton hotellets concierge, på sagen. Han gav hende dog den nedslående nyhed at 10 andre gæster allerede havde kommet med samme kvaler, og sandsynligheden for at han kunne finde noget, dermed ville være meget lille. Næsten umulig. Efter 2 timers ventetid, nåede vi frem til, at vi bare ville bestille roomservice, og hygge på hotelværelset, men inden vi nåede så langt ringede Conciergen med gode nyheder. Han havde fundet en restaurant lige rundt om hjørnet. Menuen var dermed sat til asiatisk.
Menuen var lækker! Vi fik både forret og hovedret, og jeg tror ingen af os, kunne have været mere tilfredse med maden. Jeg fik Satay spyd til forret, og and i rød karry til hovedret. (Jeg fik dog ikke taget nogle billeder af maden, så I må nøjes med billeder af Tinas forret (som dog var den samme som min), og hendes hovedret, som jeg helt ærligt ikke kan huske hvad bestod af).
Klokken var mange før vi var færdige med at spise. Omkring klokken 23:00-23:30 tror jeg faktisk. Det betød at vi pludselig havde lidt travlt. Med højt humør spadserede vi mod Brandenburger Tor, hvor der skulle være 2 km’s fest, og fyrværkeri. Vi blev dog lidt skuffede da vi nåede frem – der var alt for mange mennesker (over 1 million), og de lukkede derfor ikke flere ind. Vi blev henvist til en gade hvor vi skulle kunne se fyrværkeriet fra dog. Her ventede vi spændt med mange andre mennesker – og vi hørte da også bragende fra fyrværkerishowet, men så aldrig noget af det desværre. Der var da et par stykker omkring os der skød lidt af, men det var ikke så vildt, som vi havde forventet det ville have været i en storby.
Vi lod os dog ikke slå ud, og begav os videre til den kæmpe fest, som vi havde købt billetter til, og det var hér der for alvor kom gang i den! (… Med det resultatet at der kun er slørrede billeder fra resten af aftenen, og derfor ikke det vilde at dele visuelt på bloggen).
I midten en labyrint af bygninger stod en stor djpult, hvor der blev spillet livemusik. I bygningerne omkring var der forskellige “diskoteker”. Vi var rundt og se en del af disse diskoteker, men forelskede os i ét, som vi faktisk tilbragte stort set hele aftenen på.
Det var virkelig sjovt, og vi fik snakket med en masse skøre, og sjove mennesker. Danset. Og drukket. Sidste nævnte faktor var dog det der sendte mig hjem. Jeg må med skam i livet, indrømme, at omkring kl: 06:00 blev festen for meget for mig… Eller også var det alle de stupide tequilashots, jeg fik hældt i mig… Og Rene måtte derfor følge en lidt for fuld kæreste hjem til hotelværelset. Det ødelagde ikke festlighederne, og Rene har heller ikke givet udtryk for, at han syntes det var en traumatisk oplevelse i hans liv – tværtimod griner han bare lidt af det hele, hver gang jeg har undskyldt overfor ham.
Alt i alt en super god nytårsaften! Resten af opholdet i Berlin må vente, med at blive skrevet om, til en af de kommende dage, og det samme gælder nytårstalen, som jeg skriver på bloggen hvert år (som jeg dog missede sidste år, men ellers har skrevet siden 2010).
Så er vi ankommet til Berlin, og det hotel vi bor på hernede. Vi er booket ind på et 4-stjernet hotel, kaldet NH Mitte. Det er super fint, og vi er rigtig godt tilfredse med vores værelse. Selma, og Tina, som vi ligeledes er hernede med, er booket ind på et 4-stjernet hotel, lige i nærheden; det er dog Hotel Hilton de bor på.
I dag har vi massere af planer. Aftensmaden er lidt uvis, da vi har været sent ude med at finde ud af hvor vi skulle spise – men vi har muligvis fundet på en løsning – men det skriver jeg mere om i næste indlæg. Det er dog på plads at vi skal ned og stå på Brandenburger Tor klokken 00:00 og se fyrværkerishow, og senere tager videre til et arrangement kaldt Kulturbrauerei, som vi har bestilt billetter til.
I morgen regner vi med at skulle bruges i brunch buffeten (som er åben helt til klokken 14:00!), og derefter op og ligge i spaen, alt efter hvor tilpas vi lige føler os.
Så er jeg hjemvendt fra Berlin. Det blev ikke til mange indlæg i mens jeg var afsted – jeg var så dum at glemme opladeren til den computer jeg havde taget med, hvilket betød at jeg kun havde strøm nok til at skrive det ene lille indlæg, som det blev til. Jeg kunne selvfølgelig have skrevet på telefonen, men det har jeg ikke tålmodigheden til, må jeg indrømme. Det var en rigtig god tur, og lige det jeg havde brug for! Jeg er så klar …
Så er jeg (endnu engang) ankommet til Berlin. Det er efterhånden en årlig – hvis ikke halv-årlig – ting at jeg kommer her. Denne gang bor vi stort set midt på Kürfursten Dam. En gade som er kendt for sine gevaldige shopping muligheder, og high-end butikker. Jeg plejer at syntes denne del af byen er meget hektisk, men efter mig besøg i Japan (nærmere bestemt Tokyo), syntes jeg Berlin er en meget rolig by, og på ingen måde hektisk.
Vi ankom i Berlin omkring 14:00 tiden. Der har været meget kø og vejarbejde, og det har derfor taget lidt længere tid end det plejer. Vi var lidt trætte da vi ankom, da vi jo kørte hjemmefra, allerede kl: 06:00 om morgnen. Alligevel tog vi os sammen til at gå os en tur, og kigge lidt på butikker. Det blev da også til lidt shopping fra min side af – to trøjer, og en nederdel. Super lækre køb, til nogle fornuftige priser!
Jeg har tidligere skrevet om min yndlings restaurant i Berlin; Goodmorning Vietnam. Den har dog mulighvis mødt sin overmand. Her til aften spiste vi på en vietnamesisk restaurant. Saigon Green. Vi fik intet mindre en syv små retter, og en portion ris til deling. Jeg behøver vel ikke uddybe yderligere at vi blev mere end rigelige mætte? Det var super lækkert mad, og kan klar anbefales hvis man besøger Berlin. Jeg vi l i særdeleshed anbefale deres shake med mango!
Resten af aftenen skal vidst bare gå med at slappe af med benene oppe, inden vi går en ny spændene dag i møde i morgen.
Det var noget af en titel, hva’? Kort kan man i hvert fald ikke kalde den. Men den er meget passende til dagens, meget åbne, emne i september challengen; “OMG!_____”. Som titlen foreskriver har jeg besluttet mig for at skrive en lille smule om Japan, som jeg vitterligt syntes er det bedste sted på jorden – I hvert fald i forhold til hvor jeg har rejst til indtil videre.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Sarah og jeg i sommerferien rejste til Japan. Vi rejste lidt omkring på den lille måned vi var dernede, og nåede at se rigtig meget; Lige fra Shinjuku i Tokyo, til idylliske omgivelser i Narusawa village, videre til rigt dyreliv på Miyajima, til fredsbyen Hiroshima, med båd til Naha, for at ende ud ved noget af det sydligste af Japan – nemlig Ishigaki Island. Alt i alt en rejse man sent vil glemme!
Jeg vil derfor gerne dedikerer dette indlæg til at skrive lidt om, hvilke områder jeg syntes er et absolut must at se i Japan (fra de områder jeg indtil videre selv har nået at se). Jeg syntes selvfølgelig man skal se hele Japan hvis man har tiden til det, da min oplevelse af landet er, at det generelt er helt fantastisk og alsidigt.
Vi tilbragte syv dage i Tokyo. Mindre kan altså ikke gøre det! I hvert fald ikke hvis man vil ud og se mange af byens spændene distrikter – for man kan simpelthen kun nå at se ét distrikt pr. dag, hvis man altså vil have det fulde udbytte af det. Har man kortere tid vil jeg dog anbefale at man besøger distrikterne; Shinjuku, Akihabara, og Ueno. Er man vild med at shoppe den nyeste mode, er man også nødt til at tage et smut forbi Shibuya, men ellers findes der også et par gode shoppingcentre i Akihabara, som ikke kun forhandler elektronik, men også tøj.
Det mest mindeværdige, fantastiske (og fuldstændig sindsygt hårde), Sarah og jeg gjorde, da vi besøgte Japan, var at bestige Mount Fuji! Hvis man er i nogenlunde fysisk form, og frisk på en sand udfordring, så syntes jeg bestemt at man skal give sig selv den gave, at se solopgangen fra Japans højeste bjerg! Det var fantastisk! Har man planer om at gøre dette, vil jeg afgjort anbefale at man bosætter sig i Narusawa Village, som ligger lige i nærheden af bjerget. Faktisk var dette område, det område i Japan jeg syntes allerbedst om! Her var helt fantastisk natur, og skulle jeg gøre noget om, så ville jeg gerne have tilbragt et par dage mere i området, til at udforske den smukke natur.
Vi tilbragte på vores rejse to-tre dage i Hiroshima. Det var en oplevelse som på mange måder gjorde stort indtryk på os. Ikke alene at få større kendskab til tragedien, men ligeledes at se hvordan byen er blomstret op til at blive en by, der kæmper for fred, fremfor hævn. Hiroshima er en smuk by, som vi er glad for at vi tog forbi – men et dage var for os et passende antal dage. Det var tids nok til at se museumerne og peace parken.
Er man alligevel i Hiroshima, syntes jeg afgjort man skal tage en dagstur til Miyajima, som Sarah og jeg gjorde. Det er gratis at rejse med færgen dertil hvis man har et Japan Railpass, som jeg klart anbefaler man køber, hvis man har tænkt sig at rejse med tog gennem landet, som vi hovedsageligt gjorde.
Miyajima er en naturskøn ø! Planen var egentlig at vi ville have tilbragt flere dage der – men det endte af forskellige grunde ud med kun at blive en én dags tur – hvilket var meget passende! Stedet er smukt, og man kommer i nærkontakt med skønne dyr, men samtidig er det altså en meget turistpræget ø. Vil man opleve ø-liv skal man i stedet besøge Okinawa øerne.
Okinawa øerne, besøgte vi også. Dette var med blandede følelser. Generelt at sige om Okinawa øerne vs. hoved øen Honshü, er at maden bare er bedre på Okinawa øerne! Men ellers var vores oplevelse af øerne som sagt lidt blandede. Vi tilbragte nemlig et par dage i Naha, på selve øen kaldet Okinawa – og selv om vi da fik et par rigtig gode oplevelser, og fik købt noget smukt keramik i Pottery street, syntes vi ikke Naha, var noget specielt. Jeg vil faktisk ikke anbefale at man bruger Naha til andet end mellemlanding, inden man rejser videre til de mindre øer omkring Okinawa.
Ishigaki Island derimod er et besøg værd! Smuk bountyagtig natur, afslappet stemning, venlige mennesker, og ikke mindst god adgang til de omkringliggende øer; Det er på alle måder bare et skønt sted! Men man bør virkelig passe på solen i sommerperioden – den er kraftig som bare ind i helvede, og solcreme er noget man jævnligt skal få smurt på sig, så man ikke ender ud med at blive forbrændt som jeg gjorde!
Sarah og jeg tilbragte fem dage på Ishigaki, og kom desværre ikke ud og så alt det vi ville, da jeg blev syg. Men alligevel vil jeg også anbefale at man tager min. syv dage på øen, så man har mulighed for at rejse til de omkring liggende øer, og opleve dem!
Det var lige en lille kort gennemgang af de rejsedestinationer, som jeg besøgte da jeg rejste i Japan. Jeg har kun ét spørgsmål til dig.Hvad venter du på?! Kom dog afsted!
Jeg har været lang tid under vejs, om at skrive dette indlæg. Det bliver også bare lige en lille hurtig en. Jeg vil sådan set bare gøre det klart at jeg kom sikkert hjem fra Japan, og at jeg havde en helt fantastisk tur! Der er stadig masser af ting jeg gerne vil skrive om herinde på bloggen, og Sarah og jeg har ligeledes også planer om at skrive et par indlæg sammen. Jeg har dog haft super travlt lige siden min hjemkomst fra Japan, …
Vi sidder nu i Naha lufthavn og venter på vores fly. Om en lille time, flyver vi tilbage til Tokyo. Det føles næsten som om vi skal tilbage og besøge en gammel ven. Det har været spændene at rejse syd på igennem Japan – og mange af områderne vi har besøgt har indbudt til min absolutte forelskelse i stedet – men Tokyo har ret det sted i Japan, hvor vi har befundet os længest tid ad gangen, og jeg føler derfor en eller anden tryghed …
